Urintest skal teste effekten af ny cystisk-fibrose-behandling
18.8.2020 10:01:01 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Cystisk fibrose er en af de hyppigste arvelige sygdomme i den vestlige verden. I Danmark er der omkring 200 børn og 300 voksne med cystisk fibrose. Da sygdommen først blev beskrevet, var den gennemsnitlige levealder fem år, i dag bliver halvdelen med cystisk fibrose - takket være ny medicin - mere end 42 år.
Professor Jens Leipziger fra Aarhus Universitet er en af forskerne bag et nyt resultat, der kan vurdere effekten af den nye medicin. Han forklarer, at cystisk fibrose er en sygdom, som skyldes mutationer i kloridkanalen, kaldet CFTR. Raske mennesker danner naturligt CFTR, mens det hos patienter med cystisk fibrose ikke fungerer eller fungerer forkert.
Dårlig lungekapacitet
I lungerne og tarmsystemet betyder defekten, at slim får en unormal sej og klæbrig konsistens. Det seje slim skaber især problemer i luftvejene, som skaber gode vækstbetingelser for bakterielle infektioner. Disse kan starte en betændelsesreaktion i lungerne, der ødelægger lungevævet og med tiden fører til tab af lungefunktion.
”De nye lægemidler kan øge funktionen af selv en defekt CFTR-kanal. Og vores resultater åbner op for at udvikle en urintest til cystisk fibrose-patienter, så vi derigennem kan se, hvor effektfuld behandlingen er,” siger han.
Testen bruger nyrens evne til at udskille base som mål for CFTR-funktionen hos patienter. Og da de nye behandlinger netop sigter efter at forbedre funktionen af CFTR, er lige præcis dette et muligt mål for, hvorvidt en behandling er virker, forklarer Jens Leipziger.
Studiet har undersøgt mus og patienter med cystisk fibrose, og vist, at CFTR er væsentlig for nyrernes evne til at udskille base med urinen.
Skal bruges klinisk
Forskerne fandt ud af, at både patienter og mus med cystisk fibrose har en nedsat evne til at øge deres baseudskillelse med urinen, og det ledte forskerne på ideen om at bruge evnen til at øge urinens baseindhold.
”I vores studie har vi brugt bikarbonat, som er en svag base, det samme som der er i bagepulver. Vi har efterfølgende observeret, at evnen til at øge urinens baseindhold steg hos hovedparten af patienter, der kom i behandling med medicin, som aktiverede CFTR,” forklarer Jens Leipziger.
Forskerholdes mål er nu at udvikle urintesten, så den kan benyttes blandt cystisk fibrose patienter, og et stort klinisk studie, som undersøger dette hos danske cystisk fibrose patienter er lige begyndt.
Bag om resultatet
- Studiet er grundforskning
- Studiet er udført i samarbejde med ph.d.-studerende, Peder Berg fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, forskere fra Afdelingen for Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital og Fysiologisk Institut, Regensburg Universitet, Tyskland.
- Studiet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og Die Deutsche Forschungsgemeinschaft.
- Den videnskabelige artikel “Impaired Renal HCO3- Excretion in Cystic Fibrosis,” kan læses her
Kontakt
Professor og AIAS JCS Fellow Jens Leipziger
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Tlf.: 60 20 27 60
Mail: leip@biomed.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny doktor sætter fokus på senfølger af medfødt hjertefejl11.3.2026 10:16:53 CET | Pressemeddelelse
Marie Ørum Maagaard er læge, ph.d. og nu også doktor på Aarhus Universitets institut for klinisk medicin. Hun har studeret langtidskonsekvenserne ved en af de hyppigste medfødte hjertefejl.
Et kaskelothjerte? Vi starter bilen med det samme6.3.2026 14:45:45 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet kører gerne til en strand i Nordjylland og skærer hjertet ud af en død, strandet hval.
Forskere finder ny vej til at bremse arvævsdannelse ved sjælden sygdom6.3.2026 10:21:26 CET | Pressemeddelelse
Et molekyle, der normalt bruges til at bekæmpe kræft, kan vise sig at være nøglen til at standse en sygdom, der langsomt forvandler kroppens indre organer til stift arvæv.
Blodprøve kan måske forudsige epilepsi efter hovedtraume6.3.2026 09:49:33 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Aarhus Universitet har fundet ud af, at proteinet S100B, som allerede måles rutinemæssigt på skadestuer, potentielt kan bruges til at identificere patienter med øget risiko for at udvikle epilepsi efter en hovedskade.
Frysebehandling kan være en gamechanger for patienter med tidlig nyrekræft5.3.2026 10:13:09 CET | Pressemeddelelse
I dag behandler vi oftest små nyrekræftknuder med en mindre operation, hvor hele eller dele af nyren bliver fjernet. Men de små tumorer kan i mange tilfælde behandles med målrettet frysebehandling, som destruerer kræftcellerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
