Blodprøve kan måske forudsige epilepsi efter hovedtraume

Hvert år bliver tusindvis af danskere behandlet på skadestuen efter et slag mod hovedet. 

Langt de fleste kommer sig uden varige mén, men en mindre gruppe udvikler epilepsi i månederne eller årene efter ulykken. 

Indtil nu har lægerne kun haft begrænset viden om, hvem der er i særlig risiko. 

Men nu viser et nyt danske studie, at en almindelig blodprøve, som allerede tages rutinemæssigt på mange skadestuer, muligvis kan hjælpe med at identificere de mest udsatte patienter. 

”Vores studie tyder på, at S100B-niveauet hos personer med hovedtraume kan bruges til at vurdere, hvem der er i særlig risiko for at udvikle epilepsi,” siger postdoc Kasper Lolk fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.

Studiet omfatter over 10.000 danskere, der fik målt proteinet S100B i blodet efter en hovedskade i perioden 2013 til 2022. 

Særligt relevant ved synlige hjerneskader

S100B er et protein, der frigives fra hjerneceller ved en skade. På danske skadestuer bruges målingen allerede til at vurdere, om patienter med lettere hovedskader har brug for en CT-skanning.

Forskerne fandt, at forhøjede S100B-værdier var forbundet med en øget risiko for epilepsi, men kun hos patienter, der også havde påviselige læsioner i hjernen. 

I denne gruppe havde patienter med høje S100B-værdier op til 21 procent risiko for at udvikle epilepsi inden for fem år.

”S100B-niveauet korrelerer med sværhedsgraden af traumatisk hjerneskade, som samtidig er den vigtigste risikofaktor for posttraumatisk epilepsi. Derfor er det ikke uventet, at sammenhængen især ses hos patienter med påviselige hjernelæsioner,” forklarer Jakob Christensen, der er klinisk professor i epilepsi på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Eksisterende sygdomme øger sårbarheden

Studiet viste også, at patienter med visse eksisterende sygdomme havde særlig høj risiko. 

Det gjaldt især personer med karsygdomme i hjernen og alkoholmisbrug.

”Vores studie peger på, at eksisterende sygdomme kan gøre hjernen mere sårbar over for konsekvenserne af hovedtraume. Karsygdomme og alkoholmisbrug kan begge øge risikoen for blødning efter hovedtraume, og netop hjerneblødning er forbundet med en markant forhøjet risiko for efterfølgende epilepsi,” siger Jakob Christensen.

Behov for flere studier

Forskerne understreger, at der er behov for yderligere forskning, før S100B kan tages i brug for prognostisk værktøj i klinikken. 

Blandt andet mangler mere præcis information om omfanget af skade på hjernen og tidspunktet for blodprøvetagning. Desuden skal resultaterne bekræftes i andre studier.

”På kort sigt er der behov for yderligere studier, der undersøger betydningen af S100B mere detaljeret. På længere sigt er håbet, at denne viden kan bruges til at forebygge udviklingen af epilepsi hos personer, der har slået hovedet,” siger Kasper Lolk. 

Bag om forskningsresultatet

• Studietype: Prospektivt, register-baseret kohortestudie
• Samarbejdspartnere: Institutionen för neurovetenskap och fysiologi, Göteborgs universitet, Göteborg; Neurosjukvården, Sahlgrenska Universitetssjukhuset, Göteborg
• Ekstern finansiering: Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden.
• Eventuel interessekonflikt: Jakob Christensen har modtaget honorarer for deltagelse i videnskabeligt rådgivningsudvalg samt foredragsvirksomhed for UCB Nordic og Eisai og har modtaget rejsestøtte fra UCB Nordic.
• Link til videnskabelig artikel: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/epi.70049?af=R