Unge vælger uddannelser, hvor de kan gøre en forskel

I dag d. 5. juli udløber ansøgningsfristen for de mange håbefulde unge, der ønsker at starte på en videregående uddannelse efter sommerferien. Og ud over en studieplads så håber rigtigt mange unge også på et fremtidigt job, hvor de kan komme til at gøre en forskel for andre. Det viser en undersøgelse fra EVA blandt kommende studerende på de videregående uddannelser i sommeren 2020.

Hele 62 pct. svarer, at muligheden for at få et job, hvor de kan gøre en positiv forskel for andre, har vægtet højt eller meget højt i deres valg af uddannelse. Til sammenligning svarer kun 24 pct., at muligheden for at få en høj indkomst har haft stor betydning. Flest har lagt vægt på faglig interesse (88 pct.) og muligheden for et spændende job (85 pct.).

»Generelt kan vi se, at når de studerende selv skal begrunde deres studievalg, så er de ikke specielt styrede af ydre gevinster som penge og prestige. De koncentrerer sig langt mere om at få en uddannelse og et fremtidigt job, som de finder interessant og meningsfuldt,« forklarer Andreas Pihl Kjærsgård, der er seniorkonsulent hos EVA.

Især studerende på velfærdsuddannelserne ønsker at gøre en forskel for andre

Ser man nærmere på de forskellige typer af uddannelser, er der stor forskel på, hvor vigtigt det er for de studerende at kunne gøre en positiv forskel for andre. På velfærdsuddannelserne betyder det absolut mest. Her svarer hele 94 pct., at det i høj eller meget høj grad har været afgørende for deres studievalg. Det samme gør sig kun gældende for 62 pct. på de øvrige professionsbacheloruddannelser, 54 pct. på de akademiske bacheloruddannelser og 42 pct. på erhvervsakademiuddannelser.

»Det giver god mening, at andelen er så høj på uddannelser som folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske og jordemoder. Her ender man jo ofte med et job, hvor man direkte hjælper andre mennesker. Mange af de her uddannelser markedsfører sig også på muligheden for at få et meningsfuldt job, hvor man hjælper andre,« forklarer Andreas Pihl Kjærsgård.

På et studie som International Business betyder det til gengæld langt mindre for de studerende at gøre en positiv forskel for andre. Her angiver kun 31 pct., at det spiller en afgørende rolle for studievalget. Til gengæld svarer 61 pct. på International Business, at muligheden for en høj indkomst vægter højt eller meget højt.

Kun få studerende siger, de går op i at udnytte deres karaktergennemsnit

Den begrundelse, der, ifølge de studerende selv, betyder mindst for deres studievalg, er muligheden for at udnytte deres karaktergennemsnit til at komme ind på uddannelse, kun få kan komme ind på. Kun 4 pct. af samtlige studerende svarer, at det har haft høj eller meget høj betydning. Andelen svinger dog meget fra fx 31 pct. på International Business og 17 pct. på Jura og Statskundskab til 7 pct. på Jordemoderstudiet og 2 pct. på Pædagoguddannelsen.

»De unges forhold til karaktergennemsnit er noget, der af og til dukker op i debatten om adgangskvotienter til de videregående uddannelser. En af bekymringerne er, at unge vælger uddannelse ud fra et ønske om at komme ind på en prestigefuld uddannelse, der kræver et højt snit. Men selvom vi ser, at det fylder mere på nogle af de populære uddannelser at kunne udnytte karaktergennemsnittet, så er det kun en ganske lille andel ud af det samlede antal studerende, som siger, de vægter det højt,« siger Andreas Pihl Kjærsgård.

(Faktaboks: Om undersøgelsen)

• Resultaterne stammer fra Analysen: ”Studievalgsbegrundelser: Hvem lægger fokus på hvad i studievalget? (2021)”
• I analysen indgår besvarelser fra kommende studerende, der blev tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse via KOT i august 2020.
• Cirka 24.500 studerende har svaret i undersøgelsen.