Undgå sygdom i køkkenhaven: Brug aldrig spisekartofler som læggekartofler
Selvom det kan virke oplagt for haveejere at bruge spirede spisekartofler som læggekartofler, er det en rigtig dårlig idé. Man risikerer at få et ringe udbytte og sygdomme i jorden mange år frem.
Få ting trumfer smagen af en kogt ny-opgravet kartoffel fra egen køkkenhave med smør og friske krydderurter. Derfor udnytter mange haveejere det spirende forår til at lægge kartofler. Og her er der især én ting, man skal være opmærksom på.
- Undgå for alt i verden at bruge spirede spisekartofler fra køleskabet, og køb i stedet sunde certificerede læggekartofler. Forskellen mellem læggekartofler og spisekartofler er nemlig, at spisekartofler ikke er underlagt de plantesundhedskrav, som læggekartofler er, og man risikerer derfor at få slæbt sygdomme og skadedyr ind i haven Og de kan være rigtig svære at slippe af med igen, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Kristine Riskær.
Et af de mere alvorlige skadedyr er den såkaldte kartoffelcystenematode, der er en yderst skadelig rundorm, der er så lille at den ikke kan ses med det blotte øje. Rundormen udvikler æg i cyster, der kan indeholde op til 600 rundorme. Cysterne og ormene kan overleve i jorden i op til 20 år. Når cysterne klækkes, vil rundormen søge næring ved kartoffelplantens rødder og ødelægge planten og udbyttet.
Læggekartofler bliver grundigt kontrolleret
På en certificeret læggekartoffels rejse fra jord til private køkkenhaver er der ikke bare én men flere kontroller undervejs. Kartoflen er verdens mest regulerede plante, fordi der er så mange sygdomme knyttet til den. Ingen af dem er direkte farlige for mennesker. Landbrugsstyrelsen er med i alle relevante faser, når der skal produceres læggekartofler i Danmark.
- Allerede inden kartoflerne bliver lagt i jorden hos læggekartoffelavleren, har vi taget jordprøver af marken for at sikre os, at der ikke er rundorme i jorden. Senere kommer vi på besøg for at kontrollere sorten og se efter symptomer på virus og skadegørere, der kan angribe læggekartoflerne, før vi til sidst godkender dem som certificerede læggekartofler, siger Kristine Riskær.
Man kan derfor være helt tryg, når man køber certificerede læggekartofler. Det skal understreges, at de plantesygdomme og skadedyr, som certificerede læggekartofler er kontrolleret for, ikke er farlige for mennesker.
Yderligere oplysninger:
Hvis du er journalist, kan du kontakte Landbrugsstyrelsens pressevagt på tlf. 41 89 25 07 eller presse@lbst.dk
Information om Landbrugsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Idéerne står i kø: Flere forskere vil hjælpe med at opgøre, hvad de enkelte landbrug udleder16.5.2022 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugsstyrelsen har modtaget 35 ansøgninger til Bedriftsudledningsprogrammet (BUP), der skal komme med forslag til, hvordan drivhusgasser og næringsstoffer på bedriftsniveau opgøres. Nu skal et udvalg vurdere, hvilke ansøgninger der går videre til den endelige runde.
Ny mærkedag skal være med til at sikre planternes sundhed: Sådan kan du hjælpe12.5.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FN har udnævnt 12. maj til International Plantesundhedsdag. Skadedyr og plantesygdomme truer nemlig en stor del af verdens fødevarer.
Det danske areal med flere økologiske grøntsager er mangedoblet26.3.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Både økologiske marker med bladselleri, løg og grønkål har haft gevaldigt vokseværk de seneste par år. Det viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen.
Arealet med økologiske bælgfrugter er mangedoblet22.3.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Både økologiske ærter, hestebønner og sødlupin er i kraftig vækst. Det viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen.
Nu skal forskere hjælpe med at undersøge, hvad det enkelte landbrug udleder til klima og miljø16.3.2022 14:15:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan forskere søge om penge til projekter, der kan give bedre viden om hvert enkelt landbrugs udledning af drivhusgasser og næringsstoffer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum