Undgå metalsplinter i babyøjne – tjek ophænget på sansegyngen
Selvom problemet er kendt, så er der desværre stadig tilfælde, hvor børn får metalsplinter i øjnene fra ophæng på babygynger. Flere end 40 børn er blevet opereret, og hvert år kommer nye tilfælde til.
- Det er potentielt en synstruende tilstand. Så det er en alvorlig ting – og det gør ondt. Det gør rigtig, rigtig ondt på børnene, og man kan være længe om at finde ud af, hvorfor de ikke trives, forklarer børneøjenlæge Regitze Bangsgaard fra Rigshospitalet. Hun har opereret en række af de ramte babyer.
En af dem er Gry fra Buresø. Hun skulle igennem et langt forløb for at finde ud af, hvad der var galt, fortæller hendes mor Katja Franch Toftdahl Olesen.
- Hele hendes udvikling gik i stå. Hun sov ikke om natten, holdt hovedet skævt og lukkede det ene øje halvt. Hun var til undersøgelser og på hospitalet i et halvt år, og de havde mistanke om en hjernesvulst.
Trods de mange operationer, så kan der ikke sættes lighedstegn mellem brugen af babygynger og metalsplinter i øjnene. Men historikken viser en tydelig sammenhæng.
- Ophænget er problemet, ikke selve gyngen. For når metal gnider mod metal, så bliver det varmt og kan, afhængig af belægning, afgive metalsplinter. Derfor er babyer mere udsat, fordi de ligger på ryggen i sansegynger, slyngevugger, fuglereder og andre babygynger, hvor ophænget er centreret lige over deres øjne, forklarer vicedirektør og fungerende produktchef i Sikkerhedsstyrelsen, Christian Thorhauge.
Landets øjenlæger blev opmærksomme på problemet allerede i 2012, hvorefter de begyndte at registrere det systematisk. Men trods flere tiltag, så kommer der stadig nye tilfælde hvert år.
- Det er vigtigt, at folk er opmærksomme på det – og sikrer sig, at det ikke kan ske, siger børneøjenlæge Regitze Bangsgaard.
Det bedste er at følge de fem råd på www.sik.dk/metalsplinter, hvor du også kan se video med børneøjenlægen, der forklarer hvorfor og hvordan det sker. Du kan også møde to familier, der fortæller om deres oplevelser og meget forskellige hospitalsforløb.
Samtidig sætter Sikkerhedsstyrelsen fokus på problemet i en kampagne målrettet forbruger, branche og sundhedspersonale. Blandt andet på Facebook og ved at udveksle erfaringer og risici med andre kontrolmyndigheder i EU. På den baggrund vurderer Sikkerhedsstyrelsen, om der skal sættes gang i en ren dansk eller en fælles, europæisk indsats.
- Som opfølgning på kampagnen ser vi samtidig på, hvordan vi, i samarbejde med branchen og forhandlerne, kan forbedre de sikkerhedsanvisninger der følger med produktet. For én metalsplint i et babyøje er én for meget, slutter vicedirektør Christian Thorhauge fra Sikkerhedsstyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon 22 38 44 51.
Links
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige25.6.2025 09:25:36 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det lettere for forbrugere at anvende en række produkter og tjenester i hverdagen, også hvis man har en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Fra 28. juni 2025 er det et krav at leve op til EU's tilgængelighedsdirektiv og den danske tilgængelighedslov, og dermed kommer der nye krav til fx webshops, computere, betalingsterminaler og streamingtjenester. På nogle områder træder kravene i kraft straks, mens kravene skal anvendes på andre områder, efterhånden som der fx kommer nye udgaver af produkter i handelen.
Styrelser advarer: Ulovlige varer fra ferien eller nettet kan få alvorlige konsekvenser19.6.2025 09:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Indførsel og bestilling af ulovlige nikotinprodukter kan føre til bøde, advarer Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen op til sommerferien.
Hver fjerde butik på Bornholm solgte alkohol eller tobak til mindreårige på Folkemødets første dag13.6.2025 09:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere butikker overholdt ikke reglerne om salg af alkohol, tobak eller nikotin torsdag under Folkemødet på Bornholm – Sikkerhedsstyrelsen har ført kontrol med unge kontrolkøbere.
Færre butikker solgte alkohol og tobak på sidste skoledag til børn og unge21.5.2025 09:15:50 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsens kontrol med unge kontrolkøbere på sidste skoledag afslørede færre overtrædelser, end styrelsen normalt ser ved tilsyn med salg af alkohol, nikotin og tobak til mindreårige. Det var dog fortsat næsten hver femte butik, der brød loven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum