Undgå farlig fuglefodring
6.12.2019 04:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

De klassiske foderbræt findes i rigtig mange haver, men de er ikke så fuglevenlige, som mange tror. Foderbrættet kan gøre havens fugle syge, fordi de skider i de samme korn, som de spiser.
Derudover er de klassiske mejsekugler, der kan købes i supermarkederne, en slags fastfood for fugle, som samtidig bliver hård i frost og indimellem består mere af hvedekerner, som mejserne alligevel ikke gider, end af fedt. Det værste er dog, at mejsekuglerne er pakket ind i et plastiknet, der er til fare for alle havens dyr, fortæller Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
”I stedet for foderbrættet og mejsekuglerne bør man finde mere dyrevenlige metoder til at fodre havens fugle. Man bør gå over til foderautomat, ophængte fedtkogler og æbler udlagt på græsplænen,” siger Michael Carlsen, der her giver gode råd til fuglevenner.
Hvilke frø til hvilke fugle?
En foderautomat og de rigtige frø kan man købe på trælasten, planteskolen eller endda i supermarkedet. Hvad angår frø og kerner er der sammenhæng mellem hvilke frø, man fylder i foderautomaten, og hvilke fugle, der kommer og spiser. Frøene afgør, om det f.eks. er spurve eller mejser, der spiser fra foderautomaten.
”Hampefrø er mest for fugle, der spiser på stedet. Det er for eksempel spurve, finker og stillitser, hvorimod solsikkekerner er for fugle, der pendler mellem et skjulested og foderautomaten. Det gælder for eksempel blåmejser og musvitter, som helst vil spise skjult og i sikkerhed,” forklarer Michael Carlsen.
I og med, at nogle fugle foretrækker at pendle mellem et skjul og foderautomaten, og andre hellere spiser på stedet, er det vigtigt at tænke over, hvor foderautomaten skal placeres. Spurve er meget opmærksomme på spurvehøgen og foretrækker derfor en foderautomat, der ikke er placeret langt fra buskadset. Mejserne derimod flyver gerne til en foderautomat, der er placeret mere åbent, da de alligevel pendler mellem et skjul og foderautomaten.
[FAKTABOKS] Gode råd til brug af foderautomat:
- Anskaf en foderautomat uden trug, så fuglene ikke skider i maden.
- Fyld kun foderautomaten med én slags frø, da fuglene ellers sidder og fisker efter deres favoritter og smider de andre væk, hvilket kan udvikle sig til frø-spild.
- Placér altid foderautomaten tæt på buskads, da fugle foretrækker at kunne komme hurtigt i sikkerhed.
[OPSKRIFT] Lav dine egne fuglekugler
En sund vinterkost til fuglene kan kombineres med en omgang vinterhygge for hele familien. Det eneste, det kræver, er nogle få ingredienser samt kogler i stedet for plastiknet.
Det skal du bruge:
- Kogler (fyrrekogler er mest egnede)
- Natursnor
- Økologisk fedt
- Økologisk havregryn
Sådan gør du:
- Anskaf 4-6 kogler enten ved køb eller familie-ekspedition til den nærmeste skov. Lad koglerne stå indenfor i nogle dage, så de åbner sig.
- Bind en løkke i enden på de åbnede kogler, så de kan hænges op i haven.
- Bland fedt og havregryn (mere af det første og mindre af det sidste). Vurder selv efter blandingens konsistens, hvorvidt der skal tilsættes mere fedt eller havregryn. Den ønskede konsistens er klæbrig og fast.
- Tag en kogle og stop fedtblandingen ind mellem kogleskællene.
- Koglerne er nu klar til at blive hængt op i haven.
Nøgleord
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
