Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder
18.8.2026 06:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.

Det skal være strafbart at fodre ulve. Det mener Dyrenes Beskyttelse, der efterlyser flere forebyggende initiativer fra myndighedernes side, så man fremadrettet undgår at skabe ulve med problematisk adfærd overfor mennesker, som ulven der i sidste uge endte med at blive skudt ved Nørre Nebel.
"Ulve kan udvikle problematisk adfærd, når de bliver lidt for tillidsfulde over for mennesker. Og det gør de, når de igen og igen oplever, at mennesker og bebyggelse betyder nem mad. Enhver form for fodring eller lokning vil derfor udgøre en risiko for både mennesker og ulve. Derfor mener vi også, at myndighederne skal arbejde for at stoppe fodringen", siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Ifølge forskere på området er den pågældende ulv ved Nørre Nebel formentligt blevet fodret og har derigennem mistet sin skyhed.
Glidebane at skyde ulve med naturlig adfærd
Til gengæld er der ifølge både nationale og internationale ulveeksperter ikke tegn på problematisk adfærd fra den ulv, som en løber mødte i Bunken Klitplantage. Ulven var sammen med sin hvalp og forsøgte derfor at skabe afstand til løberen for at beskytte hvalpen. Alligevel er der efterfølgende udtrykt politisk ønske om, at det også skal være muligt at skyde ulve som denne.
"Det er en åbenlys glidebane. Jeg forstår godt, at episoden var skræmmende, men det er helt naturligt, at et vildt dyr vil forsøge at skabe afstand mellem sine unger og en potentiel fare, som mennesker udgør i ulves øjne. Hvis det bliver betegnet som problematisk adfærd, så kan alle vilde dyr i yderste konsekvens blive skudt", siger Michael Carlsen.
Han peger desuden på, at det er yderst problematisk, hvis man skyder en ulv med unger, da det vil efterlade ungerne alene på et tidspunkt, hvor de har svært ved at klare sig selv og hvor forældrestøtten med ét bliver halveret. Dette kan i værste fald skabe utilpassede ungulve med øget risiko for at udvikle problematisk adfærd. Altså præcis det modsatte af, hvad man angiveligt forsøger at opnå.
Yngleområder bør skærmes fra mennesker
I stedet peger Dyrenes Beskyttelse på, at myndighederne udsender anbefalinger og afskærmer eller lukker områder, hvor der bliver konstateret ynglende ulve. Det vil typisk dreje sig om nogle uger.
"I naturen er mennesker gæster hos dyrene. Det betyder, at vi må udvise respekt for deres levevis. Vi ved, at vi skal holde afstand, når kronhjortene er i brunst, ligesom vi lukker for adgang til nogle områder med ynglende fugle. Det samme skal vi vænne os til at gøre med ulven for at undgå potentielle konfrontationer", siger Michael Carlsen.
Dyrenes Beskyttelse foreslår, at myndighederne bruger de mange observationer fra Naturhistorisk Museum Århus til at vurdere, hvornår det må blive aktuelt at give ynglende ulve fred fra menneskelig aktivitet.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
Sommeren er højsæson for svigtede dyr: 38 dyr blev indleveret hver dag i juni23.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for svigtede dyr, og alene i juni tog Dyrenes Beskyttelses dyreinternater imod 1.144 dyr. De mange indleveringer lægger et stort pres på internaterne, og højsæsonen er langt fra ovre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum