UKRAINE GÅR EN HÅRD TID I MØDE: Salling Group, AGF og Folkekirkens Nødhjælp sammen om vinterhjælp
11.11.2022 10:14:40 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Salling Group og AGF har i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp startet en indsamling, der skal hjælpe de mere end 7 millioner ukrainere, der er på flugt i deres eget land. De lider under russernes angreb på infrastruktur, strømafbrydelser, mangel på mad, vand og varme.
Henrik Vinther Olesen, CSR- og kommunikationsdirektør i Salling Group siger:
”En tredjedel af Ukraine står nu uden el og varme, og ukrainerne går en alvorlig vinter i møde. Vores kunder og vi har siden invasionen bakket op om nødhjælpen via støtte til Folkekirkens Nødhjælp, og nu håber vi, at danskerne er klar til nok en gang at træde til.”
Husly, varme, mad og penge
Folkekirkens Nødhjælp hjælper ukrainske flygtninge med husly, varme, mad og kontanter i både det vestlige og østlige Ukraine tæt på fronten. Et arbejde, der kun bliver endnu vigtigere i takt med, at temperaturerne nærmer sig frysepunktet.
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen siger:
”De russiske angreb på el og energiforsyningen gør livet meget vanskeligt, nu hvor vinteren sætter ind. Derfor er der mere brug for hjælp til Ukraine, end nogen sinde før, og vores ansatte og lokale partnere knokler på for at hjælpe. Heldigvis mærker vi en enorm opbakning fra danskerne og fra vores stærke samarbejdspartnere Salling Group og AGF, der bakker op om vores arbejde.”
Indsamlingen starter søndag d. 13. november 2022 til efterårets sidste superligakamp mellem AGF og FC København, og løber året ud med forskellige aktiviteter på spilledage, i Salling Groups butikker og på online platforme.
Samarbejde for mennesker i nød
Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp har de sidste 17 år samarbejdet for at hjælpe og styrke mennesker i nød verden over. Samarbejdet har siden 2005 bidraget til mere bæredygtige forandringer og med livsvigtig nødhjælp for mere end 42 mio. kr.
AGF og Folkekirkens Nødhjælp har en klimaaftale, hvor AGF støtter arbejdet med klimatilpasning og træplantning i Uganda. Tidligere har AGF bakket op om Folkekirkens Nødhjælps kamp mod landminer og klyngebomber, der gør livet farligt for millioner af mennesker verden over.
Kontakter
Søren Højlund CarlsenKommunikationschef i AGFAGF
Tlf:41 14 11 52shc@agf-as.dkHenrik Vinther OlesenCSR- og kommunikationsdirektørSalling Group
Tlf:24 82 63 13henrik.vinther.olesen@sallinggroup.comPoul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkBilleder
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
VM i fodbold og Tour de France sætter klimaet på dagsorden6.7.2026 10:46:34 CEST | Pressemeddelelse
Usikkerhed og udskydelser på grund af ekstreme vejrforhold præger sommerens store sportsbegivenheder. Det er med til at sætte klimaforandringerne på dagsordenen verden over.
Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo2.7.2026 08:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo. Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor: ”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo. Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner s
Folkekirkens Nødhjælp: De humanitære behov i Venezuela er større end først antaget29.6.2026 16:53:21 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp frygter, at jordskælvet i Venezuela er langt mere alvorligt end, hvad de nuværende tabstal viser. Katastrofen har allerede kostet over tusind mennesker livet, og op mod 50.000 er stadig meldt savnet. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at dødstallet vil stige markant i de kommende dage. “Vores partner i Caracas arbejder dag og nat for at få overblik over skadernes omfang og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Når så mange mennesker fortsat savnes, frygter jeg, at det her bliver et af de mest dødelige jordskælv i nyere tid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Jordskælvet har ramt landet hårdt. Mange står uden tag over hovedet, sundhedssystemet er under hårdt pres, og adgangen til mad, rent vand, medicin og basale fornødenheder bliver vanskeligere time for time. Samtidig er adgangsveje begrænsede, forsyninger slipper op, og priserne på mad, byggematerialer og nødhjælpsartikler stiger kraftigt. ”Folkekirkens Nødhjælp koordinerer med vore
Line Vaaben og Sigrid Nygaard vinder Timbuktu Prisen i 2026 for projekt om surrogatmødre i Mexico og USA18.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Timbuktu Fonden giver i år 100.000 kroner til projektet ”Livmoder til leje.” Prisvinderne vil med fortællende greb tage os tæt på kvinder, der vælger at bære andres børn, og belyse markedet for biokapital i nabolande med forskellig lovgivning for rugemoderskab.
De her ting køber vi brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerbordet, der får os til lommerne lige nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

