Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp: De humanitære behov i Venezuela er større end først antaget

29.6.2026 16:53:21 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del
@ Det Lutherske Verdensforbund - Venezuela

Folkekirkens Nødhjælp frygter, at jordskælvet i Venezuela er langt mere alvorligt end, hvad de nuværende tabstal viser.

Katastrofen har allerede kostet over tusind mennesker livet, og op mod 50.000 er stadig meldt savnet. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at dødstallet vil stige markant i de kommende dage.

“Vores partner i Caracas arbejder dag og nat for at få overblik over skadernes omfang og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Når så mange mennesker fortsat savnes, frygter jeg, at det her bliver et af de mest dødelige jordskælv i nyere tid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Jordskælvet har ramt landet hårdt. Mange står uden tag over hovedet, sundhedssystemet er under hårdt pres, og adgangen til mad, rent vand, medicin og basale fornødenheder bliver vanskeligere time for time. Samtidig er adgangsveje begrænsede, forsyninger slipper op, og priserne på mad, byggematerialer og nødhjælpsartikler stiger kraftigt.

”Folkekirkens Nødhjælp koordinerer med vores partner i landet, om at få den mest presserende hjælp frem. Først og fremmest handler det om at fortsætte og understøtte redningsoperationerne. Sandsynligheden for at overleve i murbrokkerne falder time for time. Det er en kamp mod uret.” siger Jonas Nøddekær, og fortsætter:

"Der er akut brug for husly, og i samarbejder med vores partner uddeler vi tæpper, liggeunderlag, solcellelamper, hygiejnepakker, rent drikkevand og fødevarehjælp."

“Det er nu, katastrofens omfang for alvor bliver tydelig. Jordskælvet gør en i forvejen alvorlig humanitær situation markant værre, og der er akut brug for hjælp til de mennesker, der har mistet alt,” siger Jonas Nøddekær.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem ACT Alliance sammen med Det Lutherske Verdensforbund om en akut humanitær respons i blandt andet Caracas, Miranda, La Guaira, Carabobo, Delta Amacuro og Sucre.

Kontakter

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i 19 lande verden over.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye