Flyhjælp

Uheldig i lufthavnen? Her er 6 tips der sikrer familien en bedre flyrejse

Del
Det kræver sin forberedelse at rejse med små børn. Kufferter skal pakkes (og ompakkes), underholdningen til rejsen skal sikres og de sunde snacks må man ikke glemme, da det kan være svært at finde nærende mad til børnene undervejs. Dertil bør du være opmærksom på at tage afsted i god tid. Rigtig god tid, da alting bare tager længere tid i en lufthavn, når der er børn involveret.

Vær opmærksom på store rejsedag

Inden vi får set os om, er det jul, og med den følger ikke kun mere trængsel på vejene og skinnerne, men også i luften. Såfremt I kan være fleksible med jeres afrejse, anbefales det, at I rejser en dag inde i ferien, eller en dag før, at ferien reelt starter. Den ene dag gør typisk også, at der kan spares nogle penge på flybilletten, og hvad der er sparet, er som bekendt tjent.

Vælg en tidlig afgang

Godt nyt til alle A-mennesker. Statistikken viser, at der er mindre risiko for, at et fly bliver forsinket eller aflyst tidligt på dagen. ”Når et fly bliver forsinket, skaber det ofte en domino-effekt, så afgange senere på dagen også bliver berørte.” udtaler Lars Rønstrup, jurist hos Flyhjælp, der hjælper flypassagerer med at få kompensation for deres forsinkelser. ”Er flyet imellem Aalborg og København fx først forsinket den ene vej, kan du opleve, at forsinkelsen løber, indtil flyselskabet får den indhentet.”.

Pas på de tidsstramme mellemlandinger 

En direkte flyvning er naturligvis altid at foretrække, men nogle gange kan en mellemlanding ikke undgås. Skal I mellemlande på din rejse, bør du være opmærksom på, at I har tid nok til at skifte til det næste fly. Nogle lufthavne er store og hektiske, og en transfertid på 45 minutter er ikke altid nok til at nå den næste forbindelse. Især i vintermånederne kan der være forsinkelser på grund af vejret, der gør, at flyet ofte ankommer et kvarter eller mere for sent, og så er gode råd lige pludselige dyre.

”Booker du en rejse med mellemlandinger, bør du så vidt muligt lade det samme flyselskab forestå hele flyvningen. Hvis en forsinkelse eller aflysning opstår undervejs, er flyselskabet nemlig forpligtet til at ombooke passageren gratis. Er det forskellige flyselskaber, risikerer passagererne, selv at skulle købe en helt ny billet til den sidste del af rejsen.” udtaler Lars Rønstrup, jurist hos Flyhjælp.

Husk at nærstudere din rejseplan, hvis du bestiller via Momondo eller en af de andre bookingsider. Som standard er 45 minutter imellem to flyvninger accepteret af bookingsiderne, men det er langtfra altid nok med to børn på slæb.

Vælg det helt rigtige sæde

Der er stor forskel på siddepladserne om bord på et fly. Komfortable sæder kan gøre underværker for jeres flyvetur, og det kan derfor være en god ide, at se de forskellige sæder an, inden du booker pladser.

Flyselskaberne ved godt, at de kan tage ekstra for de bedste sæder på flyet. Ønsker du ikke at betale for at sidde ved nødudgangene eller på forreste række, hvor der typisk er bedre benplads, kan det være en ide at vælge jeres pladser, så snart bookingen er på plads. Herved sikrer du, at I kan få pladser sammen, og undgår at blive placeret på midtersæder eller bagerste række, hvor sæderne ikke kan lænes tilbage, og hvor køen til toiletterne begynder.

Vær tjekket i sikkerhedskontrollen

Et af de steder, der oftest forekommer lange køer, er i sikkerhedskontrollen i lufthavnen, hvor både passagererne og håndbagagen bliver tjekket. Ved at forberede jer inden det bliver jeres tur, kan du sikre en nemmere gennemgang.

Pak derfor håndbagagen godt på forhånd med væsker i gennemsigtige poser og den bærbare pc øverst, så den er klar til at tage ud. Tøm lommerne for mønter, mobiltelefon og nøgler. Tag bæltet af inden det bliver din tur. Gør det spændende for børnene at skulle igennem sikkerhedskontrollen, så de holder sig i ro og er fokuserede på opgaven.

Kend dine rettigheder

Hvis dit fly er forsinket eller aflyst, så har du som flypassager en række rettigheder, som flyselskabet skal efterkomme. Du har bl.a. ret til mad og drikke, imens forsinkelsen pågår, og har også mulighed for at få kompensation på op til 4.500 kr., hvis dit fly er forsinket eller aflyst med mere end 3 timer. Er flyselskabet ikke samarbejdsvillige i situationen, kan du enten søge hjælp hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller Flyhjælp, der hjælper passagerer med at få kompensation fra flyselskaberne.

Nøgleord

Kontakter

Lars RønstrupJurist

Billeder

Links

Information om Flyhjælp

Flyhjælp
Dronningensgade 66, 3.
1420 København K

82829090https://flyhjaelp.dk/

Flyhjælp ApS hjælper flypassagerer i Skandinavien, der har oplevet forsinkelser og aflysninger med at få deres berettigede kompensation. Virksomheden beskæftiger 32 ansatte, og holder til på Christianshavn, København.

Følg pressemeddelelser fra Flyhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Flyhjælp

Dette bør du have styr på inden du tager på efterårsferie13.10.2017 16:11:37 CEST | Pressemeddelelse

Efterårsferien er over os og med den følger flere af årets travleste rejsedage. Børnene har fri fra skole, vejret er både koldt og vådt og det er derfor nærliggende at rejse til lidt varmere himmelstrøg. Det er der flere danskere, der tænkes at synes, så for at give jer den bedste start på ferien har vi her på redaktionen samlet en række tips, der kan gøre starten på jeres ferie lidt nemmere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye