Udvalg genåbner pulje til fællesskaber for børn og unge
21.4.2021 15:35:56 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Udvalget for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv har besluttet, at der kommer en ny, mindre ansøgningsrunde i 2021 for de resterende midler fra puljen af såkaldte § 18-midler. Denne gang bliver puljen målrettet børn og unge i Furesø Kommune.
Den lange periode med corona-epidemi og nedlukninger har været hård for mange grupper i samfundet, unge såvel som ældre. Mange børn og unge har været afskåret fra deres skolegang og mulighed for fællesskab med deres kammerater. Dette har desværre vist sig i en stigning i børn og unge, der mistrives.
Det politiske udvalg besluttede derfor på udvalgsmødet den 6. april 2021, at der skal være en anden runde i år, hvor fokus er på børn og unge og deres trivsel. Derfor øremærkes de resterende 38.000 kr. i puljen til aktiviteter, der styrker fællesskabet mellem Furesøs børn. Hvad det kan være er op til Furesøs foreninger at komme med bud på.
”Vi vil gerne sætte et forstærket fokus på vores børn og unge, og det giver §18-midlerne mulighed for. Vores håb er, at én eller flere foreninger vil se nogle muligheder for at skabe aktiviteter, der genopbygger fællesskaberne mellem børn eller unge med ny energi,” siger udvalgets formand, Matilde Powers (A) efter den fælles drøftelse i Udvalget for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv.
Frivillige foreninger vil kunne søge om midlerne i maj måned. Ansøgningerne vil blive behandlet på udvalgets møde i juni måned 2021.
Det kan § 18-midlerne støtte:
Aktiviteter, der bekæmper ulighed i sundhed med fokus på mental sundhed
Aktiviteter målrettet udsatte borgere
Aktiviteter målrettet børn og unge
Aktiviteter, der skaber sunde initiativer, så borgerne har mulighed for at være aktive, udvikle og anvende egne ressourcer og tage ansvar for fællesskabet.
Aktiviteter, der skaber tryghed i hverdagen
Nøgleord
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesøs regnskab for 2025 viser overskud30.4.2026 09:25:09 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes regnskab for 2025 viser et overskud på driftsbalancen, der både kan finansiere anlægsudgifter og afdrag på lån. Samtidig kan en mindre kasseopbygning ruste kommunen til planlagt forbrug af de opsparede midler i 2027.
Tilmelding til sommerferieaktiviteter åbner søndag 10. maj29.4.2026 11:36:34 CEST | Pressemeddelelse
Så er årets program med sommerferieaktiviteter til børn og unge i Furesø klart. Tilmelding til de populære aktiviteter åbner søndag den 10. maj kl. 16.
Samarbejde om en styrket ældrepleje17.4.2026 16:42:52 CEST | Pressemeddelelse
Udvalg for Sundhed og Ældre bekræfter arbejdet med en Masterplan, der skal styrke ældreplejen og forberede Furesø til flere ældre og mere komplekse plejebehov. Flere indsatser er allerede i gang.
Furesøs folkeskoler blandt landets allerbedste – set i det rette lys15.4.2026 12:19:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har en af landets højeste andele af elever, der består folkeskolens afgangsprøve. En CEPOS-analyse skabte for nylig debat om folkeskolernes manglende løfteevne. Men virkeligheden er en anden.
Folkeoplysningsudvalget i Furesø klar med ny formand og næstformand10.4.2026 10:55:27 CEST | Pressemeddelelse
I marts blev et nyt Folkeoplysningsvalg valgt ind i Furesø. Torsdag den 9. april blev udvalgets formelle arbejde skudt i gang ved årets første møde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


