Djøf

Udvalg forkaster myte om overuddannelse og sætter retningen for gode universitetsuddannelser

Del
- Man får, hvad man betaler for. Al tale om højere uddannelseskvalitet handler uomtvisteligt også om bevillingernes størrelse, siger Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.

Universitetsuddannelserne er netop blevet efterset i stort set alle ender og kanter af regeringens udvalg om bedre universitetsuddannelser (UUU). I en ny rapport kommer udvalget med 37 anbefalinger, der skal sætte en retning for fremtidens universitetsuddannelser.

- Udvalget har leveret et solidt arbejde. Det er rigtig godt, at der én gang for alle bliver gjort op med myten om overuddannelse. I rapporten bliver det det fastslået, at universitetsuddannelserne er en glimrende samfundsøkonomisk forretning, som skaber både velstand og økonomisk vækst i samfundet og også er til glæde for den enkelte, siger Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.

Forlænget retskrav

Hun hæfter sig særligt ved en enkelt af de 37 anbefalinger: Et forlænget retskrav til universitetsbachelorer, således at de kan tage en pause på 2-3 år, uden at miste retten til deres kandidatuddannelse.

- Djøf bakker fuldt og helt op om forslaget. Det er oplagt at give de universitetsstuderende mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet for eksempel som iværksætter eller ansat – uden at de mister muligheden for at tage en kandidatuddannelse senere.

Djøf bifalder også, UUU forslår flere tiltag, der kan afhjælpe den manglende anerkendelse af underviseropgaven, som både undervisere og studerende i dag lider under.

- Det er et nødvendigt fokus. Det er fatalt, hvis vi undervurderer betydningen af god universitetsundervisning. Samfundets velstand står og falder med kvaliteten af de kandidater, universiteterne uddanner til både den offentlige og – ikke mindst - den private sektor.

God undervisning koster

UUU slår også fast, at god undervisning med tilhørende vejledning og feedback koster penge. I rapporten peges der på, hvordan lave bevillinger til bl.a. det samfundsvidenskabelige område fører til færre undervisningstimer samt manglende vejledning og feedback til de studerende.

- Budskabet til politikerne står tindrende klart: Man får, hvad man betaler for. Al tale om højere uddannelseskvalitet handler uomtvisteligt også om bevillingernes størrelse, fastslår Lisa Herold Ferbing

Der er dog også enkelte anbefalinger, som Djøf mener bør gå i glemmebogen. Det mest fremtrædende er forslaget om en 1- årig overbygning på den 3-årige universitetsbacheloruddannelse.

- Begrundelsen for dette forslag er uklart, for det er intet, der tyder på, at den efterspørges af arbejdsmarkedet. Og Djøf ser absolut heller intet behov for at øge kompleksiteten inden for det videregående uddannelsessystem. Såvel uddannelsesøgende som arbejdsgivere har allerede nu vanskeligt ved at overskue det.

Nødvendigt digitalt fokus

Der er også flere forslag fra UUU til, hvordan universitetsuddannelserne bedre bliver i stand til at imødekomme de fremtidige behov for arbejdsmarkedet, herunder digitaliseringen.

- Det er et vigtig fokus. En ting er, at nogle skal mestre de nye digitale teknologier, men allerede i dag, står det samtidig klart, at hvis vi ikke også er i stand til forholde os kritiske til den teknologiske udvikling, bliver det den, der behersker os og ikke omvendt. Der er derfor oplagte behov for kandidater, der har fokus på den enkelte retssikkerhed, de etiske grænser, og som kan sondre imellem, hvad man kan teknologisk, og hvad vi som samfund og individer vil. Det er en oplagt vej for politikerne at gå videre af, når ambitionerne om at uddannelse til fremtidens arbejdsmarked skal konkretiseres, siger Lisa Herold Ferbing.    

Lisa Herold Ferbing træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til Djøfs pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye