Udtalelse om borgeres muligheder for frivillig indbetaling til Gældsstyrelsen
Der har i pressen været omtale af borgere, der ikke har kunnet betale deres gæld til det offentlige, selv om de prøvede på det. Ombudsmanden har også modtaget klager fra borgere, der har fået deres frivillige indbetalinger til Gældsstyrelsen retur.
Dette fik ombudsmanden til af egen drift at indlede en undersøgelse af Gældsstyrelsens behandling af borgere, der ikke gives mulighed for at afvikle deres gæld til det offentlige.
Ombudsmandens undersøgelse har vist, at Gældsstyrelsen har en fejlramt gældsmasse, der den 31. november 2022 bestod af cirka 15 millioner fordringer til en samlet nominel værdi på omkring 40 milliarder kroner.
Oprydningen i denne gældsmasse er en stor opgave, der har medført, at borgere må vente længe på at blive gældfrie i forhold til det offentlige. I mellemtiden står de registreret som skyldnere i det offentlige system med de konsekvenser, det måtte have for dem. Ifølge dagspressen har borgere på grund af relativt små udeståender haft problemer med at optage lån i banken eller få udbetalt overskydende skat.
Reguleret af lovgivning
Gældsstyrelsens arbejde med oprydning i den fejlramte gældsmasse, herunder håndteringen af frivillige indbetalinger, er i alt væsentligt reguleret i lovgivningen.
Reglerne siger, at hvis myndighederne er i tvivl om, hvorvidt en borgers gældspost er korrekt, skal myndighederne foretage en konkret vurdering af gældsposten, før gælden må inddrives. Hvis borgere frivilligt indbetaler det muligt skyldige beløb, og Gældsstyrelsen ikke, inden der er gået 6 måneder, har foretaget denne vurdering, får borgerne pengene tilbage, men de vil fortsat stå registreret som skyldnere. For små beløb, der tilbagebetales, fortsætter forrentningen af gælden.
Ombudsmandens kompetence omfatter ikke indholdet af de love, som Folketinget har vedtaget. Derfor kan ombudsmanden ikke foretage sig noget i relation til det forhold, at Gældsstyrelsen anser en fordring for at være under inddrivelse, selv om det ikke er afklaret, om fordringen består og er af den angivne størrelse, og selv om denne manglende afklaring indebærer, at en skatteyder ikke umiddelbart kan slutte sin sag ved at foretage en frivillig indbetaling.
Ombudsmanden peger imidlertid på, at de nuværende lange – og i visse tilfælde uafklarede – ventetider bringer skatteyderne i en uacceptabel og uholdbar situation.
”Lige nu bliver folk fastholdt i en limbo, hvor de står registreret som skyldnere i det offentlige register, selv om de har både midlerne og viljen til at komme ud af situationen. For mange borgeres vedkommende kan de ikke engang få besked fra myndighederne om, hvornår denne situation ophører”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Gældsstyrelsen og Skatteministeriet har oplyst til ombudsmanden, at de arbejder med forskellige tiltag for at reducere udfordringerne med frivillige indbetalinger, der returneres til borgerne. Ministeriet har i den forbindelse omtalt, at der er fremsat et lovforslag om afskrivning af gældsposter under 200 kr.
Under hensyn til, at der er tale om tiltag af bl.a. lovgivningsmæssig og politisk karakter, har ombudsmanden fundet det rettest ikke at forholde sig til dem.
Ombudsmanden har til gengæld bedt Gældsstyrelsen om at blive underrettet om en vejledning, som styrelsen vil lægge på sin hjemmeside, om, at borgere i særlige situationer kan få lov at indbetale gæld, der ellers ikke er inddrivelsesparat, og om styrelsens arbejde med i øvrigt at forbedre sin kommunikation til borgerne.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Lisbeth Adserballe, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Kommuner kan ikke kræve, at borgere skal klage digitalt over parkeringsafgifter25.5.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Da en borger sendte en mail til Lyngby-Taarbæk Kommune for at klage over en parkeringsafgift, fik han et autosvar om, at klagen skulle indgives via en digital selvbetjeningsløsning på kommunens hjemmeside. Det samme fremgik af kommunens hjemmeside. Ombudsmanden rejste på den baggrund over for kommunen spørgsmål om grundlaget for et sådant krav. Under sagens behandling ændrede kommunen vejledningen på hjemmesiden, så det fremgik, at en klage over en parkeringsafgift enten skulle indgives via selvbetjeningsløsningen eller via mail. De krav kan kommunen imidlertid ikke stille. Ombudsmanden har i sagen udtalt, at borgerne – hvis der ikke i lovgivningen er fastsat særlige formkrav – må klage i den form, de selv ønsker, så længe kommunerne rent teknisk kan modtage klagen. ”Der er ikke i lovgivningen grundlag for at kræve, at klager over parkeringsafgifter skal indgives på en bestemt måde. Det offentliges vejledning skal selvsagt være retvisende. En kommune må derfor ikke give borgerne det in
SIRI ændrer digitalt ansøgningsskema efter ombudsmandsudtalelse15.5.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når en udlænding søger om opholdstilladelse i Danmark efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, skal vedkommende benytte et digitalt ansøgningsskema på Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI’s) hjemmeside. I skemaet skal ansøgeren blandt andet indtaste sit pasnummer og passets udløbsdato. Hvis felterne ikke udfyldes, kan skemaet ikke indsendes. Det er imidlertid ikke en betingelse for at få opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, at man er i besiddelse af et gyldigt pas. Derfor bad ombudsmanden i marts i år SIRI om at sørge for, at også udlændinge uden et gyldigt pas har mulighed for at ansøge. SIRI har nu besluttet at ændre det digitale ansøgningsskema, som skal anvendes af udlændinge, der søger om opholdstilladelse i Danmark efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Ændringen betyder, at det fremover ikke vil være obligatorisk at indtaste pasnummer og oplysninger om passets udløbsdato i skemaet. Det vil hjælpe de udlændinge, der ønsker a
Pædagogiske tiltag på sikrede døgninstitutioner må ikke være for vidtgående27.4.2023 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med sine tilsynsbesøg på de sikrede døgninstitutioner Grenen og Koglen i Region Midtjylland rejste ombudsmanden en sag af egen drift for at få klarhed over, om institutionernes brug af visse pædagogiske tiltag var i overensstemmelse med voksenansvarsloven. Ombudsmandens undersøgelse konkluderer, at pædagogiske tiltag i form af pædagogiske udviklingsforløb og ”time out” kan tages i brug, når børn og unge overtræder visse regler i husordenen på en sikret døgninstitution. Det forudsætter dog, at der foretages en konkret og individuel vurdering, ligesom en række andre krav skal være opfyldt, herunder eksempelvis hvis der foretages en vis afsondring af børnene og de unge. Og der kan ikke stilles krav om, at børnene og de unge skal bruge en kaldeknap og afvente personalet, før de må forlade deres værelse i dagtimerne. ”Anbragte børn og unge skal mødes med omsorg og socialpædagogiske indsatser. Og de pædagogiske tiltag på de sikrede døgninstitutioner skal være i overensstemmelse
Ligebehandlingsnævnet ændrer praksis og afviser ikke længere sene klager26.4.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ligebehandlingsnævnet har gennem årene afvist at behandle en række klager over ulovlig forskelsbehandling, fordi borgerne efter nævnets opfattelse havde sendt deres klage til nævnet for sent til, at de kunne få godtgørelse. Nævnet tog altså kun stilling til, om borgernes eventuelle krav på godtgørelse var forældet eller bortfaldet, og ikke til, om de havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling. De berørte borgere får nu mulighed for at få genoptaget deres sager og få nævnets stillingtagen til, om de har været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Det sker, efter ombudsmanden stillede spørgsmål til nævnets afgørelse i en konkret sag fra Slagelse. Her havde nævnet afvist at behandle en klage over påstået ulovlig forskelsbehandling i en lokal skytteforening ud fra betragtninger om såkaldt ”retsfortabende passivitet”. Borgeren havde klaget til nævnet, ca. et år efter at borgeren mente at have været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Ombudsmanden bad nævnet om at forklare baggrunden
Ombudsmanden undersøger sagsbehandlingstid på 9 år hos Skattestyrelsen20.4.2023 11:10:30 CEST | Pressemeddelelse
Skattestyrelsen har indtil videre været 9 år om at behandle en række sager om mulig tilbagebetaling af moms som følge af en EU-dom, der blev afsagt i marts 2014. På den baggrund indleder ombudsmanden nu en undersøgelse af styrelsens sagsbehandlingstid. ”Det er vigtigt, at sager både behandles ordentligt og ikke trækker unødigt ud. Jeg har derfor nu bedt Skattestyrelsen om at oplyse nærmere om baggrunden for den meget lange sagsbehandlingstid og om, hvornår sagerne kan forventes at være afsluttet”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. Sagens baggrund EU-Domstolen afsagde i marts 2014 dom i en sag om momsfritagelse vedrørende forvaltning af investeringsforeninger. Efter dommen anmodede en række pensionskasser og deres leverandører Skattestyrelsen om tilbagebetaling af moms. Anmodningerne har genereret 925 sager hos styrelsen. Ved udgangen af februar 2022 havde styrelsen afsluttet 219 sager og taget 359 sager under behandling. I 347 sager var sagsbehandlingen ikke påbegyndt. Ombud
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum