UDSTILLINGSÅBNING: FREDERIKSBERG - BYEN I BYEN
Ny historisk udstilling formidler et bredt udvalg af de bedste fortællinger om Frederiksbergs liv. Udstillingen FREDERIKSBERG – BYEN I BYEN sætter fokus på Frederiksberg som moderne storby, hvor borgere, politikere, kunstnere og forbrydere på hver deres måde har sat aftryk og formet det Frederiksberg, der i dag eksisterer som en by i byen.

Frederiksberg Kommune driver i det kommende år kulturhuset Riises Landsted, Allégade 5. I denne anledning præsenterer Frederiksbergmuseerne og Frederiksberg Stadsarkiv i tæt samarbejde udstillingen FREDERIKSBERG – BYEN I BYEN om Frederiksbergs historie gennem 300 år.
Borgmester Michael Vindfeldt (S) åbner udstillingen fredag den 2. juni kl. 16 som en del af FRBDAGE, og siger i den forbindelse:
”Riises Landsted er en historisk bygning og vigtig del af både det arkitektur- og kulturhistoriske miljø omkring Allégade. Det er derfor oplagt, at netop Riises Landsted lægger rum til en udstilling om Frederiksbergs historie fra byens spæde start til den udvikler sig til en moderne storby. Frederiksbergmuseerne og Frederiksberg Stadsarkiv har med generøs støtte fra Frederiksbergfonden produceret en både smuk, spændende og informativ udstilling om vores Frederiksberg med nedslag på forskellige temaer, der har gjort byen til det særlige sted, det er i dag. Jeg håber, at rigtig mange vil benytte lejligheden til at besøge Riises Landsted og se udstillingen i de historiske rammer og samtidigt blive klogere på vores bys historie”.
Frederiksberg opstår som en lille beskeden landsby for over 300 år siden, da 20 hollænderbønder med familier flyttes til markerne udenfor Københavns volde. Det er nu en moderne storby med mere end 100.000 indbyggere, eget slot og egen identitet. Hvad byen består af – hvem den har bestået og består af - giver udstillingen eksempler på.
”Jeg synes, at det er en ambitiøs og flot udførelse, og det meget glædeligt, at vi med projektet får en samlet fremstilling af Frederiksbergs historie. Der er tale om en mobil løsning og der gives samtidig mulighed for at arbejde med udsnit af den samlede løsning, hvilket skaber stor fleksibilitet i den fremtidige anvendelse”, fortæller direktør for Frederiksbergfonden, Martin Dahl.
FREDERIKSBERG – BYEN I BYEN er skabt i samarbejde mellem Frederiksbergmuseerne og Frederiksberg Stadsarkiv. Udstillingen er generøst støttet af Frederiksbergfonden.
Udstillingsåbning:
Fredag d. 2. juni kl. 16. Alle er velkomne!
Riises Landsted, Allégade 5, 2000 Frederiksberg.
Udstillingsdatoer:
Lørdag d. 3. juni kl. 10-16 og søndag d. 4. juni kl. 10-16
5. juni-15. juni: Onsdag, torsdag og fredag kl. 14-17, Lørdag kl. 11-14
11. juli – 11. august: Onsdag, torsdag og fredag kl. 14-17
Kontakter
Siw Aldershvile NielsenKommunikationsansvarligFrederiksbergmuseerne
Tlf:92153576san@frederiksbergmuseerne.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Frederiksbergmuseerne
Frederiksbergmuseerne består af Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings. Alle fire museer ligger på Frederiksberg i indbyrdes gåafstand og bindes sammen af Frederiksbergs to smukke parker, Søndermarken og Frederiksberg Have.
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
UDSTILLINGSÅBNING: BIRK BJØRLO / I AM LOST TO THIS WORLD30.5.2023 08:16:39 CEST | Pressemeddelelse
23. juni – 3. september 2023 Hen over sommeren præsenterer Møstings soloudstillingen I Am Lost to This World af billedkunstner Birk Bjørlo (f. 1986). Her blandes figurative tegninger, abstrakte malerier og skulpturer i et sprudlende virvar af hverdagsanekdoter, parafraser og almenmenneskelige problematikker.
UDSTILLINGSÅBNING FILIP VEST: RESORT6.3.2023 09:46:20 CET | Pressemeddelelse
Kunsthallen Møstings er forvandlet til et fiktivt badehotel, når kunstneren Filip Vest (f. 1995) indtager både inde- og uderum med soloudstillingen Resort. Her præsenteres publikum for et surreelt ferieparadis, hvor der lige under den luksuriøse overflade lurer fortællinger om klimakrise, isolation, eskapisme og undergang.
KIMSOOJA / WEAVING THE LIGHT22.2.2023 13:59:54 CET | Pressemeddelelse
I 2023 indtager den sydkoreanske kunstner Kimsooja Cisternernes underjordiske kamre. Publikum inviteres ind i et illusorisk rum, hvori lys spaltes i alle regnbuens farver og forvandler det tidligere vandreservoir til et sakralt lyshav.
Udstillingsåret 2023 i Møstings /1.2.2023 15:05:31 CET | Pressemeddelelse
I Møstings er et mangfoldigt udstillingsår skudt i gang med billedkunstner Ellen Hyllemoses soloudstilling Landskab set fra siden. Derudover byder året på fire væsentlige udstillinger med alsidige arrangements- og formidlingsprogrammer tilknyttet. Møstings er en lille kunsthal på Frederiksberg, hvor profilen er dansk samtidskunst. Her kan kunstnere, der enten har en kunstnerisk uddannelse eller dokumenteret professionel erfaring med kunstnerisk arbejde, ansøge om at udstille til det årlige Open Call. Der er altid fri entré til udstillingerne i Møstings.
Udstillingsåbning Ellen Hyllemose: Landskab set fra siden13.12.2022 09:24:10 CET | Pressemeddelelse
7. januar – 19. marts 2023 På årets første udstilling i Møstings udforsker billedkunstneren Ellen Hyllemose vores forhold til landskabet gennem flere stedsspecifikke, abstrakte installationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum