Frederiksbergmuseerne

Miriam Kongstad udforsker forbindelsen mellem psyke og krop i ny kunstudstilling

Del

Miriam Kongstads soloudstilling "Dawn Comes After Darkness" åbner på Møstings 28. juni. Udstillingen består 10 nye værker lavet af bl.a. menneskehår, krudt og glas, der fysisk aktiverer kroppen. Fri entré.

Miriam Kongstad: Dawn Comes After Darkness
Miriam Kongstad: Dawn Comes After Darkness

Møstings præsenterer en soloudstilling med billedkunstner og koreograf Miriam Kongstad – en af de mest markante unge stemmer på den danske kunstscene. Med udstillingen Dawn Comes After Darkness skaber Kongstad et taktilt eksperimentarium, hvor materialer som menneskehår, glas, metal og sten aktiverer kroppen – fysisk, psykisk, æstetisk og eksistentielt.

Dawn Comes After Darkness portrætterer kroppen i al sin kompleksitet, som på en gang er både velkendt og et mysterie.
Udstillingen består af 10 værker, der tilsammen udgør en installation af kirurgisk præcision og poetisk slagkraft. Værkerne integrerer både lyd, lugt, berøring, visualitet og bevægelse, og spørger, om kunstværker potentielt kan virke sundhedsfremmende i kraft af deres materialitet og æstetik.

Et centralt tema i udstillingen er menneskekroppens mange tilstande – og hvordan psyke og krop er filtret ind i hinanden. Det ses eksempelvis i værket Carnal X, der undersøger, hvordan kroppen både kan sende os i adrenalinfyldt alarmberedskab og bringe os til ro. Og i værket Rapunzel, hvor menneskehår, glas, stål og krystaller tematiserer det såkaldte rapunzelsyndrom – en medicinsk tilstand, hvor en person som reaktion på angst har slugt så store mængder hår, at det ikke blot fylder maven, men også strækker sig videre ned i tyndtarmen, hvilket kan få fatale sundhedsmæssige konsekvenser.


Miriam Kongstad (f. 1991) er baseret i Berlin og København. Med en baggrund i koreografi og performance er hendes praksis forankret i kunstnerisk forskning relateret til menneskekroppen.
Kongstads værker udspiller sig i en social kontekst og skildrer de kulturelle og politiske strukturer omkring kroppen, mens de kredser om temaer som identitet, seksualitet, sundhed, begær, smerte og nydelse. Med Dawn Comes After Darkness inviterer hun publikum til at sanse og spejle sig i en kunst, der giver plads til den fejlbehæftede og uperfekte krop som en del af det at være menneske.

Dawn Comes After Darkness kan opleves fra 28. juni - 14. september på Møstings, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg 

Fri entré

Fernisering 27. juni klokken 17-19
Alle er velkomne.

Læs mere om udstillingen HER.

Udstillingen er støttet af:
Ny Carlsbergfondet, Knud Højgaards Fond, Dansk Tennis Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Statens Kunstfond, SVFK - Statens Værksteder for Kunst og Arbejdernes Landsbank.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Frederiksbergmuseerne

Frederiksbergmuseerne består af Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings. Alle fire udstillingssteder ligger på Frederiksberg i indbyrdes gåafstand og bindes sammen af Frederiksbergs to smukke parker, Søndermarken og Frederiksberg Have.

Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne

Fra Oehlenschlägers morgenkåbe til H.C. Andersens trøsteseddel – ny jubilæumsudstilling i Bakkehuset2.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

4. juni 2025 – 25. januar 2026 Hvad har Adam Oehlenschlägers morgenkåbe og Christian Molbechs mundkop til fælles, og hvilken trøst kunne H.C. Andersen finde i sin trøsteseddel? Det og meget mere kan publikum opleve i jubilæumsudstillingen ’Stemmer fra stuerne’, hvor sjældent viste, finurlige og dybt personlige genstande bringer historien om Bakkehuset til live.

Ny udstilling på STORM kaster et kritisk blik på latterens magt – og hvordan humor har formet synet på kvinder i dansk scenekunst.1.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

16. maj 2025 – 30. august 2026 Latter er magt. Med vores latter definerer vi, hvad der er sjovt – og hvad der ikke er. Latteren afspejler og forstærker vores fælles værdier. Latteren er med til at bestemme, hvordan vi ser på visse emner. Det gælder også synet på kvinder. STORM – Museet for humor og satire – åbner en tankevækkende udstilling, der undersøger hvordan humor gennem 125 år har formet kvinderoller og magtstrukturer i dansk scenekunst.

Ny kunstudstilling af Christine Overvad Hansen udforsker den psykiske volds faresignaler og deres forveksling med tegn på kærlighed27.3.2025 08:54:35 CET | Pressemeddelelse

Med udstillingen No One’s Gonna Love You Like I Do gør billedkunstner Christine Overvad Hansen en tabuiseret samfundsproblematik nærværende. Udstillingen, der åbner i Møstings, undersøger hvordan faresignalerne på psykisk vold fejlagtigt kan forveksles med tegn på kærlighed – både i nære relationer og i samfundet. Møstings, 12. april - 15. juni 2025. Fernisering fredag 11. april kl. 17-19.

Jakob Kudsk Steensen: Psychosphere19.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

16. marts – 30. november 2025 For milliarder af år siden opstod liv i vulkanske åbninger dybt under havets overflade. Denne proces, kendt som abiogenese – teorien om, at liv kan opstå fra ikke-organisk materiale – danner udgangspunktet for Jakob Kudsk Steensens totalinstallation Psychosphere. Udstillingen, skabt på baggrund af kunstnerens eget feltarbejde, forvandler Cisternernes underjordiske rum til en portal til dybhavet. Her smelter videoprojektioner, lyd, lys og skulpturer sammen i en fortælling om den forbundethed, som alle levende arter på Jorden deler.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye