DI - Dansk Byggeri

Udsigt til renovering af over 6.800 almene boliger i Sydjylland

Del
Lejerne i 6.833 almene lejligheder og rækkehuse i Sydjylland kan se frem til, at deres bolig bliver renoveret inden for få år. Det viser en opgørelse, som Dansk Byggeri har lavet på baggrund af tal fra Landsbyggefonden. Esbjerg løber med de fleste renoveringer, mens de dyreste renoveringer sker i Vejen. Men der er også reparationer og vedligehold i sigte for lejere i Billund, Fredericia, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejle, Aabenraa og på Fanø.

Beboerne i Vejen står til at få mest ud af den politiske boligaftale, som netop er vedtaget, og som betyder, at Landsbyggefonden nu kan sætte planlagte renoveringsprojekter over hele landet for over 18 mia. kr. i gang med det samme. Pengene har lejerne i de almene boliger selv sparet op.

I Vejen betyder det, at 136 almene lejligheder og rækkehuse skal renoveres for 80 mio. kr. Og i Esbjerg skal 1.363 almene boliger renoveres for næsten 388 mio. kr. Det glæder formand i Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.

- Hver gang man skaber en arbejdsplads i byggeriet, generer det en halv arbejdsplads i andre brancher som fx transport, handel og industri. Så når der kommer gang i byggeriet, breder det sig som ringe i vandet til andre dele af samfundet. Det har vi i høj grad brug for efter corona. Samtidig får de mange beboere i de næsten 7.000 boliger, der skal renoveres, en bedre bolig, så det er på alle måder positivt, at der bliver sat gang i renoveringen af almene boliger, siger Michael Mathiesen.

Også i Kolding får de almene boliger et markant løft. Her kan beboere i 1.000 almene boliger se frem til at få forbedret deres boliger for i alt 386 mio. kr. Mens der er sat næsten 346 mio. kr. af til renoveringer i Haderslev, 219 mio. kr. i Vejle, 210 mio. kr. i Billund, 165 mio. kr. i Aabenraa, 155 mio. kr. i Fredericia, 75 mio. kr. i Tønder, 22 mio. kr. i Sønderborg og hhv. næsten syv og lidt over to mio. kr. på Fanø og i Varde.

 
 
 

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen, telefon 22 49 65 60
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Sydjylland Peter H. Wagner, telefon 25 66 63 09
Pressechef Helen Jensen, Dansk Byggeri, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02  

Vedhæftede filer

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

 

 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye