Udfordrede borgere får bedre muligheder for kompensation ved svindel med NemKonto
Siden sommer har det været muligt at søge om kompensation hos Digitaliseringsstyrelsen, hvis en borger har været udsat for svindel med sin NemKonto. Erfaringer fra sagsbehandlingen viser, at flere af ansøgningerne kommer fra borgere med forskellige kognitive udfordringer.
Derfor har digitaliseringsministeren besluttet at ændre bekendtgørelsen for området. Ændringen træder i kraft i morgen den 1. april og betyder, at det fremover bliver muligt at tage hensyn til borgerens kognitive tilstand, når det skal vurderes, om en borger skal modtage kompensation.
”Vi skal tage hensyn til borgere, der af forskellige årsager ikke har samme forudsætninger for at opdage, hvis de er ved at blive svindlet. Især når kriminelle er så kyniske, at de i flere tilfælde bevidst går efter folk med kognitive udfordringer. Derfor er jeg glad for, at vi med denne ændring udvider det sikkerhedsnet, vi allerede har sat op i tilfælde af svindel med NemKonto," siger digitaliseringsminister, Marie Bjerre.
Mildere krav for at få kompensation
For at have ret til kompensation skal borgeren have fået ændret sin NemKonto ved svindel eller fejl. Hvis borgeren i den forbindelse ikke har modtaget sine ydelser, er det muligt at søge om kompensation for det økonomiske tab. Borgeren skal kunne dokumentere, at svindlen er politianmeldt samt sin ret til den manglende udbetaling.
Endelig er det et krav, at borgeren ikke selv har bidraget til svindlen. Sagsbehandleren skal vurdere dette ved en uagtsomhedsvurdering. Ændringen i bekendtgørelsen gør det muligt, at sagsbehandleren i uagtsomhedsvurderingen kan inddrage hensyn til eksempelvis psykisk sygdom eller nedsat psykisk funktionsevne.
Sådan søger du om kompensation
Læs mere om, hvordan man søger kompensation i tilfælde af svindel med NemKonto her.
Kontakter
Cecilie Rex SelmerPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 17crs@digmin.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Ny app til digitale beviser skal hedde AltID28.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til foråret lanceres en ny app fra det offentlige, der vil have et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt vil appen kunne anvendes i hele EU og indeholde alverdens digitale beviser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
