Udenlandske universitetsstuderende bidrager massivt til statskassen trods SU-udgifter
Europæiske studerende, som tager til Danmark for at læse en lang videregående uddannelse, er samlet set en god forretning for de offentlige finanser. Det viser ny analyse fra Deloitte og Kraka.

I gennemsnit bidrager EU-studerende, som påbegynder en lang videregående uddannelse i Danmark, med knap 650.000kr. til de offentlige kasser over et livsforløb. Det er til trods for, at SU-udgifterne til studerende fra EU er firedoblet de seneste 10 år. Det viser ny analyse fra Kraka-Deloitte-samarbejdet Small Great Nation.
Statens SU-udgifter til EU-studerende på universiteterne bliver altså tjent hjem – også medregnet de studerende, som forlader Danmark, ikke gennemfører uddannelsen eller har svært ved at finde arbejde efterfølgende.
Studerende fra natur- og samfundsvidenskabelige uddannelser har generelt det største bidrag.
Hvorvidt den enkelte studerende bidrager positivt eller negativt, handler først og fremmest om, hvor længe personen bliver i Danmark. Studerende, der forlader Danmark kort efter endt uddannelse, udgør en omkostning, fordi den danske stat har afholdt udgifter til blandt andet SU og uddannelse. Studerende, der bliver i Danmark og arbejder, yder til gengæld et bidrag til de offentlige finanser, som mere end opvejer omkostningen til dem, der forlader Danmark efter kort tid, viser analysen.
”De seneste 10 års stigende SU-udgifter har fået flere til at råbe vagt i gevær, men de udenlandske studerende på de længere videregående uddannelser yder samlet set et markant økonomisk bidrag. Dertil har danske virksomheder brug for udenlandsk arbejdskrav, så vi har en fælles opgave i at finde ud af, hvordan vi får flest mulige af dem til at blive i Danmark og sikrer, at de bliver godt integreret i det danske samfund,” siger Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte.
Incitament til at arbejde i Danmark
Både på Christiansborg og i befolkningen generelt er der splittelse om, hvorvidt det er rimeligt, at udlændinge kan få SU i Danmark. Senest i foråret 2021 var der politiske udmeldinger om, at SU-udgifterne til udenlandske studerende skulle reduceres.
Det har tidligere været foreslået at reducere antallet af engelsksprogede videregående uddannelsespladser, men det kan have en række utilsigtede negative konsekvenser, såsom at afholde de EU-studerende fra at komme, som ellers ville blive i Danmark, arbejde og bidrage til de offentlige finanser. Derudover risikerer vi, at kvaliteten af de danske uddannelser falder, fordi det bliver sværere at rekruttere udenlandske forskere.
Som et alternativ kunne man omlægge SU’en på kandidatuddannelser til et lån, der som udgangspunkt skal betales tilbage til den danske stat, men som eftergives ved beskæftigelse i tilstrækkelig lang tid efter endt uddannelse. Det kunne fx fungere sådan, at 20 procent af lånet blev eftergivet for hvert år, personen var i fuldtidsbeskæftigelse i Danmark.
”Det vil give europæiske studerende et større incitament til at blive og arbejde i Danmark efter endt uddannelse og dermed bidrage til de offentlige finanser,” siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.
NB: Den fulde analyse er vedhæftet
Nøgleord
Kontakter
Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte: 40367622 / adons@deloitte.dk
Peter Mogensen, direktør i Kraka: 31321169 / pem@kraka.org
Johannes NørgaardPresseansvarlig
Tlf:60863444jonoergaard@deloitte.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Danske unge: Klimaet er den største årsag til bekymring, og 4 ud af 10 føler sig udbrændte på jobbet20.6.2022 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod halvdelen af de unge under 28 år har ifølge Deloittes nye generation Z- og millennial-undersøgelse været hjemme fra arbejde på grund af stress eller angst, men under halvdelen har fortalt deres arbejdsgiver om den reelle årsag. Næsten 40% føler sig udbrændte. Den mentale sundhed bør være i høj fokus hos arbejdsgiverne for at øge trivslen og fastholde de unge årgange.
Henrik Wellejus bliver nordisk leder af Audit & Assurance i Deloitte27.5.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navnenyt: Managing Partner i Deloitte Audit & Assurance, Henrik Wellejus, som for fire år siden satte en kæp i sit eget hamsterhjul for at få tid i livet til andet end arbejde, får snart et nyt og større ansvarsområde hos revisions- og konsulentgiganten. Henrik Wellejus bliver nordisk leder af Audit & Assurance i Deloitte per 1. juni 2022.
Kraka og Deloitte: Tiden er inde til grøn omstilling af landbruget25.5.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Behovet for den grønne omstilling er kun blevet større efter Ruslands invasion af Ukraine, og der er brug for at rykke hurtigt. Især landbrugets udledninger er en udfordring, men vi må løfte opgaven i fællesskab. Sådan lyder nogle af overskrifterne i en ny, omfattende klimarapport, som Kraka og Deloitte udgiver i dag.
Regningen for klimanøleri kan beløbe sig til 1.253 billioner kr. i 207023.5.2022 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra Deloitte sætter tal på de forventede udgifter ved ikke at sætte kraftigt ind for at bremse klimaforandringerne. Udgifterne forventes at slå et hul i verdensøkonomien i størrelsesordenen 1.253 billioner kr. i 2070. Til gengæld vil verdensøkonomien kunne blive over 300 billioner kr. rigere ved at sætte fart på en forpligtende grøn omstilling til klimaneutralitet.
Fremtidens CFO har droppet sparekniven og genopfundet sig selv som vækstmotor19.5.2022 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Finansdirektøren skal være direktionens vækstchampion. Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i den nye CFO Survey, som Deloitte udgiver i dag. Over 140 danske CFO’er har medvirket i undersøgelsen, som i år stiller skarpt på vækst og forsyningskæder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum