GNAGS lukker cirklen: GRANDE FINALE ender, hvor det hele begyndte30.9.2026 09:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Peter A.G. og GNAGS må udskyde otiummet lidt endnu. Kun 5 koncerter på deres afskedstourné Grande Finale i foråret 2027 viste sig ganske hurtigt at være alt, alt for lavt sat. Billetterne blev revet væk. Hurtigt måtte bandet udvide med yderligere 7 ekstrakoncerter til 12 - men stadig for få! Danskernes interesse er overvældende. Nu udvides GRANDE FINALE med fire ekstra koncerter, og GNAGS lukker cirklen, når den allersidste koncert spilles i Skjern, hvor det hele begyndte.



















