Uden vækst ingen velfærds- og klimaforbedringer
1.10.2019 13:05:29 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Det handlede især om velfærd og klimaudfordringer, da statsminister Mette Frederiksen i dag holdt åbningstale i Folketingssalen. Til gengæld var der ikke meget fokus på erhvervslivet i talen. Det ærgrer brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne.
”Vi er helt enige i, at velfærdssamfundet skal understøttes, og ikke mindst at klimaforbedringer er en central udfordring både nu og de kommende år. Men hvis vi skal gøre os håb om at komme i mål med de meget store ambitioner, regeringen har på især klimaområdet, er det afgørende, at den grønne omstilling går hånd i hånd med et erhvervsliv i vækst,” siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Regeringen må derfor, sideløbende med de grønne initiativer, sørge for at skabe optimale forhold for erhvervslivet i stedet for hele tiden at finde på nye benspænd i form af eksempelvis øget beskatning ved generationsskifter. Samtidig bør man luge ud i det morads af regler, der gør det unødigt besværligt at drive virksomhed her i landet,” siger Niels Jørgen Hansen.
Et af de få konkrete løfter, der blev givet i statsministerens tale, var afskaffelsen af det kritiserede omprioriteringsbidrag, der har kostet markante besparelser på blandt andet erhvervsuddannelserne de senere år.
”Vi har brug for at få styrket erhvervsuddannelserne, så vi kan trække endnu flere dygtige unge ind på skolerne og sikre den nødvendige strøm af faglært arbejdskraft,” siger Niels Jørgen Hansen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne– mobil: 40 74 43 60
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum