Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA
4.9.2026 06:02:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Dansk eksport til USA er mere end firedoblet siden 2010. Det gør USA til et af vores absolut vigtigste markeder, som i dag aftager 16 procent af den samlede danske eksport. Det viser en ny analyse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Det vidner om, at danske virksomheder indtil videre har formået at navigere i den usikkerhed, der præger amerikansk handelspolitik. Nye tal viser dog, at eksporten er faldet med syv procent fra første halvår af 2025 til første halvår af 2026.
- Selvom vi ser et lille dyk i tallene, så er USA stadig en motor for dansk eksport, og vores varer er i høj kurs. Virksomhederne har indtil videre været utroligt dygtige til at styre gennem de politiske bølger, uden at ordrerne er forsvundet, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer det tekniske erhvervsliv.
Usikkerhed er en bremseklods for fremtiden
Analysen peger på, at en del af det voldsomme udsving skyldes præsidentvalget i USA. Mange danske virksomheder valgte at sende deres leverancer af sted omkring årsskiftet 2024/2025, inden Donald Trump trådte til som præsident.
Selvom handlen nu er stabiliseret på et højt niveau, så betyder den politiske uforudsigelighed, at virksomhederne ikke ved, hvilke regler de skal spille efter i morgen.
- Det største bøvl for virksomhederne lige nu er, at de skal navigere i blinde. Når meldingerne om told og handelsregler hele tiden skifter, bliver det svært at lægge langsigtede planer. Det skaber en unødig risiko, der i sidste ende kan lægge en dæmper på både investeringer og lysten til at satse stort på det amerikanske marked, siger Maria Schougaard Berntsen.
Fakta fra analysen:
- Dansk eksport til USA er steget 336 procent fra første halvår 2010 til første halvår 2026, mens den samlede danske eksport i samme periode er steget 153 procent.
- USA's andel af dansk eksport er vokset fra ni til 16 procent.
- Eksporten til USA faldt syv procent fra første halvår 2025 til første halvår 2026.
- USA er fortsat et af de vigtigste eksportmarkeder for danske virksomheder.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder



Links
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny undersøgelse: Danskerne kræver bedre beskyttelse af energiforsyningen25.8.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at energiforsyningen står øverst på listen over de områder, danskerne ønsker at beskytte bedre. Kritisk infrastruktur er ikke længere noget, vi kan tage for givet i det nuværende trusselsbillede, og derfor er der brug for at prioritere indsatsen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Analyse: Solid økonomi i det tekniske erhvervsliv24.8.2026 09:15:32 CEST | Pressemeddelelse
Syv ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv har overskud, viser ny regnskabsanalyse. Det giver manøvrerum til nødvendige investeringer i usikre og urolige tider, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Svendebrevet er en klar billet til job20.8.2026 09:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede elektrikere og vvs’ere fylder mindre i ledighedskøen end andre nyuddannede. Det bekræfter behovet for dygtige faglærte, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum