Uden støtte er ensartet CO2-afgift blot en ekstraskat på transport
9.3.2021 15:44:33 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
I en ny rapport foreslår de miljøøkonomiske vismænd fra Det Miljøøkonomiske Råd en afgift på 1.200 kroner per ton udledt klimagas som den billigste vej til at nå målet om Danmarks mål om 70 procent færre klimagasser i 2030.
ITD bakker op om målet, men advarer samtidig om at indføre afgifter på erhverv, der ikke står med reelle alternativer til fossile brændstoffer.
- Den tunge transport arbejder hver dag på at levere den mest effektive og klimavenlige transport for at holde samfundet i gang. Situationen er bare den, at der i dag ikke eksisterer nogen reelle alternativer til de fossile brændstoffer, og branchen har derfor behov for hjælp til den grønne omstilling frem for ekstra afgifter. Derfor bør man snarest få indført ordninger, der kan understøtte udviklingen, så de alternative teknologier kan blive fremmet og konkurrencedygtige med de konventionelle, siger Henriette Kjær, der er politisk chef i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.
Rapporten fra de miljøøkonomiske vismænd viser, at hvis der indføres en afgift på 1.200 kroner per ton CO2, vil det betyde, at prisen på diesel og benzin vil være steget med 20 procent i 2030. Den fordyrelse kommer til at gå ud over branchen og i sidste ende forbrugerne.
- Vi vil meget gerne omstille vores køretøjer, så de kan køre på mere klimavenlige drivmidler. Og vi har fra ITD’s side både udarbejdet egen klimaplan med en lang række initiativer og anvist helt konkrete forslag, der her og nu kan nedbringe CO2-udledningen fra den tunge transport. Men i modsætning til for eksempel privatbilister, der er så heldige at have reelle alternativer til fossildrevne biler, så findes der ikke i dag en teknologi, der kan erstatte de fossile brændstoffer i vores branche. Derfor er vores situation alt andet lige noget mere udfordrende end mange andres, og derfor bør politikerne også række en hjælpende hånd frem i stedet for endnu en gang at svinge pisken over branchen, siger Henriette Kjær.
Konkret foreslår ITD derfor, at de afgifter, der kommer ind fra den tunge vejtransport, bliver i sektoren og støtter omstillingen til mere klimavenlig transport.
- Regeringen har allerede bebudet kørselsafgifter for den tunge transport fra 2025, men heller ikke de afgifter er øremærket til yderligere grøn omstilling i branchen. Så opfordringen må være klar: Lad afgifter blive i sektoren og støt den omstilling, vi alle efterstræber, siger Henriette Kjær.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Genvalgt ITD-formand erklærer krig mod bureaukratiet30.3.2026 10:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Bureaukrati og administrative byrder er vokset markant og presser vognmændenes daglige drift og økonomi. Sådan lød advarslen fra International Transport Danmarks genvalgte formand på organisationens generalforsamling lørdag.
Genvalgt ITD-formand: Manglen på chauffører kræver politisk handling30.3.2026 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførmanglen i transportbranchen skal højere op på den politiske dagsorden. Det fastslog International Transport Danmarks genvalgte formand, John Agervig Skovrup, i sin tale på organisationens generalforsamling lørdag.
H.T. Transport og Spedition modtager pris for særligt socialt ansvar28.3.2026 14:10:22 CET | Pressemeddelelse
En stærk indsats inden for socialt ansvar har sikret H.T. Transport & Spedition A/S FDE Fondens Initiativpris 2026, som netop er blevet uddelt ved International Transport Danmarks generalforsamling. Virksomheden hyldes for en indsats, hvor der bliver taget hånd om medarbejdere – og ansvar for omverdenen.
International Transport Danmark forynger bestyrelsen med nyt medlem28.3.2026 13:34:59 CET | Pressemeddelelse
På International Transport Danmarks generalforsamling gav medlemmerne genvalg til bestyrelsesformand John Agervig Skovrup. Samtidig blev bestyrelsen forynget med et nyt medlem, og tre nye suppleanter trådte til.
Brancheformand slår alarm over danske vognmænds rammevilkår25.3.2026 14:09:31 CET | Pressemeddelelse
Bureaukrati, afgifter og mangel på arbejdskraft presser vognmandsbranchen så hårdt, at flere giver op. Derfor bør det nye folketing prioritere bedre rammevilkår, understreger John Skovrup, formand for International Transport Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
