Genvalgt ITD-formand erklærer krig mod bureaukratiet
30.3.2026 10:16:13 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Bureaukrati og administrative byrder er vokset markant og presser vognmændenes daglige drift og økonomi. Sådan lød advarslen fra International Transport Danmarks genvalgte formand på organisationens generalforsamling lørdag.

Bureaukrati presser vognmandsbranchen og truer Danmarks konkurrenceevne. Det fastslog International Transport Danmarks genvalgte formand, John Agervig Skovrup, på organisationens generalforsamling lørdag – og varslede samtidig en skærpet indsats mod unødigt bureaukrati.
“Selvom branchen får enkelte indrømmelser, så stiger bøvlet, besværet og bureaukratiet. De seneste 10 år har Transportministeriet udstedt mere end 1.000 nye bekendtgørelser. Det koster tid, det koster penge, og det koster lysten til at være i den branche, som vi kender og elsker,” lød det fra talerstolen.
Ifølge John Agervig Skovrup er bureaukratiet vokset til et niveau, hvor det ikke længere blot er en irritation, men en reel trussel mod branchens udvikling. Problemet er ikke enkeltstående regler, men en samlet udvikling, hvor nye krav løbende lægges oven på hinanden. Det betyder mere papirarbejde, højere omkostninger og mindre tid til driften – og konsekvenserne er allerede tydelige i branchen:
“For mange vognmænd stopper. For mange vognmænd har fået nok af papirarbejdet og administrationen. For mange vognmænd ønsker ikke, at deres egne børn overtager firmaet. Det skal være slut. Vi kommer til at tage kampen mod det bøvl, det besvær og det bureaukrati, der forpester hverdagen for danske vognmænd. Det skal være lettere at være vognmand.”
Flere vognmænd giver op
Bag ordene ligger en branche under pres. Vejgodstransporten har i en årrække været mere konkursudsat og mere svingningsfølsom end økonomien generelt, og branchens andel af de samlede konkurser er samtidig vokset markant.
Udviklingen kan også aflæses i International Transport Danmarks medlemskreds, oplyser organisationen. Selvom International Transport Danmark fortsat har medlemsfremgang, hænger mange udmeldelser sammen med konkurser, lukninger, opkøb, fusioner og brancheskifte. Og når virksomheder vælger branchen fra, peger de ofte på den samme kombination af bøvl, administration, regler og økonomisk pres.
Ifølge brancheorganisationens genvalgte formand bliver kampen mod bureaukratiet et centralt fokusområde for organisationen i den kommende periode. Samtidig vil International Transport Danmark fortsat arbejde for bedre rammevilkår og for løsninger på manglen på arbejdskraft i transportbranchen.
Kontakter
John Agervig SkovrupBestyrelsesformand, ITD International Transport DanmarkITD
Tlf:40781611jas@skovruptransport.dkSimone Lykke SørensenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:60208647sls@itd.dkITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Genvalgt ITD-formand: Manglen på chauffører kræver politisk handling30.3.2026 10:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Chaufførmanglen i transportbranchen skal højere op på den politiske dagsorden. Det fastslog International Transport Danmarks genvalgte formand, John Agervig Skovrup, i sin tale på organisationens generalforsamling lørdag.
H.T. Transport og Spedition modtager pris for særligt socialt ansvar28.3.2026 14:10:22 CET | Pressemeddelelse
En stærk indsats inden for socialt ansvar har sikret H.T. Transport & Spedition A/S FDE Fondens Initiativpris 2026, som netop er blevet uddelt ved International Transport Danmarks generalforsamling. Virksomheden hyldes for en indsats, hvor der bliver taget hånd om medarbejdere – og ansvar for omverdenen.
International Transport Danmark forynger bestyrelsen med nyt medlem28.3.2026 13:34:59 CET | Pressemeddelelse
På International Transport Danmarks generalforsamling gav medlemmerne genvalg til bestyrelsesformand John Agervig Skovrup. Samtidig blev bestyrelsen forynget med et nyt medlem, og tre nye suppleanter trådte til.
Brancheformand slår alarm over danske vognmænds rammevilkår25.3.2026 14:09:31 CET | Pressemeddelelse
Bureaukrati, afgifter og mangel på arbejdskraft presser vognmandsbranchen så hårdt, at flere giver op. Derfor bør det nye folketing prioritere bedre rammevilkår, understreger John Skovrup, formand for International Transport Danmark.
Nu kan der søges støtte til projekter, der udvikler vejgodstransporten2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden, stiftet af brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD), har åbnet årets første ansøgningsrunde og inviterer virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at søge støtte til projekter, der udvikler fremtidens vejgodstransport. I denne runde håber fonden blandt andet at modtage ansøgninger om støtte til etablering af flere offentligt tilgængelige snebroer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum