International Transport Danmark forynger bestyrelsen med nyt medlem

28.3.2026 13:34:59 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse

Del

På International Transport Danmarks generalforsamling gav medlemmerne genvalg til bestyrelsesformand John Agervig Skovrup. Samtidig blev bestyrelsen forynget med et nyt medlem, og tre nye suppleanter trådte til.

Fra venstre mod højre: Jørn Kudsk, Klaus Jensen, Michael Hansen, næstformand Jens Peter Fallesen, formand John Agervig Skovrup, René Bülow, Christina Baun Hansen og direktør Stefan K. Schou.
Fra venstre mod højre: Jørn Kudsk, Klaus Jensen, Michael Hansen, næstformand Jens Peter Fallesen, formand John Agervig Skovrup, René Bülow, Christina Baun Hansen og direktør Stefan K. Schou.

Lørdag den 28. marts 2026 afholdt International Transport Danmark (ITD) ordinær generalforsamling i ITD Huset i Padborg. Der var genvalg til brancheorganisationens formand, John Agervig Skovrup, der har været formand siden 2022.  

Også Jens Peter Fallesen, Jørn Kudsk og Michael Hansen blev genvalgt til ITD’s bestyrelse. Samtidig blev Klaus Jensen valgt ind i bestyrelsen efter tidligere at have været suppleant. Klaus Jensen er anden generation i familievirksomheden Brdr. Jensens Godstransport, der ligger på Nordfalster.  

På forhånd var det meldt ud, at bestyrelsesmedlem Ole Velbæk samt suppleanterne Leo Andersen og Jens Aage Daugaard ikke genopstillede. Dermed blev der også gjort plads til nye profiler i organisationens bestyrelse.  

“Jeg er både stolt og glad for den tillid, medlemmerne har vist – ikke kun til mig, men til hele bestyrelsen. Vi står midt i en vigtig tid for branchen, og derfor betyder det meget, at vi har et stærkt mandat til at fortsætte arbejdet. Jeg glæder mig til at tage fat sammen med både nye og erfarne kræfter,” siger den genvalgte bestyrelsesformand, John Agervig Skovrup. 

International Transport Danmarks bestyrelse består nu af følgende medlemmer:  

Formand: John Agervig Skovrup (J.A. Skovrup ApS, Bække) 

Næstformand: Jens Peter Fallesen (Frema Transport ApS, Ishøj) 

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: 

Christina Baun Hansen (AH Fragt A/S, Vejen) 
Jørn Kudsk (Kudsk & Nissum A/S, Vojens)   
Klaus Jensen (Brdr. Jensens Godstransport A/S, Nørre Alslev) 
Michael Hansen (Løgumkloster Vognmandsforretning ApS, Løgumkloster) 
René Bülow (R&N Transport ApS, Harndrup) 

Suppleanter: 

Hans Sørensen (Hans Sørensen Transport ApS, Outrup) 
Rasmus De Klerk Jørgensen (HV-Transport A/S, Herning) 
Teddy Tiufkær (Teddy C. Tiufkær ApS, Jægerspris) 

Bestyrelsesmedlemmer i ITD vælges for to år ad gangen, mens suppleanter vælges for et år ad gangen. 

Kontakter

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Nu kan der søges støtte til projekter, der udvikler vejgodstransporten2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

FDE Fonden, stiftet af brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD), har åbnet årets første ansøgningsrunde og inviterer virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at søge støtte til projekter, der udvikler fremtidens vejgodstransport. I denne runde håber fonden blandt andet at modtage ansøgninger om støtte til etablering af flere offentligt tilgængelige snebroer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye