Tynd politisk aftale om bedre klimatilpasning

Dansk Byggeri er glad for, at aftalen gør det muligt for vandselskaberne selv at finansiere projekter til opsamling af  regnvand som for eksempel bassiner, grønne bede og arealer, kanaler og fordybninger langs vejene. I dag er det et krav, at kommunen skal betale 25 procent af projekterne. Men aftalen, som regeringen, Venstre, Konservative, Radikale, SF, Enhedslisten, DF, og LA står bag, fjerner kravet om kommunal medfinansiering.

- Vi har længe peget på, at kravet om medfinansiering har blokeret for helt nødvendige løsninger rundt omkring i kommunerne og gjort klimatilpasningen dyrere end nødvendigt. Derfor hilser vi aftalen velkommen. Det er dog uforståeligt, at aftalen først træder i kraft fra årsskiftet. Vi kan hurtigt få kraftige regnskyl, og der er brug for at sætte skovlen hurtigt i jorden, hvis vi ikke igen skal opleve alvorlige oversvømmelser i byer og landområder, siger branchedirektør i Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri, Henrik Friis.

Også torne i aftalen

Den politiske aftale tillader stadig ikke, at vandselskaberne kan finansiere de grønne løsninger fuldt ud over spildevandstaksten pga. det såkaldte effektiviseringskrav. Det betyder, at selskaberne er tvunget til at spare andre steder i driften, og det er uheldigt.

- Kravet om at finde penge andre steder i driften kan i sig selv blokere for, at vandselskaberne kan gennemføre de grønne løsninger. Der er intet galt i at stille krav om at drive selskaberne mere effektivt, men her er der tale om etablering af nye anlæg, der skal finansieres krone for krone. Tidligere har der heller ikke været krav om effektiviseringer ved anlæg af bassiner, kanaler og andre løsninger, der kan opsamle vandet over jorden og forebygge oversvømmelser, siger Henrik Friis.

Dansk Byggeri efterlyser en langt mere ambitiøs plan, der også omfatter problemerne med det stigende grundvand, indtrængende havvand og kystbeskyttelse. Samtidig er der brug for finansielle midler.

Dansk Byggeri har derfor foreslået, at der bliver oprettet en statslig klima- og kystfond, som giver finansielle muskler til kommunerne, styrker det finansielle grundlag for vandselskaberne og giver kommuner og vandselskaber bedre muligheder for at fjerne vandet, uanset hvor det kommer fra. Myndighederne får samtidig flere muligheder for at fjerne vand fra undergrunden og havet og mulighed for at dræne, når der for eksempel skal renoveres kloakker eller bygges afløbsordninger. Klimatilpasning bør også omfatte stormflodsprojekter som f.eks. sluseløsninger i fjorde.