OKNygaard A/S

Tværeuropæisk samarbejde løfter innovationen hos OKNygaard

Del
’’Hvis vores byer skal være klar til fremtidens klima, skal vi udfordre måden, vi planlægger og bygger på’’. Så klart lyder formålsbeskrivelsen for den tværeuropæiske platform for urban greening (EPLUG). OKNygaard og andre europæiske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og fageksperter bidrager i fællesskab til udviklingen af naturbaserede løsninger, som på sigt vil bidrage til klimatilpasning og øget biodiversitet i byerne og dermed øge borgertrivslen.
EPLUG tværnationalt projektmøde i Aarhus, 2022 Foto: EPLUG
EPLUG tværnationalt projektmøde i Aarhus, 2022 Foto: EPLUG

Hos anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard er de ikke bange for at vende tingene på hovedet for at finde nye og mere effektive løsninger på allerede kendte udfordringer. De tager initiativ til og deltager i projekter, netværk og partnerskaber for at dele deres viden og erfaringer – bl.a. om klimahåndtering.

I 2022 etablerede OKNygaard i samarbejde med bl.a. Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder (JU) et dansk videnscenter med fokus på urban greening, borgertrivsel og biodiversitet, som en del af det 4-årige EU-udviklingsprojekt EPLUG (European Platform for Urban Greening) finansieret af Erasmus+ med partnere i Tjekkiet, Rumænien, Finland, Spanien og Holland. EPLUG-projektet har nu passeret sit halvvejsmærke og har kastet både en række case studies og nye udviklingsprojekter af sig.

I de seneste to år har OKNygaard accelereret deres viden ved at samle erfaringer til videre udvikling. En kerneambition i udviklingen af OKNygaard som en del af idverde, der bl.a. var årsag til, at virksomheden i sin tid valgte at indtræde i partnerskabet, fortæller Jakob Arler, der er chef for HR-udvikling hos OKNygaard:

”Vi er i OKNygaard altid klar på at indgå i vidensudveksling og samarbejder, hvor vi kan spille hinanden gode og i fællesskab komme på nye idéer, koncepter og teknologier for fremtidens byer og fremtidens anlægsgartnerbranche. Det særligt interessante ved EPLUG-samarbejdet er, at det går på tværs af landegrænser. Når vi arbejder tværnationalt, ser vi både andre udfordringer, men også andre løsninger, komme i spil. Vi tror på, at vi med fordel kan kigge udenfor Danmarks grænser for at finde gode løsninger på de klimaudfordringer, vi ser nu og i fremtiden’’.

 
Genindvinding af regnvand er sat på dagsordenen

En af de udfordringer, som OKNygaard har sat på dagsordenen via EPLUG, er en større lokal udnyttelse af ”genbrugsvand” som f.eks. regnvand og let gråt spildevand, fortæller Kristoffer Sindby, der er udviklingschef for klimatilpasning i OKNygaard.

’’Det kan lyde underligt ovenpå den rekordvåde januar, vi har haft i år, men vand er en knap ressource og derfor søger vi i OKNygaard bedre muligheder for at genindvinde og genbruge urbant vand. I dag kender de fleste til LAR, men hvordan tilbageholder vi dét vand til de måneder, hvor vi oplever vandmangel?’’, spørger han og uddyber:

’’I hele verden oplever man længere tørre perioder og mere intense nedbørsmængder. Det er problematikker, vi ikke kan lukke øjnene for og som vi faktisk kan udnytte til et fælles bedste. Desværre ser vi også benspænd flere steder i Europa, hvor der i nogle lande bl.a. er forbud mod genbrug af regnvand til sekundære formål som vanding af grønne tage eller facader. Udvikling kræver fornyelse af kompetencer og viden, og den udfordring tager vi gerne op”.

Som en del af EPLUG er OKNygaard derfor i gang med at teste filtreringsteknikker, som skal ende ud i skalerbare koncepter. Ved at samle eksperter fra flere lande, som i fællesskab kan dele viden om eksisterende koncepter, opstår der nye idéer til, hvordan urbant vand kan samles, renses og udnyttes gennem naturbaserede løsninger. Der arbejdes bl.a. med forskellige jord-og plante sammensætninger, der er med til at trække kemikalier og andre forurenende stoffer ud af vandet, så det rene vand kan bruges til andre formål såsom vanding og brugsvand.

Sideløbende med projektet for mere effektiv genindvinding af regnvand, deltager OKNygaard også i en række samarbejdsprojekter. Bl.a. skal et nystartet projekt bidrage til udviklingen af en ny model for skole-virksomhedssamarbejdet på ’grønne’ erhvervsuddannelser, hvor anvendt forskning, innovation og kreativitet er i højsædet for at styrke fremtidens arbejdskraft.

 
Udvikling og innovation på tværs af landegrænser

Det er dog ikke kun danske OKNygaard, der bidrager til de innovative løsninger, der skal løfte fremtidens byer til nye højder. Hos de tjekkiske EPLUG-partnere undersøger man, hvordan sensorer, data og IoT kan effektivisere den automatiske vanding af grønne områder ved bl.a. at tage højde for vejr, luftfugtighed og forventet nedbør. I Finland arbejdes der med at integrere brugen af biokul, der kan binde CO2 i jorden og dermed forbedre jordkvaliteten, mens man i Spanien undersøger, hvordan etableringen af kunstige vådområder kan medvirke til et renere vandkredsløb, hvor vandet kan genbruges til andre formål. I Holland arbejdes der med at tilbageholde vand på tagene, så det kan bruges som vanding til de grønne tage og flyttes til lavereliggende områder, når de har brug for vandet.

 

Faktaboks:

European Platform for Urban Greening (EPLUG) er et Erasmus+ Key Action 3 projekt. Det er ét ud af syv europæiske Platforms of Centres of Vocational Excellence udvalgt af EU.

Den europæiske samarbejdsplatform, European Platform for Urban Greening (EPLUG) arbejder med at styrke samarbejdet på tværs af de forretningsdrivende, forskning og anlægsgartnerfaget bl.a. ved at koble politiske dagsordener, viden og indholdet i anlægsgartneruddannelsen tæt sammen med udviklingen i byerne. Missionen er at øge viden, kompetencer og ekspertise inden for grønne byområder, klimatilpasning, biodiversitet og mental trivsel blandt mennesker i urbane miljøer.

EPLUG-projektet varer i alt 4 år og med deltagende partnere fra Danmark, Tjekkiet, Rumænien, Finland, Spanien og Holland.

Læs mere om projekte: https://platformurbangreening.eu/

Billeder

EPLUG tværnationalt projektmøde i Aarhus, 2022 Foto: EPLUG
EPLUG tværnationalt projektmøde i Aarhus, 2022 Foto: EPLUG
Download
Download

Information om OKNygaard A/S

OKNygaard A/S
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand

+45 7021 5400https://oknygaard.dk/

OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør

Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.

Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os. 

OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.

Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.

Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye