TV 2 henter to nye programredaktører med solid erfaring fra tv-produktionsbranchen
1.5.2023 10:30:00 CEST | TV 2 Danmark | Nyhed
Fra 1. juni føjer TV 2s programafdeling yderligere to navne til redaktørkorpset, når to af branchens store talenter, Caroline Una Henningsen og Mads Elias Højbjerg Ravn, begynder på TV 2 som henholdsvis redaktør for 'Relationer og livsstil' og som underholdningsredaktør.
- Der er ingen tvivl om, at vi her har hentet nogle af branchens allerbedste tv-kreatører, og jeg er slet ikke i tvivl om, at begge bliver en kæmpe gevinst for TV 2, for vores indhold og for vores i forvejen superstærke redaktørkorps. De går begge til indhold og samarbejde med stor respekt - et helt perfekt match til den opgave, de skal udfylde hos os, siger indholdschef på TV 2, Dorthe Thirstrup.
TV 2 sørger for Danmarks bedste weekend
Mads Elias Højbjerg Ravn har allerede haft en skabende hånd bag flere af TV 2s store underholdningshits, hvor han har vist en evne til både at kreere den unikke idé og spotte potentialet i udenlandske formater. Han kommer fra en stilling som udviklingschef på BLU, men har tidligere været en af udviklings- og produktionskræfterne bag kendte TV 2-formater som blandt andet 'Stormester' og 'Lego Masters', der er produceret af Metronome.
TV 2 vil levere rammerne for Danmarks bedste weekend foran skærmene og samle seerne om fælles oplevelser. Få ting kan som underholdning være med til at skabe fællesskab og samtaler på tværs af generationer, og den opgave tager Mads Elias nu på sig.
- Mads Elias har TV 2-værdierne helt inde under huden allerede. Han kender vores indhold rigtigt godt. Han har en formidabel sans for moderne underholdningsindhold, et udviklingstalent ud over det sædvanlige og evner både at forny indefra og spotte de helt nye arenaer, vi kan åbne for. Han kommer til at supplere vores stærke underholdningsteam rigtigt godt, og jeg glæder mig meget til at få ham ombord, siger Dorthe Thirstrup.
Relevant tv, som danskerne nemt kan gå ombord i, men har svært ved at glemme
Caroline Una Henningsen er hentet fra Snowman, hvor hun blandt andet har været producent på 'Gift ved første blik'. Hun kender produktionsprocessen fra start til slut efter mange år i tv-produktionsbranchen hos blandt andre DR UNG, BLU, Nordisk Film TV og Mastiff. På TV 2 skal Caroline være med til fortsat at udvikle livstilsområdet såvel på hovedkanalen som på TV 2 Fri og TV 2 Echo. Med hendes erfaring i at generere originale idéer og vitalisere formater indefra skal hun være med til at sikre, at livsstilsindhold på TV 2 altid er let at gå ombord i, men svært at glemme.
- Caroline har stor erfaring med produktion, ledelse og strategisk arbejde. Hun mestrer helikopterperspektivet, men ved også, at djævlen ligger i detaljen. Hun er ambitiøs, kreativt fornyende og har en sikker stil. Alt det tager hun med ind i 'Relationer og livsstils'-gruppen, som netop har til opgave at skabe relevante og vedkommende fortællinger helt tæt på, siger Dorthe Thirstrup.
I programafdelingen bliver Caroline Una Henningsen en del af 'Relationer og livsstil' sammen med Anders Fuchs, Henriette Ladegaard-Pedersen og Peter Toldberg Gamborg, mens Mads Elias Højbjerg Ravn tager plads i underholdningsteamet sammen med Dorte Borregaard, Mads Volck, Jes Schrøder og Thomas Richardt Strøbech.
Caroline Una Henningsen og Mads Elias Højbjerg Ravn tiltræder begge 1. juni 2023.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Amtrup Kjær
camk@tv2.dkBilleder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Første kvartal slår streaming-rekord i TV 229.4.2026 14:45:09 CEST | Pressemeddelelse
Årets første tre måneder af 2026 har været præget af valg, geopolitiske kriser og EM i håndbold, som får danskerne til at samles hos TV 2, og giver rekordhøjt streaming-forbrug målt for et kvartal i årets 1. kvartal. TV 2s resultat før finansielle poster (EBIT) i 1. kvartal 2026 er 91 mio. kr. mod 132 mio.kr. i 1. kvartal 2025. Det lavere resultat skyldes højere indholdsomkostninger.
Josephine Park og Soheil Bavi går ind i kampen mod opioider i TV 2s nye krimiserie 'Fristelsen'27.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Serien, der er en tempofyldt krimiserie, forener højintens spænding, gribende karakterdrama og et stærkt visuelt udtryk. Serien produceres af Miso Film og er netop gået i optagelse i København og omegn.
TV 2 løber med rettighederne til Wanda Diamond League16.4.2026 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 udvider sportspakken med Wanda Diamond League og giver seerne adgang til atletikkens største stjerner og mest prestigefyldte stævner.
Streaming i Danmark: En begivenhedsrig start på året driver danskernes streamingforbrug til nye højder15.4.2026 08:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Fremgang i sports- og nyhedsseningen sender danskernes streamingforbrug til rekordniveauer, og TV 2 Play opnår det højeste tidsforbrug hen over et kvartal nogensinde.
'Forræder - Ukendt grund' flytter ind på TV 28.4.2026 10:30:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter to sæsoner på TV 2 Echo flytter 'Forræder - Ukendt grund' nu til TV 2, hvor det sammen med den helt nye programudvidelse 'Forræder - Under kutten' og det øvrige 'Forræder'-univers skal være med til at styrke weekendunderholdningen og samle seere på tværs af aldersgrupper.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


