I et interview ved sit 20-års jubilæum i ADRA Danmark forkyndte programmedarbejder Bjørn Johansen, at han på ingen måde talte ned til sin pension. Det er nu to år siden.

Læs jubilæumsinterviewet her

”Jeg tæller ikke ned, så længe min kone er glad for, at jeg arbejder, og så længe min chef og jeg selv mener, at jeg kan bidrage med noget, der er relevant for ADRA.” Sådan lød ordene fra den dengang 66-årige udgave af Bjørn. Nu, i en alder af 68 år, vælger han så at starte på sit otium.

En kort rundspørge på ledelsesgangen i ADRA Danmark afkræfter på det skarpeste, at Bjørn ikke længere har noget relevant at byde på. Tværtimod!

”Det er ikke med vores gode vilje, at vi må sige farvel til Bjørn. Hans brede viden, skarpe kompetencer og solide erfaring fra mange års arbejde i ADRA Danmark er et stort tab for os.  Vi vil savne Bjørn – både professionelt og menneskeligt. Hans evige glimt i øjet, humor og lune omgangsform er helt unik,” siger chefen - ADRA Danmarks generalsekretær Jens Vesterager.

Ergo må beslutningen om at tage hul på pensionisttilværelsen skyldes et behov for at prioritere andet i livet.

”Nu er det vist på tide, at jeg får mulighed for at fokusere min tid og mine ressourcer på samværet med min kone Annemarie, mine to døtre, svigersønner og ikke mindst mine seks børnebørn,” bekræfter Bjørn da også ganske rigtigt.

Tidligere skolelærer
Bjørns trofaste bidrag til ADRA har omfattet projekter i blandt andet Kosovo, Uganda, Sydsudan, Malawi, Burundi, Yemen og senest Tanzania. I begyndelsen af sin ansættelse var Bjørn dog helt grøn inden for hjælpearbejde. Han er oprindeligt uddannet skolelærer og havde inden ADRA fungeret som henholdsvis underviser og skoleleder gennem 21 år.

En dag stod ADRA Danmark og manglede en person med specialfaglig viden om pædagogik og skoleadministration. Bjørn fik tilbud om at blive del af et evalueringsteam på et uddannelsesprojekt i Uganda.

Efter en tur på to uger i landet var han solgt. Det ramte ham at se, hvor stor en forskel der var på mulighederne for hans dengang egne børn i skolealderen og på de ugandiske børns muligheder - på trods af samme intellektuelle ressourcer. Bjørn ville med glæde hjælpe dem til at udfolde deres potentiale, og da ADRA oprettede en specifik stilling, fik han den.

For at udbygge sine kompetencer tog han gennem de første år af sin karriere hos ADRA en Master i International Development på Andrews University i England.

Bare en lille brik
De seneste 22 år har budt på flere nervepirrende, eksotiske og sindsoprivende oplevelser under fremmede himmelstrøg, end en fortsat færden i det danske skolesystem med sikkerhed ville have rummet.

På sine adskillige feltrejser har Bjørn befundet sig i væbnede konfliktområder, i små skramlende og faldefærdige propelfly og i andre faretruende situationer, der mere end en gang har fået ham til at folde hænderne i håb om beskyttelse. Livet som NGO’er tog dog aldrig pippet fra ham, og i dag er han af gode grunde både klogere på sig selv og på verden uden for vores danske andedam.

”Da jeg i starten af min ADRA-karriere så alle disse udækkede behov i det Globale Syd, var min første tanke, at udfordringerne kunne løses relativt hurtigt med de rigtige projekter. Jeg lærte dog, at problemerne er mere komplekse end som så, og at bæredygtige og dermed vedvarende ændringer tager tid og kræver mange forskellige tiltag. Som hjælpearbejder har jeg lært at se mig selv som en lille brik i et stort puslespil, hvor mange forskellige faktorer har medvirket til forandring i de lande, hvor ADRA har arbejdet,” forklarer Bjørn.

Stor organisatorisk hukommelse
Kommunikationschef Signe Lund Christensen er en af de medarbejdere i ADRA Danmark, der har arbejdet sammen med Bjørn i længst tid.

”Bjørn er jo en kæmpe del af ADRA Danmark, både professionelt og socialt. Han har været med, siden ADRA var en helt anden organisation og besidder en stor organisatorisk hukommelse. Alle som én – ude og hjemme – kommer til at savne Bjørn,” slutter Signe Lund Christensen.