Trods sommer med voldsom regn: Tusindvis af boligejere dropper at sikre boligen
5.9.2023 07:33:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Sommerens voldsomme mængder regn har ført til et stort antal anmeldelser om vejrligsskader i danske hjem. Alligevel er der bekymrende mange boligejere, der ikke sikrer deres hjem mod skybrudsskader. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.

Regn, storm og hagl.
Normalt giver sommervejret travlhed på strande og iskiosker over hele landet, men i år har vejret i stedet ført til travlhed hos landets forsikringsselskaber, der har oplevet et stort antal anmeldelser om vejrligsskader på danskernes boliger.
Men selvom de fleste nok er ved at være trætte af det uforudsigelige og voldsomme vejr, så står efteråret for døren, og derfor kommer vi over de næste måneder til at se ind i både tunge regnskyl og stormvejr.
På trods af både erindringer om dårligt vejr og udsigten til mere af det, er der dog fortsat rigtig mange boligejere, der intet gør for at sikre deres boliger mod voldsomt vejr.
Det viser en undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.
Hele fire ud af ti boligejere svarer nemlig at de intet gør for at sikre deres bolig mod skader efter voldsom regn som eksempelvis at tømme tagrender, indlægge dræn eller placere ejendele højt i deres kælder.
Og det kan ende med at blive en både dyr og ærgerlig oplevelse for de mange danskere, der ikke sikrer deres hjem med store vandmængder, lyder advarslen fra Henrik Sagild, der er direktør for skade i Gjensidige.
“Hvor vi tidligere oplevede, at sæsonen for skybrud primært var om sommeren, så oplever vi i dag, at sæsonen for skybrud rækker helt ind i sensommeren og efteråret. Og det betyder samtidig, at boliger er blevet mere udsatte for at blive ramt af vejrligsskader,” siger han.
Selvom man aldrig kan sikre sit hjem fuldstændigt mod at blive udsat for skader efter voldsomt vejr, så kan en række simple forholdsregler alligevel være med til at mindske risikoen betragteligt.
Derfor opfordrer Henrik Sagild til, at man bruger den kommende tid på at gå sin bolig og de tilstødende udeområder igennem for at sikre det bedst muligt mod vejrligsskader.
“Selv en lille indsats kan gøre en stor forskel, og derfor er det min klare opfordring til danske boligejere, at de bruger den næste tid på at lave en række tiltag, så deres hjem står så stærkt rustet til efterårets vejr som muligt,” siger han.
Gode råd til at sikre dit hjem mod vejrskader:
1. Rens tagrender og afløb for blade og nedfald
2. Undersøg om der samler sig vand omkring husets sokkel og få det afledt og indlæg dræn
3. Sæt dine ejendele i kælderen i over 40 centimeters højde
4. Tøm regelmæssigt din regnvandstønde, så ikke den flyder over
5. Vær opmærksom på løse genstande i haven som havemøbler og trampoliner, hvis der er meldinger om hårde vindstød.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.052 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i maj og juni 2023.
|
Gør du, eller har du gjort noget, for at forebygge oversvømmelse af din bolig/kælder? (Bor i ejerbolig - Hus / Villa / Parcel- / Række- / Klynge- / Kædehus) |
|
|
Ja, har nedlagt dræn udenfor og/eller under bygningen |
10 % |
|
Ja, tømmer tagrender og kloakker for nedfaldne blade og kviste |
24 % |
|
Ja, har installeret vandsikringsprop |
4 % |
|
Ja, har installeret et ‘højtvandslukke’ |
3 % |
|
Ja, har løftet alle ting over 40 cm fra gulvet i min kælder |
2 % |
|
Ja, har gjort andet |
7 % |
|
Nej, jeg gør ikke noget |
43 % |
|
Ved ikke / Ikke relevant |
21 % |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Danskerne ræser gennem byerne: Over en kvart million fartbøder på et år15.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes fod hviler tungt på speederen, når der køres gennem byzoner. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Utryg trafik ved skolerne: Forældre efterlyser flere tiltag8.8.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skoleklokken snart ringer ind igen, er trafikken ikke altid lige tryg. Mange danskere har oplevet utrygge situationer i trafikken omkring en skole, og to ud af tre forældre mener, at der bør gøres mere for trafiksikkerheden. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum