Utryg trafik ved skolerne: Forældre efterlyser flere tiltag
8.8.2026 07:41:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Når skoleklokken snart ringer ind igen, er trafikken ikke altid lige tryg. Mange danskere har oplevet utrygge situationer i trafikken omkring en skole, og to ud af tre forældre mener, at der bør gøres mere for trafiksikkerheden. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.

Med en sommerferie der lakker mod enden, og børn, der vender tilbage til skolen, så bliver der igen travlt med cykler, biler og fodgængere på vejene omkring landets skoler.
Men turen til og fra skole er ikke altid så tryg, som den burde være.
I en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige, svarer hele 39 procent af danskerne, at de inden for de seneste tre år har oplevet, at trafikanters adfærd tæt på en skole har skabt en utryg situation. Det er et bekymrende højt tal, mener Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.
“Området omkring en skole er et sted, hvor alle trafikanter bør udvise ekstra opmærksomhed. Her færdes mange børn, som ikke har den samme erfaring som voksne med at vurdere fart, afstand og andre trafikanters handlinger."
"For den enkelte kan det måske virke som en lille ting at holde et uhensigtsmæssigt sted eller skynde sig igennem trafikken. Men omkring en skole kan det hurtigt skabe en utryg situation", fortsætter Lene Rasmussen.
Danskere efterlyser flere tiltag
Og oplevelsen af utryghed står ikke alene. Blandt forældre med børn i 0.-9. klasse mener 2 ud af 3 ifølge undersøgelsen, at der er behov for yderligere tiltag for at øge trafiksikkerheden ved deres barns skole. Her peger forældrene især på mere politikontrol, tydeligere skiltning af hastighedsbegrænsninger og flere vejchikaner.
“Når så mange forældre efterlyser mere handling, er det et tydeligt signal om, at skolevejen ikke opleves tryg nok. Der findes dog ikke én enkelt løsning. Bedre trafikale forhold kan gøre en forskel, men den enkelte trafikants adfærd har også stor betydning for, om skolevejen opleves som tryg,” pointerer Lene Rasmussen.
Den enkelte trafikants adfærd kan nemlig gøre en markant forskel for oplevelsen af tryghed. Derfor har Lene Rasmussen samlet en række råd til, hvordan trafikanter bedst kan bidrage til en mere tryg skolevej.
Gode råd til trafikken omkring skoler
-
Sæt farten ned, og vær forberedt på, at børn kan handle pludseligt.
-
Hold ekstra afstand, og undgå hårde opbremsninger.
-
Parkér kun på tilladte steder, hvor bilen ikke spærrer for udsynet.
-
Undgå at vende eller bakke på steder med mange børn og cyklister.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.030 respondenter i juni 2026 af YouGov for Gjensidige.
|
Har du indenfor de seneste tre år oplevet, at trafikanters adfærd tæt på skoler skaber en utryg situation? Du kan markere flere svar |
|
|
Ja, bilister |
33% |
|
Ja, cyklister |
22% |
|
Ja, andre trafikanter |
9% |
|
Nej |
26% |
|
Ikke relevant – opholder mig aldrig/sjældent i nærheden af skoler |
32% |
|
Ved ikke |
3% |
|
Mener du, der er behov for (yderligere) tiltag for at øge trafiksikkerheden ved dit barns skole (0. - 9. klasse)? Hvis du har flere børn som går på forskellige skoler, svar da generelt for samtlige børn. Du kan markere flere svar |
|
|
Base: Har børn i skolealderen (0.-9. Klasse) |
|
|
Ja, mere politikontrol |
31% |
|
Ja, mere/bedre skiltning af hastighedsbegrænsninger |
25% |
|
Ja, udvidelse af skolepatruljen |
21% |
|
Ja, flere informationskampagner på vejene |
19% |
|
Ja, flere vejchikaner |
21% |
|
Ja, andre tiltag |
10% |
|
Nej |
21% |
|
Ved ikke |
13% |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum