Trods personalemangel: Deltidsansatte får afslag på ønske om flere timer
14.9.2022 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Problemerne med at skaffe tilstrækkeligt mange ansatte til nutidens og fremtidens velfærd er bredt anerkendt. Andelen af ældre med behov for pleje stiger markant i de kommende år. Det samme gør børnetallet. Men selv om rekrutteringsproblemerne allerede nu presser velfærden, findes der tusindvis af ansatte, som arbejder på deltid mod deres egen vilje og som endda får nej fra deres arbejdsgiver til at gå op i tid.
”Det virker helt barokt, at vi står med et arbejdsmarked, der er stort set støvsuget for arbejdskraft, og så er der samtidig fagligt dygtige mennesker, der bliver fastholdt i deltidsstillinger, selv om de gerne vil lægge flere timer på deres arbejde,” siger forbundsformand i FOA Mona Striib.
Det er en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt knap 2.100 deltidsansatte, som får formanden til at pege på, at der er behov for at indføre en ret til fuldtid.
Helt konkret viser undersøgelsen, at hver femte, som i dag arbejder under 37 timer, er interesseret i at gå op i tid inden for de næste to år. Godt halvdelen af dem, nemlig 10 procent af de deltidsansatte, er endda interesserede at få flere timer med det samme. Men når de har spurgt deres arbejdsgiver, om de kunne få flere timer, har 6 ud af 10 deltidsansatte fået afslag på deres ønske.
”Man skulle jo tro, det var gefundenes Fressen for arbejdsgiverne, at der er ansatte, der vil arbejde mere, når nu vi står i så voldsom en rekrutteringskrise, som vi gør. At arbejdsgiverne ligefrem kan finde på at takke nej endda til så mange medarbejdere, der vil have flere timer, viser med al tydelighed, at vi har brug for at indføre en ret til at arbejde fuldtid,” siger Mona Striib.
Sammen med de øvrige organisationer i Forhandlingsfællesskabet har FOA ellers et godt samarbejde med Regionerne og KL om at få flere på fuldtid.
”Det er et superfint fælles projekt. Derfor er det også frustrerende, så mange får et nej, siger Mona Striib.
I juli sendte FOA tal på gaden, der viste, at man alene i ældreplejen ville kunne skaffe det, der svarer til 2.000 fuldtidsstillinger ekstra, hvis alle med ønske om at komme op i tid begyndte at arbejde fuldtid.
Nye beregninger viser, at samme manøvre for deltidsansatte pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere ville give ekstra timer svarende til over 1.100 fuldtidsansatte i pædagogiske tilbud landet over. Stillinger, der er hårdt brug for på grund af både et stigende børnetal og implementeringen af minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.
”Det skal være muligt at arbejde deltid, fordi det i perioder af tilværelsen kan være nødvendigt for den enkelte. Men det skal være en ret at arbejde fuldtid. Samfundet går glip af uhyrligt store mængder arbejdskraft,” siger Mona Striib, der videre påpeger:
”Børn og borgere går også glip af, at der bliver større kontinuitet og sammenhæng, når flere arbejder mere. Og de ansatte går glip af at kunne optjene en fornuftig livsindkomst og pension. Så vi taber alle ved ikke at skrue op for timetallet.”
Andelen af FOA-medlemmer, der arbejder 37 timer om ugen eller mere, er steget fra 34 procent i 2019 til 42 procent i 2022. Samtidig er andelen af medlemmer, der arbejder deltid faldet fra 49 til 37 procent.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
FOA-formand: Godt forlig i regionerne med reallønsfremgang og mere fleksibilitet2.3.2026 18:10:27 CET | Pressemeddelelse
Der er netop indgået forlig for de regionalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib er meget tilfreds med resultatet, der giver reallønsfremgang, en fritvalgsordning og styrkede vilkår for børnefamilier.
FOA-formand: Vi lander et stærkt forlig for de ansatte i kommunerne25.2.2026 18:03:21 CET | Pressemeddelelse
Efter langstrakte forhandlinger er der onsdag indgået forlig for de kommunalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib kalder det et stærkt forlig, og fremhæver blandt andet reallønsfremgang, fritvalg og bedre vilkår for børnefamilier.
FOA: 2035-planen sikrer ikke vores velfærd i fremtiden24.2.2026 11:15:36 CET | Pressemeddelelse
I regeringens 2035-plan følger pengene til velfærden ikke med velstandsudviklingen i samfundet - i modsætning til regeringens hidtidige linje. Det er en fejl, mener FOA.
FOA: Positivt at regeringen vil styrke kritisk infrastruktur20.2.2026 13:32:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har fremlagt en plan om et såkaldt totalberedskab og en akutpakke, der skal sikre samfundet i en usikker tid. FOA støtter, at regeringen optrapper indsatsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

