Trods et butiksliv på skrump: Bymidterne er langt fra ligegyldige for lokalsamfundet
8.7.2022 12:36:33 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Bymidterne er i en overgangsfase. Det mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, på baggrund af nye tal fra COWI.
Fra 2006 til 2020 er antallet af butikker skrumpet med en femtedel svarende til 5.800 butikker. Selvom det tyder på en faretruende tendens, så mener formand for Landdistrikternes Fællesråd, at tallene fra detailkonsulentafdelingen i COWI, også kan vidne om en vigtig og nødvendig overgangsfase for de mindre handelsbyer.
- Danskerne ser fortsat en stor værdi for sammenholdet i lokalsamfundet og som byernes vartegn, at vi har attraktive og levende bymidter. Vi ser rigtig positive effekter de steder, hvor man bevarer og investerer i en attraktiv bymidte, der inviterer til brug. Det kan være inspirerende dagligvarebutikker, serviceerhverv, restaurant- og cafémiljø eller åbne opholds- og legepladser, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Der kan arbejdes med frivillige Business-Improvement-Districts (BID-modeller), der baserer udviklingen på samarbejde mellem alle aktører. Dertil er erfaringerne fra købmændene, der består i selv små landsbyer, at det giver pote at være omstillingsparate og imødekommende overfor de nye lokale behov. Og så handler det i den grad også om at få lokalsamfundet engageret, så det bliver et fælles ansvar at passe på byens samlingspunkt, siger han.
Invester i nethandel og digitalt kompetenceløft
Forbrugsvaner er en foranderlig størrelse, og særligt nethandel har påvirket danskernes indkøbsmønstre og flyttet dem fra de lokale butikker. Men bymidterne funktion er ikke udtømt, lyder det fra Steffen Damsgaard:
- Under de rette vilkår kan erhvervslivet rent faktisk vinde på de nye digitale muligheder. Men det kræver, at der investeres i for eksempel digitalt kompetenceløft af medarbejdere i detailhandlen og god bredbåndsdækning med lynhurtig fiberforbindelse.
Sidste år kunne Landdistrikternes Fællesråd som en del af et fælles projekt med blandt andre Google aflevere 12 anbefalinger for detailhandlen til at møde den digitale fremtid i Danmark til erhvervsminister Simon Kollerup.
Anbefalingerne lyder blandt andet på at skabe bedre infrastruktur i yderområderne, opkvalificere digitale kompetencer og sikre nemmere adgang til kapital.
Forfald kan true bymidterne
Tomme butiksvinduer og slidte facader lokker ikke til hverken shopping eller ophold. For at imødekomme dén udfordring afsatte et politisk flertal sidste år 130 mio. kr. til en forsøgsordning med frie bymidter. 14 byer er nu gået videre i ordningen og får dermed mulighed for at blive sat fri af eksisterende lovgivning for at kunne eksperimentere med nye tiltag, der kan gentænke og bevare bymidten.
Udover at gentænke bymidterne peger Steffen Damsgaard på, at der bør prioriteres flere midler til byfornyelse:
- Konsekvenserne kommer først for alvor, hvis bymidterne får lov at forfalde. Derfor ser vi gerne, at puljen med byfornyelsesmidler matcher det betydeligt større behov i de mindre byer, og at man vil genoverveje et stop for aflastningsområder uden for bymidter i en 5-årig forsøgsperiode for at sikre handelslivet i bymidterne. Det selvom et stop for aflastningsområder ikke var en del af planlovsforliget for nylig, siger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd fremhæver tre forslag til at holde bymidterne i mindre handelsbyer i live:
- Stop for aflastningscentre uden for bymidterne
- Øge byfornyelsesmidlerne fra 200 mio. kr. årligt til 330 mio. kr. årligt. Midlerne skal gå til nedrivning, områdefornyelse af mindre bymidter og tilskud til klimaskærmrenovering af boliger.
- Øget støtte til digital omstilling af detailhandlen, herunder til kompetenceløft af medarbejdere og bedre bredbåndsforbindelse.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum