Presseinvitation: Hør eksperternes bud på, hvordan levende bymidter bliver en drivkraft for stærke landdistrikter
Hvordan skaber vi levende bymidter til gavn for udviklingen i landdistrikterne? På Landdistriktsforskningens Dag 2025 stiller vi skarpt på bymidtens rolle i udviklingen af vores landdistrikter og undersøger, hvilke greb der virker, når vi skal skabe indbydende byrum, et stærkt handelsliv og blomstrende fællesskaber.
Landdistrikternes Fællesråd byder sammen med Randers Kommune velkommen til Landdistriktsforskningens Dag 2025 i Thor Loungen i Cepheus Park i Randers tirsdag den 30. september 2025 kl. 9.30-15.15.
I år er temaet levende bymidter og deres betydning for udviklingen af landdistrikterne.
Pressen inviteres til at deltage og bedes tilmelde sig via pressechef i Landdistrikternes Fællesråd Helle Vendelbo på hve@landdistrikterne.dk eller tlf. 3171 8938.
Program
09.30 Ankomst og let morgenmad
10.00 Velkomst v. Steffen Damsgaard, Formand for Landdistrikternes Fællesråd og Torben Hansen, Borgmester i Randers Kommune
10.15 Oplæg v. Ditte Marquard, Projektchef hos Realdania Hvorfor er levende bymidter vigtige?
11.00 Oplæg v. Tina Saaby, CEO i Dansk Byplanlaboratorium Eksempler på succesfuld planlægning for levende bymidter
11.45 Frokost
12.45 Oplæg v. Ditte Brøgger, Center for Regional- og Turismeforskning Hvad betyder bopælspligt og deltidsbeboelse for levende bymidter?
13.15 Oplæg v. Rolf Lyneborg Lund, Aalborg Universitet Sammenhænge mellem centerbyens bymidte og omkringliggende landsbyer
14.00 Kaffe og kage
14.15 Debat: Byudvikling i landdistrikterne Panelet består af Steffen Damsgaard, Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Brian Videbæk, Direktør for landdistriktsudvikling hos Dagrofa, Ditte Marquard, Projektchef hos Realdania, Rolf Lyneborg Lund, Lektor fra Aalborg Universitet
15.15 Tak for i dag
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Nyt samarbejde skal udforske bymidtens betydning for omkringliggende landsbyer25.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd og Dagrofa går sammen om at afdække nye muligheder for at fremme levende bymidter. Det sker gennem et bredt samarbejde med Gehl Architects, Aalborg Universitet, Center for Landdistriktsforskning og syv kommuner.
Landdistrikter: Nye boliger i landzone vil styrke bosætning i landdistrikterne22.9.2025 08:28:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger nu op til en væsentlig ændring af planloven, der skal gøre det muligt at placere nye boliger på landet, som erstatning for boliger, der bliver nedrevet i landzone, indenfor samme kommune. For Landdistrikternes Fællesråd er det et meget vigtigt tiltag, som modvirker at landzonen gradvist tømmes for boliger og borgere. Alene gennem de seneste 10-20 år er tusindvis af boliger forsvundet i landzone over hele landet.
Landdistrikterne: Regeringens energiudspil rummer gode initiativer, men for lidt og for sent17.9.2025 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har lanceret et nyt udspil, der skal mindske den lokale modstand mod nye solcelle- og vindmølleanlæg. På trods af gode takter i udspillet, vurderer Landdistrikternes Fællesråd, at udspillet ikke er tilstrækkeligt og tiltagene kommer for sent. Organisationen har i flere år efterlyst langt større kompensation og lokale hensyn for at undgå affolkning i områder tæt på solceller og vindmøller.
Landdistrikternes Fællesråd inviterer til borgermøder rundt i landet, hvor minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin deltager16.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi stærkere landdistrikter i hele Danmark? Det vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin og Landdistrikternes Fællesråd gerne høre lokalsamfundenes tanker og idéer om, når de afholder tre borgermøder.
Landdistrikter: Solidt finanslovsforslag, men behov for flere tiltag for at sikre et land i bedre geografisk balance29.8.2025 13:09:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil sikre danskerne flere penge mellem hænderne i sit finanslovsforslag, men glemmer ifølge Landdistrikternes Fællesråd at tage fat på én af Danmarks største udfordringer; at skabe bedre balance mellem land og by. Det kræver målrettede tiltag og investeringer, hvis det fortsat skal være muligt at bo og arbejde i hele landet, mener organisationen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum