Trist tendens bag weekendens hit: To ud af tre køer kommer aldrig på græs

Igen i år bliver det et tilløbsstykke, når de økologiske køer kommer på græs til Økodag søndag den 16. april. Men det er desværre kun en tredjedel af danske malkekøer, der får glæden af græs under klovene.

Således er antallet af danske malkekøer på græs faldet fra 75 procent i 2003 til knap 30 procent i 2020, viser tal fra Videncentret for Landbrug og Danmarks Statistik. Helt konkret havde 395.000 malkekøer ikke adgang til græs i 2020, og det ærgrer Dyrenes Beskyttelse.

- Vi har god grund til glæde os  over at se køerne komme på græs. Derfor er det også en markant forringelse af danske malkekøers liv, når så mange af dem aldrig kommer ud af staldene og under åben himmel, Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent ved Dyrenes Beskyttelse

Køer trives bedst, hvis de har mulighed for at komme på græs. Græsning er en del af køers naturlige miljø, og det er her, de har god plads til at søge føde, tygge drøv og ellers leve livet, som en ko har lyst til sammen med sine artsfæller. En ko på marken menes at gå mellem 2,5 til 6 kilometer om dagen, men artsfællen i en løsdriftsstald bevæger sig mellem 600-800 meter om dagen.

Græsmarken har samtidig et eftergiveligt underlag, hvor køerne kan bevæge sig naturligt og nemmere lægge og rejse sig, hvorimod staldens gulv er hårdere, pladsen mere trang og køernes bevægelsesmønster mindre naturlig. Det gør en forskel for køerne.

- Der er desværre alt for mange halte køer i de danske malkekvægsbesætninger. Det er smertefuldt for dyrene og en væsentlig årsag til, at de aflives. Undersøgelser har vist, at køers klovsundhed generelt er bedre i de perioder, hvor de kommer ud på en god græsmark, forklarer Sophie Hastrup Christensen.

Klimakampen og inflation kan koste køerne udelivet

Mens alle økologiske køer skal på græs, skønner erhvervet selv, at otte ud af ti konventionelle malkekøer aldrig kommer på græs.

Det stigende antal økologiske mælkeproducenter har bidraget til et nyligt positivt knæk i kurven for græssende mælkekøer. I 2015 havde kun 25 procent af malkekøerne adgang til græs, ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet. Sammenlignet med Danmarks Statistiks totaltælling for landbruget fra 2020, er andelen af køer på græs altså steget fem procentpoint de seneste år. I samme periode er antallet af økologiske mælkebesætninger steget med 13 procent. To tendenser får dog Dyrenes Beskyttelse til at frygte færre køer på græs i fremtiden.

For det første arbejder Arla for, at op mod en femtedel af de økologiske andelshavere skal omlægges til konventionel drift, da danskerne har vendt den økologiske mælk ryggen i en periode med stærkt stigende fødevarepriser. Dermed bliver færre besætninger underlagt kravet om, at køerne skal på græs.

For det andet udvikler landbruget en række klimateknologier, der risikerer at holde køerne i staldene. Landbrugets innovationscenter SEGES tester blandt andet forskellige former for klimastalde og udstyr, hvor den  stærkt klimaskadelige metan, der bl.a. udledes i forbindelse med  koens fordøjelsesproces, indfanges. Det kan komme i vejen for flere køer på græs.

- Klimakrisen skal løses, og vi er ikke imod klimastalde i sig selv. Men hvis fokus bliver for snævert på reduktion og opfangning af metan i staldene skabes incitamenter for at holde køerne mere inde. Det er en markant forringelse af danske malkekøers velfærd, siger Sophie Hastrup Christensen.