Stigende antal sociale sager: 15 hunde overdraget
Dyrenes Beskyttelse har overtaget 15 hunde fra en ejer, der ikke længere havde overskud til at passe dem. Dette er endnu et eksempel på et voksende problem med sociale sager, hvor kæledyr bliver ramt, når ejere får det svært i livet.
OBS: Link til download af video her. Hør internatleder fortælle om sagen.
OBS: Flere billeder og statistik nederst i teksten.
Stadig flere dyr får brug for hjælp, når livet ramler for deres ejere. Senest i sidste uge blev 15 hunde er overdraget til dyreinternatet i Roskilde. Og det er langtfra et enestående tilfælde. I 2023 rykkede Dyrenes Beskyttelses beredskab af frivillige dyrereddere ud til 2611 dyr i 1002 sociale sager. Det er 48 procent flere sager end i 2020.
- Det er en trist udvikling, at flere og flere mennesker står i en situation i livet, hvor opgaven med at tage hånd om deres kæledyr ikke længere er mulig, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.
Sager, hvor dyreejere på grund af for eksempel sygdom eller økonomiske problemer ikke har overskud til at tage sig af ordentligt af deres dyr, ender i cirka halvdelen af tilfældene med, at dyrene kommer på et dyreinternat hos Dyrenes Beskyttelse. I 2023 kom 1304 af dyrene på dyreinternat.
15 hunde overdraget i ny sag
Den seneste sag udspiller sig på Roskilde Internat. Efter en stor indsats over to dage er 15 hunde blevet overdraget til Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde. Hundene kommer fra et hjem, hvor ejeren ikke længere kunne håndtere opgaven. De skal nu socialiseres, så de på sigt kan få nye hjem.
Selvom hundene er i fysisk fin stand, er de sky og nervøse over for nye indtryk og mennesker, da de har haft begrænset kontakt med andre mennesker og ikke er miljøtrænet uden for deres tidligere hjem. Der ligger derfor et stort arbejde i at få hundene socialiseret, så de er klar til nye hjem.
- Hunde som disse er utroligt tidskrævende, da de skal have etableret en tillid til mennesker på ny. Mentalt er de meget udfordret, og det tager tid at socialisere dem. Det bekymrer os, at vi ser flere af denne type sager, da de er meget ressourcekrævende, og det gør, at vi i perioder har ekstraordinært travlt, siger Nadja Frandsen, Internatleder i Roskilde.
Blandt hundene er der en tæve med fem hvalpe, to hvalpe på 13 uger, fem unghunde og to voksne hunde. De er en labradorblanding, og det forventes, at de ender med at veje mellem 25 og 30 kilo. Alderen varierer fra fire uger til voksen.
Sociale sager skaber dilemmaer
I sager som denne står Dyrenes Beskyttelse ofte i et dilemma: Dyrene er ofte den primære livline for deres mennesker, som er socialt udsatte, og det gør sagerne komplekse. I sådanne tilfælde forsøger Dyrenes Beskyttelse at hjælpe ejerne med dyrlægehjælp, foder og vejledning, så de undgår at miste deres dyr.
- Sager som denne er komplekse og kræver rigtig mange ressourcer fra vores dyreinternater og beredskab at løse. Det er en balancegang at hjælpe bedst muligt i disse situationer. Vi skal først og fremmest hjælpe dyrene, men vi tager også hensyn til ejernes situation, siger Karina Fisker.
En hund, der overdrages til et dyreinternat, kræver mange ressourcer. De skal behandles ved dyrlægen, have træning af forskellige typer og have foder der er tilpasset til dem. 15 hunde er derfor en stor opgave for Roskilde dyreinternat at tage imod.
De frivillige dyrereddere – kredsformænd – bruger mange timer på de sociale sager, som er komplekse at løse. Det kan skabe flaskehalse i lokalområderne, som i forvejen har travlt.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Links
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Rekordmange danskere huser nødstedte dyr27.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at blive plejefamilie for svigtede dyr har aldrig været større. Dyrenes Beskyttelses internater fik hjælp fra knap 2000 familier i år. Særlig en dyreart kom i pleje.
Hjorte ramt af fly og en odder i stuen: 2024 blev opsigtsvækkende for dyreredderne20.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De frivillige reddere hos Dyrenes Beskyttelse oplevede lidt af hvert i 2024, da de rykkede ud til knap 40.000 sager om dyr i nød.
Dyr dumpes stadig i stor stil16.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over tusinde dyr er igen i år blevet dumpet, viser tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. Det betyder, at der i 2024 i gennemsnit blev dumpet næsten 4 kæledyr om dagen. Organisationen håber, at 2025 bliver året, hvor dumping af dyr droppes.
Husk det nu: Affyringsperioden for fyrværkeri er ændret15.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
15. december starter salgsperioden for fyrværkeri til nytår, men som noget nyt må der i år først lovligt fyres af fra 31. december til 1. januar. Dyrenes Beskyttelse håber, at danskerne er bevidste om ændringen og på den måde tager mere hensyn til både dyr og mennesker.
Organisationer bekymrede for kæledyr: Stop salget af nikotinposer29.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I takt med at de små hvide snusposer bliver mere populære, ender flere og flere af dem på gaden og i naturen. Her kan de i værste tilfælde tage livet af hunde og andre dyr, der spiser dem. Det får nu en række organisationer til at råbe politikerne op. Og idéen om et politisk indgreb har tilsyneladende folkelig opbakning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum