Trepartsforhandlinger skal gøre det lettere at få en læreplads

Hvert år begynder mere end 50.000 personer på en erhvervsuddannelse. Størstedelen af elevernes uddannelsestid foregår i en læreplads i en virksomhed. Under halvdelen af eleverne har imidlertid en læreplads, når de har brug for den – hvilket vil sige ved afslutning af deres grundforløb.

”Selv om du har de bedste evner som kontorelev, ambulancebehandler eller snedker, kan mangel på en læreplads stå i vejen for, at du kan gøre din uddannelse færdig. Sat lidt på spidsen svarer det til, hvis næsten hver tredje 1.g-elev i gymnasiet ikke kunne fortsætte i 2.g. Det ville vi som samfund ikke acceptere. I dag er det i al for høj grad op til de unge selv at finde en læreplads, og det er der nogen af dem, der knækker halsen på,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

I maj 2020 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om en trepartsaftale. Blandt andet skulle en markant løntilskudsordning sørge for, at så mange elever på erhvervsuddannelserne som muligt fortsat kom i lære på en arbejdsplads på trods af COVID-19.

Der blev også sat 500 millioner kroner årligt af i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til nye ambitiøse initiativer til at fremme antallet af lærepladser og styrke erhvervsuddannelserne. Det er den ramme og seks aftalte pejlemærker, som børne- og undervisningsministeren nu skal forhandle med arbejdsmarkedets parter om.

Børne- og undervisningsministeren mødes med arbejdsmarkedets parter til sættemøde torsdag den 17. september kl. 13.00. Mødet finder sted i Børne- og Undervisningsministeriet.

Fakta: Seks pejlemærker for efterårets trepartsforhandlinger af elev- og lærlingeområdet

• Pejlemærke 1: Elever på erhvervsuddannelserne skal opleve et uddannelsesforløb uden unødige afbrud. Der skal være et klart ansvar for at sikre det nødvendige antal lærepladser, og at der sker en effektiv formidling af praktikpladser til elever.
• Pejlemærke 2: Der skal være en løbende sammenhæng mellem arbejdsmarkedets behov for faglært arbejdskraft, antallet af lærepladser og optaget på uddannelserne, samt bedre muligheder for at matche ledige praktikpladser med elever uden en praktikplads. Herunder bør der kigges på rekrutteringsudfordringer på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.
• Pejlemærke 3: Det nuværende høje faglige niveau på erhvervsuddannelserne, samt den efterfølgende høje beskæftigelsesgrad skal fastholdes, og uddannelserne skal videreudvikles, således at der fortsat er stærke og attraktive erhvervsuddannelser, som fortsat bygger på vekseluddannelsesprincipperne og arbejdsmarkedets parters ansvar for uddannelserne samt tiltag der understøtter muligheden for højere grad af geografisk mobilitet.
• Pejlemærke 4: Elever, som ikke kan finde en praktikplads, kan være henvist til skolepraktik. Disse elever skal møde et skolepraktiktilbud af høj kvalitet, som ikke sætter dem tilbage i deres uddannelse, men øger elevens sandsynlighed for at færdiggøre sin uddannelse med læreplads på en virksomhed.
• Pejlemærke 5: Det offentlige arbejdsmarked står over for betydelige rekrutteringsudfordringer. Ved de kommende forhandlinger om erhvervsuddannelsesområdet skal der bl.a. gennemføres initiativer, der kan bidrage til at sikre en øget søgning til velfærds- og serviceuddannelserne, herunder også social- og sundhedsuddannelserne samt styrket fastholdelse af eleverne, og der skal findes langsigtede løsninger på lærepladsudfordringen.
• Pejlemærke 6: Der skal være en balance mellem antallet af korte aftaler og ordinære uddannelsesaftaler som skal være det dominerende element i erhvervsuddannelserne, så eleven ikke oplever for stor usikkerhed i sit uddannelsesforløb.

Børne- og Undervisningsministeriets pressetelefon: 2240 0930 (modtager ikke sms)