National handlingsplan for børn og unge i langvarig bekymrende fravær er klar

Del

Antallet af børn og unge med højt fravær i folkeskolen er vokset markant. Nu er regeringen klar med handlingsplan.

Antallet af børn og unge med højt fravær i folkeskolen er vokset markant. I skoleåret 2023-2024 havde ca. 25.000 elever et årligt fravær svarende til 40 skoledage eller mere. Det har store konsekvenser for både eleverne og deres familier. Regeringen har derfor sat 22 initiativer i gang mod langvarigt bekymrende fravær. Disse præsenteres nu i en samlet handlingsplan.

Handlingsplanen beskriver udfordringer og årsager, der knytter sig til langvarigt bekymrende fravær og peger på, hvilke løsninger som regeringen har iværksat på tværs af undervisnings-, social- og sundhedsom-rådet for at hjælpe børn og unge. 

"Rigtig mange danskere har set udsendelserne på DR om børn, som har ufrivilligt fravær fra skolen i lange perioder. Det slider hårdt på en familie. Vi har allerede igangsat en række tiltag som skal forebygge fravær og hjælpe eleverne tilbage i skole. Men det er min vurdering, at der er behov for mere. Snart starter vi derfor forhandlinger om blandt an-det specialundervisning og reglerne for sygefravær siger," siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Regeringen har igangsat arbejdet med en national handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær med inddragelse af organisationer, forskere og eksperter. Handlingsplanen offentliggøres i to dele. Dette er første del. Den anden del af handlingsplanen kommer i 2026, når VIVE’s undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær er afsluttet.

Anbefalinger til nye regler for inklusion og specialundervisning i folkeskolen

Den lovforberedende ekspertgruppe for nye regler for inklusion og specialundervisning i folkeskolen præsenterede sine anbefalinger i juni 2025. De anbefaler en række konkrete justeringer af lovgivningen, så flere elever kan udvikle sig fagligt og trives i almenundervisningen, og færre elever visiteres til segregerede undervisningstilbud. Det skal ske ved at gribe tidligere og mere konsekvent ind ved bekymrende fravær, et større fokus på tidlige og forebyggende indsatser og bedre balance mellem individ og fællesskab.

Børne- og undervisningsministeren vil indkalde folkeskolens forligskreds til forhandlinger på baggrund af anbefalingerne.

Model for styrket indsats mod bekymrende fravær

Den lovforberedende ekspertgruppe for nye regler for inklusion og specialundervisning i folkeskolen foreslår bl.a. en model for en styrket indsats mod bekymrende fravær. Modellen indeholder: 
1)     nye forpligtelser for skolelederen, når elever er fraværende, fx i form af tidlig kontakt til forældrene og øget fokus på skoletilknytning 
2)     at der indføres krav om en pædagogisk-didaktisk handlingsplan, fx når en elev trækker sig fra fællesskabet 
3)     at den kommunale pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR) forpligtes på at bidrage til at understøtte det pædagogiske personale i arbejdet med at sikre gode og inkluderende læringsfællesskaber 
4)     ved 15 dages fravær i et kvartal etableres fraværsundervisning, der bl.a. skal understøtte elevens skoletilknytning 

Oversigt over regeringens initiativer mod langvarigt bekymrende fravær

Regeringen har igangsat 22 initiativer på tværs af social-, sundheds- og undervisningsområdet, der enten direkte eller indirekte skal komme elever i langvarigt bekymrende fravær til gode. 

Understøttende lovgivning

1.    Anbefalinger til regelændringer vedrørende inklusion og special-undervisning i folkeskolen fra ekspertgruppe
2.    Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
3.    Sammenhængende patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien

Mere forebyggelse og tidlig opsporing

4.    Kommunalt tilbud om lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse
5.    Bedre hjælp til mennesker med ADHD og autisme

Øget viden og tydeligt sprog for langvarigt fravær og trivsel blandt børn og unge

6.    Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
7.    Forsøg med onlineundervisning for at hjælpe børn med langvarigt bekymrende fravær tilbage i skolen
8.    Mere viden om konsekvenserne ved det stigende antal diagnoser på børne- og ungeområdet
9.    Et nyt sprog for trivsel og mental sundhed

Behov for et styrket almenområde

10.    Flere ansatte i daginstitutioner
11.    Bedre mulighed for udsat skolestart 
12.    Sænkelse af klasseloft i indskolingen 
13.    Frihed til kortere skoledage og indførelse af en ny ”timebank” i folkeskoler 
14.    Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
15.    Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik 
16.    Den pædagogiske klasseplan
17.    Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv.
18.    Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
19.    Ny psykologfaglig professionsmasteruddannelse for lærere og pædagoger

Styrket samarbejde om fravær mellem skole og hjem og på tværs af kommunen

20.    Kommuner kan samarbejde med Den Sociale Investeringsfond (DSI)
21.    Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med langvarigt skolefravær
22.    Partnerskab om udsatte børn og unges skolegang og læring

Nøgleord

Kontakter

Kontakt pressetelefonen på tlf. 2240 0930 for pressehenvendelser til ministeren eller ministeriet.


Eller skriv til presse@uvm.dk


Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.

Vedhæftede filer

Links

Følg pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye