Udkast til lovforslag om fysisk indgriben i grundskolen er sendt i offentlig høring

I dag kan der opstå situationer, som, skolens personale oplever, er svære at håndtere inden for de eksisterende regler om fysisk indgriben over for elever. Derfor har børne- og undervisningsministeren i dag sendt et udkast til et lovforslag om fysisk indgriben i grundskolen i offentlig høring.

Lovforslaget har til formål at tydeliggøre skolens ansvar for at drage omsorg for eleverne i skoletiden, og at det som led i varetagelsen heraf kan være nødvendigt at anvende magt over for en elev. Der lægges med lovforslaget op til at indføre udtrykkelige regler om skolens omsorgsansvar og fysisk indgriben i grundskoler, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelse. Tydelige bestemmelser herom skal være med til at sikre retssikkerheden for eleverne og skolens personale.

Hvornår og hvordan må skolens personale gribe fysisk ind?

Der lægges med lovforslaget op til indførelse af nye regler om fysisk indgriben, som regulerer mulighederne for at gribe fysisk ind over for en elev i en række situationer.

Det er en grundlæggende betingelse, at fysisk indgriben altid skal være proportionalt – altså det indgreb, der anvendes, står i rimeligt forhold til det formål, der skal opnås - og at alle andre relevante, mindre indgribende muligheder skal være udtømte. Det gælder allerede i dag som følge af de almindelige regler om nødret og nødværge. I udkastet til lovforslaget foreslås det, at denne betingelse præciseres, så det fremgår eksplicit af lovgivningen målrettet grundskolen.

Når alle andre muligheder er afprøvet, vil der på baggrund af en konkret vurdering kunne gribes ind fysisk over for elever, der:

1) skader ting eller ejendom
2) fysisk krænker andre
3) udsætter sig selv eller andre bevidst eller ubevidst for fysisk fare
4) psykisk krænker andre 
5) væsentligt forstyrrer undervisningen for andre

Fysisk indgriben må kun ske undtagelsesvist og må aldrig erstatte omsorg og pædagogisk indsats. Fysisk indgriben skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader og med størst mulig hensyntagen til den enkelte elevs personlige integritet.

I situationer, hvor eleven udøver fysisk skade på ting, sig selv eller andre, kan det være proportionalt at gå direkte til brug af fysisk magt. I situationer, hvor det handler om psykiske krænkelser, forstyrrelse af undervisningen mv., skal mindre indgribende midler være forsøgt først såsom samtale og fysisk guidning. Det kan fx være forsøg på at føre eleven væk fra situationen med elevens positive medvirken.

”Skolen skal have plads til alle børn, men ikke alt opførsel. Der er brug for, at læreren kan være den voksne i rummet og påtage sig omsorgsansvaret. Her mener jeg ikke, at den nuværende lovgivning er god nok. Hverken når det handler om at passe på klassefællesskabet eller eleverne og personalets retssikkerhed. Derfor er det godt, at vi nu får udtrykkelige regler. Det her handler i høj grad om at passe på skolens fællesskab,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. 

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres pligt til registrering og indberetning ved brug af afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse. Skolen skal registrere episoden og give forældrene besked. Folkeskoler og dertilhørende fritidstilbud skal derudover indberette episoden til kommunalbestyrelsen.

Når høringsfristen er udløbet, vil børne- og undervisningsministeren indkalde folkeskoleforligskredsen til forhandlinger herom.