Tre selskaber er prækvalificeret til at byde på CCUS-puljen
12.8.2022 12:33:28 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse

Energistyrelsen modtog fire komplette ansøgninger, hvoraf tre er blevet godkendt til at afgive bud og efterfølgende deltage i de kommende udbudsforhandlinger.
Det har været et krav i prækvalifikationsrunden, at de potentielle støttemodtagere har tilstrækkelig finansiel og teknisk kapacitet til at levere de forventede reduktioner på en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
De prækvalificerede tilbudsgivere er (i alfabetisk orden):
- I/S Vestforbrænding
- Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S
- Aalborg Portland
Energistyrelsen vil sende de prækvalificerede selskaber en skriftlig opfordring til at afgive tilbud på CCUS-puljen, hvorefter udbudsforhandlingerne vil påbegyndes.
Udbudsbetingelserne, herunder information om Energistyrelsen tildelingskriterier, ligger på EU Supply. Materialet kan også tilgås på Energistyrelsens hjemmeside via dette link: Udbud af CCUS-puljen.
Energistyrelsen gennemfører udbuddet i løbet af 2022. Vinderen af udbuddet forventes offentliggjort primo 2023.
Fakta om CCUS-puljen:
- CCUS-puljen har til formål at etablere CO2 fangst i Danmark fra 2025 og realisere CO₂-reduktioner på 0,4 mio. ton årligt fra 2026.
- I første fase af CCUS-puljen udmøntes midlerne med henblik på at bidrage til etablering af en samlet værdikæde for fangst, transport, og lagring af CO2.
- Støtten gives pr. reduceret ton CO₂ og vil blive justeret for udviklingen i CO₂-afgifter herunder eventuelle negative afgifter for negative udledninger.
- Tilsvarende vil udviklingen i kvoteprisen blive inddraget i fastsættelsen af støttebeløbet.
- Det forventes, at Energistyrelsens kontrakt med den kommende vinder af udbuddet vil løbe i 20 år.
Kontakt:
Kontorchef Henrik Sulsbrück, tlf.: 33 92 66 86, e-mail: hesu@ens.dk
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkBilleder

Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
