Energistyrelsen

Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere

24.9.2026 13:11:37 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse

Del

Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.

Virksomhederne i energisektoren i Danmark opfordres til at skærpe deres opmærksomhed i det daglige arbejde og på deres fysiske anlæg, herunder gøre medarbejdere i stand til at spotte og rapportere om mistænkelig adfærd og situationer, som falder uden for normalbilledet. Usædvanlige hændelser skal meldes til Energistyrelsen. Der henvises i den forbindelse til krav om hændelsesunderretning, som følge af Lov om styrket beredskab i energisektoren. Derudover er det vigtigt at kontrollere, at alle beredskabsplaner er opdaterede samt at få afholdt øvelser i virksomhederne.

Energistyrelsens opfordring sker efter den nye trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste den 24. september 2026.

”Den danske energi- og forsyningssektor er en sektor med stor betydning for samfundet. Vi skal derfor beskytte os tilstrækkeligt mod de aktuelle trusler. Og vi skal have planer klar for at genoprette forsyningen hurtigst muligt, hvis danske energi- og forsyningsvirksomheder alligevel måtte blive ramt,” siger Iben Møller Søndergård, vicedirektør i Energistyrelsen. 

Energisektoren i Danmark har siden maj 2025 befundet sig i et forhøjet beredskabsniveau, der afspejler et skærpet trusselsbillede sammenlignet med det historiske niveau. Virksomheder inden for el, gas, olie og fjernvarme arbejder således under en række skærpede sektorberedskabsforanstaltninger.

FAKTA: Styrket beredskab i energisektoren 

  • Lov om styrket beredskab i energisektoren trådte i kraft den 7. marts 2025. Lov om styrket beredskab i energisektoren er vedtaget 
  • Loven skal styrke energisektorens modstandsdygtighed over for blandt andet cyberangreb, sabotage og andre hændelser, der kan true energiforsyningen.
  • Energiselskaber bliver mødt af skærpede krav til blandt andet risikovurdering, beredskabsplanlægning og sikkerhed.
  • I maj 2025 hævede Energistyrelsen beredskabsniveauet for olie- og fjernvarmesektorerne til GUL, som betyder middel trussel. Dermed blev niveauet for disse, det samme som el- og gassektoren har været i siden 2024. Behov for øget fokus på sikkerhed: Energistyrelsen hæver beredskabsniveauet i flere dele af energisektoren 
  • Formålet med det styrkede beredskab er at beskytte kritisk energiinfrastruktur og bidrage til en robust energiforsyning. 

Kontakter

Energistyrelsen

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse

Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye