Tre nye IT-uddannelser i København

AAU København er klar til at udbyde helt nye IT-uddannelser fra september. Universitetet har netop fået Uddannelses- og Forskningsministeriets (UFM) godkendelse til at oprette en bachelor- og kandidatuddannelse i software engineering samt en kandidatuddannelse i cybersikkerhed – i øvrigt den første og eneste i Danmark.
Stor mangel på IT-folk
Universitetets udbygning af IT-området er en reaktion på manglen på IT-uddannede, der vurderes at stige i de kommende år. En analyse fra UFM og Erhvervsstyrelsen spår, at der vil være et udækket efterspørgselspotentiale på 19.000 IKT-specialister i 2030 på landsplan, og at manglen på IKT-specialister med lange videregående uddannelser bliver særlig stor. Fremskrivningen viser her et underudbud af IKT-arbejdskraft med lange videregående uddannelser på ca. 13.000.
Henrik Pedersen er dekan på Det Tekniske Fakultet for IT og Design, som de nye uddannelser hører ind under. Han glæder sig meget over oprustningen på IT-området:
− Danmark står over for en kæmpe udfordring, hvor der bliver en massiv mangel på ingeniører og kandidater med IT-kompetencer. Derfor er det glædeligt, at ministeriet har lyttet til vores tilbud om at imødekomme behovet med de tre nye IT-uddannelser i København. Vi ser meget frem til at byde kommende studerende velkommen og give dem en uddannelse med kundskaber fra Danmarks største IT-universitet, siger Henrik Pedersen.
Datalogimiljøet på AAU er placeret som nummer 1 i Danmark på både Leiden Ranking – videnskab (matematik og datalogi) samt på US News and World Report rankings – undervisning (datalogi). Og inden for elektrisk og elektronisk ingeniørvidenskab er AAU placeret som nummer 2 i verden på US News and World Report.
Danmarks første uddannelse i cybersikkerhed
Den nye uddannelse i cybersikkerhed bliver den første af sin slags i Danmark. Og den er savnet. Alle undersøgelser viser, at truslen mod danske virksomheder og offentlige institutioner fra cyberangreb er stærkt stigende samtidig med, at konsekvenserne af angreb og nedbrud bliver større og større. Følgelig er der et stort behov for eksperter inden for området – et behov som bliver imødekommet med den nye uddannelse.
Bacheloruddannelsen i software engineering og kandidatuddannelsen i cybersikkerhed udbydes fra september 2020, mens kandidatuddannelsen i software engineering udbydes fra september 2023.
Nøgleord
Kontakter
Dekan Henrik Pedersen, Det Tekniske Fakultet for IT og Design, AAU, dekan-tech@adm.aau.dk , tlf. 6011 2787
Nelly Sander, presseansvarlig, Det Tekniske Fakultet for IT og Design, AAU, nsa@adm.aau.dk, tlf. 2912 2559
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny satsning styrker turismeforskningen på Aalborg Universitet7.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Turisme er en vigtig sektor i Danmark, der årligt omsætter for mere end 160 milliarder kroner, og der er behov for forskning, der kan være med til at styrke både erhvervsudviklingen og innovationen indenfor branchen. Derfor flytter fire førende turismeforskere fra Aalborg Universitet nu institut.
Digital platform skal give håb og overblik til borgere med kroniske smerter6.1.2026 11:23:51 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet udvikler i samarbejde med Aalborg Kommune en digital platform, der skal styrke borgere med kroniske smerter i deres hverdag og bidrage til mere sammenhængende forløb på tværs af kommunens tilbud.
Ny forskning: Enormt spild i byggebranchen5.1.2026 13:45:00 CET | Pressemeddelelse
Store mængder byggematerialer går hver dag til spilde på danske byggepladser. For nogle materialetyper drejer det sig om helt op til en fjerdedel af de leverede materialer. Det er både dyrt, klimabelastende og unødvendigt, viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet (AAU), der også viser, at CO2-udledningen for nybyggeri kan reduceres med op til 10 procent, hvis der kommer styr på det store spild.
Ny institutleder: Klinisk Institut på AAU skal være en tydelig, kompetent og troværdig samarbejdspartner5.1.2026 13:20:14 CET | Pressemeddelelse
Jette Kolding Kristensen bliver ny institutleder for Klinisk Institut på Aalborg Universitet. Hun vil styrke samspillet mellem forskning, uddannelse og klinisk praksis. Instituttet skal i årene frem aktivt spille forskning, uddannelse og kompetenceudvikling ind i reformarbejdet med at skabe et sammenhængende og nært sundhedsvæsen.
Børn under 15 år skal kunne få professionelle sportskontrakter30.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En forsker fra Aalborg Universitet udfordrer den gængse opfattelse af børn i elitesport og argumenterer for, at formaliserede kontrakter til unge atleter under 15 år faktisk kan beskytte dem bedre end dagens uregulerede system.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


