Store misopfattelser om indvandrere i den danske befolkning – uanset politisk holdning

Den danske befolkning undervurderer systematisk, hvor godt ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere klarer sig på områder som beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet. Tendensen gælder på begge sider af midten i dansk politik – også blandt danskere, som ellers har positive holdninger til indvandring.

Det viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet.

Danskerne tror specielt, at mænd fra ikke vestlige lande er mere kriminelle og dårligere uddannede og at indvandrerkvinder er mere arbejdsløse, end de faktisk er.

Misopfattelser på tværs af politiske holdninger

Undersøgelsen, som er baseret på data fra 1.812 etniske danskere, viser, at danskerne fra begge politiske fløje har en antagelse om, at indvandrere klarer sig dårligere, end de gør.

I undersøgelsen er danskerne blevet spurgt til deres opfattelse af ikke-vestlige indvandrere, som stammer fra lande som Bosnien-Herzegovina, Afghanistan, Somalia, Irak, Iran, Libanon, Palæstina og Syrien.

Og undersøgelsen overrasker ved at vise, at også danskere, der befinder sig på venstrefløjen, , tror, at:  

• Beskæftigelsesniveauet for indvandrerkvinder ligger på 44 procent - hvor det faktiske tal er 52 procent.
• Unge mænd under uddannelse ligger på 48 procent – hvor det faktiske tal er 56 procent.
• Kriminalitetsraten ligger på 17 procent – hvor det faktiske tal er 3,5 procent

"Det er ikke overraskende, at folk, der er kritiske overfor indvandrere, tror de er værre end de er, men det mest interessante her er, at selv folk med meget viden om indvandring og dem, der er positive, også tror, at det går markant dårligere, end det gør," forklarer lektor Karen N. Breidahl fra Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, som er en af de tre forskere bag undersøgelsen.

Ny metode giver mere præcise resultater

Undersøgelsen har gjort brug af en ny metode til at måle misopfattelser – hvor forskerne har givet respondenterne såkaldte "ankerpunkter" – altså faktuelle oplysninger om, hvordan etniske danskere klarer sig på samme områder, før de bliver bedt om at vurdere indvandreres situation.

Denne metode giver et mere præcist billede af misopfattelser end tidligere studier.

Dette er et eksempel på, hvordan der er blevet spurgt ind til misopfattelser i undersøgelsen:

I 2012 blev 5,4 % af mandlige ikke-vestlige indvandrere og mandlige efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i alderen 15–29 år dømt for at have overtrådt straffeloven. På en skala fra 0 % til 100 %, hvor stor en andel af mandlige ikke-vestlige indvandrere og mandlige efterkommere af ikke-vestlige indvandrere tror du blev dømt for at have overtrådt straffeloven i 2019?

Udfordring for den politiske debat

Undersøgelsen viser tydeligt, at danskerne ikke har bemærket de faktiske forbedringer, som ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere har opnået de seneste år. Kriminalitetsraten er faldet fra 5,4 procent til 3,7 procent mellem 2012 og 2020, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder er steget markant.

Det er en udfordring for den demokratiske debat, mener forskerne bag undersøgelsen.

”Den gode demokratiske debat beror på fakta fremfor misinformation. Og når selv venstrefløjen og dem, der gerne vil have flere indvandrere til landet tror, det står dårligere til, end det gør det gør, så må der være noget viden, som ikke kommer ud til befolkningen”, forklarer Karen N. Breidahl.

Misopfattelserne kan også få indflydelse på politikdannelsen og være skyld i, at vi som samfund bruger en masse penge på tiltag for at løse problemer, som ikke nødvendigvis er så omfattende, som man går rundt og tror.

Fakta om undersøgelsen:

• 2.015 respondenter adspurgt gennem YouGov i efteråret 2021
• 1.812 etniske danskere indgår i det endelige datasæt
• Undersøgelse af misopfattelser inden for beskæftigelse, uddannelse, kriminalitet, demokratiske værdier og sociale forhold
• Publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Scandinavian Political Studies i 2025