Tre gode råd: Sådan undgår du indbrud i juletiden
For langt de fleste er juleaften en hyggens tid i familiens skød. Men nogle københavnere kommer hjem til et tømt hjem. Juletid er desværre også indbrudstid.
Derfor lancerer Københavns Kommune en ny forebyggende kampagne i samarbejde med Københavns Politi, der skal gøre julen og de mørke måneder markant sværere for indbrudstyvene.
”København skal være et trygt sted – ikke mindst i københavnernes egne hjem. Heldigvis kan vi også selv bidrage ved fx at holde øje med hinandens hjem og passe på hinanden, og på den måde gøre indbrudstyvenes arbejdsbetingelser sværere,” siger overborgmester Frank Jensen (S).
De tre råd i kampagnen ’Indbrudstyve elsker åbent hus’ kan hjælpe københavnerne med at indbrudssikre deres hus og lejlighed, så julen fortsat vil være en glædelig tid for alle.
Tre råd til at holde indbrudstyven for døren
- Nabohjælp virker – hold øje i din opgang og nabolag
- Lås din entredør, gadedør og dør på køkkentrappen
- Tænd lys eller brug tænd/sluk ure, når du ikke er hjemme.
”Ingen bør opleve at komme hjem fra en julefest til et hjem, der har haft uønsket besøg. De seneste ti år har vi heldigvis oplevet et stort fald i antallet af indbrud i København, men ethvert indbrud er ét for meget. Derfor håber jeg meget, at vi alle vil hjælpe hinanden, så endnu færre bliver udsat for indbrud,” siger politidirektør i Københavns Politi, Anne Tønnes.
I løbet af kampagnen vil Københavns Kommune og Københavns Politi deltage i borgermøder og folkekøkkener i hhv. Folehaven og på Islands Brygge. Her kan københavnere få tips og tricks til at forebygge indbrud, få gratis plakater med de tre råd til at hænge op i opgange og tænd/sluk ure.
Fakta om kampagnen ’Indbrudstyve elsker åbent hus’
- Bag kampagnen står Københavns Kommune og Københavns Politi i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Det Kriminalpræventive Råd.
- Den kører over hele København fra mandag den 25. november og to uger frem med outdoor og events, bl.a. kampagnefilm på Facebook og borgermøder i Folehaven og Islands Brygge. Læs mere på www.kk.dk/indbrud
- På sociale medier spreder kendte københavnere budskabet under #SikkerBy
Få gode råd om indbrudssikring af Københavns Kommune og Københavns Politi. Mød os her:
3. december kl. 17.30-19.00: Dialogmøde i Folehaven med fællesspisning på Vigerslev Bibliotek, Kirsebærhaven 23.
4. december kl. 18.00-20.00: Oplæg ved Fællesspisning på Bryggen, Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18.
Fakta om indbrud i København
- Ifølge Københavns Politi blev der begået mere end 1.600 indbrud i københavnske hjem i 2018.
- Siden 2009 er andelen af indbrud i villaer i København faldet med ca. 62 procent.
- Siden 2009 er andelen af indbrud i lejligheder i København faldet med ca. 50 procent.
- Samlet set er antallet af indbrud i både villaer og lejligheder i København mere end halveret siden 2009.
For mere information
- Overborgmester Frank Jensen via pressekonsulent Tildde Sønder Vindfeldt, tlf. 2538 0516.
- Københavns Politi via pressetelefonen på 3521 9260.
Nøgleord
Billeder
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Navneskift, flytning og lettere adgang til kommunen: Her sker der ændringer i Københavns Kommune i 202629.12.2025 12:30:11 CET | Pressemeddelelse
Med konstitueringsaftalen og ressortaftalen sker der en række ændringer for Københavns Kommune, der rulles ud fra 1. januar. Se dem her.
København får spritny svømmehal, botilbud og plejehjem19.12.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget lokalplan, der baner vejen for et ambitiøst byggeprojekt med svømmehal, botilbud og plejehjem ved Lyngbyvej på Østerbro.
Nyt værktøj skal være med til at halvere CO₂-udledningen i Københavns Kommunes nybyggeri9.12.2025 15:01:17 CET | Pressemeddelelse
For at halvere CO₂-udledningen i nybyggeri tager Københavns Kommune et nyt værktøj i brug fra starten af 2026. Der er allerede et samarbejde med Aarhus Kommune om værktøjet, og på sigt kan det også komme andre kommuner til gavn.
Så meget mere skal førstegangskøbere nu have op af lommen for at købe bolig i København8.12.2025 12:39:27 CET | Pressemeddelelse
Førstegangskøbere skal nu mindst tjene 900.000 kr. om året for at låne til en bolig på 60 m² i København - hele 22 procent mere end i 2024. Det viser Københavns Kommunes årlige boligredegørelse. Den konkluderer blandt andet også, at der er behov for 77.000 nye boliger i byen frem mod 2060, og knap hver anden ung udenfor byen drømmer om at flytte til København.
Konstituering vedtaget i København: Sådan ser den nye Borgerrepræsentation og de forskellige fagudvalg ud5.12.2025 16:15:39 CET | Pressemeddelelse
Sisse Marie Welling (SF) er nu overborgmester i København. Her er de 55 medlemmer af den nye Borgerrepræsentation og de forskellige fagudvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum