Trafiksikker skolevej: Hvor sker trafikulykkerne i Region Hovedstaden?
11.8.2021 12:15:18 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens Akutberedskab lancerer et nyt website med en kortvisning over Region Hovedstaden, der viser præcis hvor og hvor mange ulykker der er sket i regionen siden 2018. På kortet kan man zoome ned på de enkelte veje og trafikkryds i Region Hovedstaden.
"Data kan redde liv, og data kan skabe tryghed. Vi har mange valide og vigtige data i Akutberedskabet, og vi skal selvfølgelig bruge dem fremadrettet til gavn for borgerne og samfundet. Derfor har vi valgt at samle data om trafikulykker på en hjemmeside, så kommuner, borgere, byudviklere mv. kan tilgå og bruge data i byplanlægning og udvikling af sikker trafik. Vi ønsker at stille vores data til rådighed for alle for at dele viden og skabe tryghed, fortæller Mikkel Dahlstrøm Jørgensen, Sektionsleder, Data, controlling & IT i Region Hovedstadens Akutberedskab.
Data stammer fra opkald til Region Hovedstadens Vagtcentral
Informationerne om antal trafikulykker og adresser stammer fra opkald til Region Hovedstadens Vagtcentral, der håndterer sundhedsfaglige 1-1-2-opkald og opkald til Akuttelefonen 1813. Når borgere ringer til 1-1-2 eller 1813 og har brug for ambulance efter en trafikulykke, så bliver data fra opkaldene registeret med tid, sted og hændelse, og det er disse data, der leverer informationer til hjemmesiden. Akutberedskabet deler data fra 2018, der med den nye hjemmeside bliver tilgængelig for alle i anonymiseret form. Projektet er støttet af TrygFonden, der også tidligere har støttet projekter med fokus på trafiksikkerhed.
"TrygFonden håber, at disse data gør det muligt at arbejde endnu bedre i lokalsamfundene med at forebygge trafikulykker. På sigt håber vi, at systemet kan udvides til at vise trafikulykker i hele landet, ligesom der også er potentiale for at trække data for fx drukne- og brandulykker. Alt sammen hændelser, hvor regionens vagtcentral sender ambulancer afsted, og hvor vi derfor har pålidelige data at trække på," siger Anders Hede, forskningschef i TrygFonden.
Hos Akutberedskabet håber man, at trafik- og byplanlæggere i kommuner og regionen vil tage det nye værktøj i brug, når de skal udvikle og sikre færdselsårerne og trafiksikkerheden. Siden bliver opdateret på månedsbasis og indeholder data fra 2018 og frem. Alle data er anonymiserede.
Flest ulykker på vej hjem fra arbejde
Hvis man som forældre er bekymrede for, om skolevejen er trafiksikker for børnene, så kan man på hjemmesiden se status for eget område på kortet. Kortet viser bl.a., at man også bør være opmærksom på trafikken sidst på dagen, når folk kører hjem fra arbejde. De fleste ulykker sker i hverdagene mellem kl. 15 og 18, og flest i forår, sommer og efterår, dog lige undtaget ferieperioden i juli.
Et andet interessant tidspunkt på døgnet er fredag og lørdag aften og nat, hvor der sker forholdsvis mange ulykker i sammenligning med ugens andre dage.
Fakta
- På siden www.ulykkesregistrering.dk findes et kort, der viser præcis hvor og hvor mange trafikulykker der er registeret i Region Hovedstaden.
- Data på siden stammer fra sundhedsfaglige opkald til Region Hovedstadens Vagtcentral, hvor der er sendt en ambulance til hændelsen.
- Data opdateres månedligt og dækker fra 2018 og frem.
- Websitet vises bedst på en computer. Der arbejdes på at udvikle løsningen til optimal mobilvisning.
- Projektet er støttet af TrygFonden
Yderligere info
-
Region Hovedstadens Akutberedskab: kommunikationskonsulent Anette Fly Haastrup, tlf. 21283498, anette.fly.haastrup@regionh.dk
-
TrygFonden: forskningschef Anders Hede, Tlf. 41106136, ah@trygfonden.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
