Nyt forskningscenter skal skabe gennembrud i forebyggelse og behandling af psykisk sygdom
Region Hovedstaden og Lundbeckfonden går sammen om at etablere et nyt, nationalt forskningscenter på Bispebjerg Hospital. Målet er ambitiøst: At skabe et gennembrud i klinisk psykiatrisk forskning, der skal komme alle patienter i hele landet til gavn. Med samarbejdet følger en langsigtet bevilling fra Lundbeckfonden på op til 1 mia. kroner, der uddeles over de kommende 10 år.
Det nye forskningscenter skal fokusere på, hvorfor mennesker udvikler psykisk sygdom – og på, hvordan vi forbedrer behandlingen for dem, der ikke får tilstrækkelig effekt af den eksisterende indsats. Formålet med centrets forskning ligger desuden i tråd med regeringens 10-årsplan for psykiatrien, som blandt har en ambition om at skabe bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.
I dag er psykisk sygdom en folkesygdom. Op mod 80% af alle danskere vil i løbet af livet få behandling for en psykisk lidelse. Det har store konsekvenser for det enkelte menneske, for deres familier og for samfundet. Alligevel har psykiatrien i mange år stået i skyggen af andre store sygdomsområder som fx kræft og diabetes.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) ser samarbejdet som et historisk løft:
"Når man rammes af psykisk sygdom, vendes hverdagen fuldstændig på hovedet. Det kan opleves både skamfuldt og uoverskueligt, selvom det kan ramme alle. Vi har i regionsrådet løbende prioriteret midler, ligesom regeringen ad flere omgange har sat penge af til at styrke psykiatrien. Med den meget flotte bevilling fra Lundbeckfonden får vi en helt unik mulighed for at understøtte det fokus og udbygge viden, der skal kunne mærkes af patienterne," siger Lars Gaardhøj (S).
Mere viden skal bane vejen for bedre forebyggelse
Psykiske lidelser er ofte komplekse og opstår i et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Formand for Region Hovedstadens Social og Psykiatriudvalg Peter Westermann (SF) glæder sig særligt over perspektiverne i at styrke forskning i forebyggelse.
"Der forskes alt for lidt i mental sundhed, og hvorfor mennesker rammes af psykisk lidelse. Det er ikke alle, der har gavn af den samme behandling, og det skal vi også blive klogere på. Med samarbejdet med Lundbeckfonden om et nyt forskningscenter styrker vi forskningen, så vi kan blive endnu bedre til at forebygge, opspore og behandle psykisk sygdom ud fra en bredere tilgang," siger Peter Westermann (SF).
Står på skuldrene af stærke forskningsmiljøer
Forskningscentret bygger videre på erfaringerne hos regionernes stærke, kliniske forskningsmiljøer. Det nye center bliver forankret på Bispebjerg Hospital, men skal samarbejde med og have satellitter på hospitaler og universiteter i hele landet. Centret skal samtidigt være med til at positionere Danmark som førende inden for psykiatrisk forskning på internationalt plan.
"Etableringen af et nyt dansk forskningscenter inden for klinisk psykiatri skal give genlyd både nationalt og internationalt. Ambitionen er at skabe gennembrud, der grundlæggende ændrer vores forståelse af, hvorfor og hvordan psykisk sygdom opstår – og dermed baner vejen for bedre behandlingsmuligheder. Med et nationalt epicenter og regionale satellitter er det vores fælles mål at løfte niveauet for klinisk psykiatrisk forskning til gavn for hele Danmark," siger Lene Skole, CEO i Lundbeckfonden.
Fakta
- Der igangsættes nu en rekrutteringsproces for at finde en direktør til forskningscentret, der får til opgave at udarbejde en forskningsstrategi. Bevillingen til forskningscentret godkendes endeligt af Lundbeckfondens bestyrelse sammen med godkendelse af forskningsstrategien.
- Det forventes, at mellem 150 og 180 forskere på sigt vil være i direkte berøring med centret.
- Der nedsættes en bestyrelse, som kommer til at bestå af en repræsentant fra universiteterne samt repræsentanter fra alle regioner. Lundbeckfonden vil have en plads i bestyrelsen uden stemmeret.
Yderligere information
- Presseenheden i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionsh.dk
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Penge til kortere ventetid, mere personale på fødeafdelingerne og øget sikkerhed for medarbejderne9.9.2025 23:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne blev her til aften enige om Region Hovedstadens budget for de næste fire år. Samtlige partier i regionsrådet har fokus på at gøre ventelisterne kortere, forbedre forhold for fødende, øge sikkerhed for medarbejderne og bekæmpe ulighed i sundhed. Politikerne prioriterer også et markant løft af psykiatrien og behandlingen af ældre.
Støtten til meget syge børn og ældre forbedres9.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden forbedrer den palliative indsats med døgnåben rådgivningsvagt, udvidet socialrådgiverhjælp til familier med meget syge børn og planer om at forbedre bl.a. samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis for patienter med livstruende sygdom og deres pårørende.
Færøske patienter med brystkræft skal behandles i Region Hovedstaden8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C) er glad for, at det går så godt med at nedbringe ventetiderne til brystkræft, at regionen nu kan samarbejde med Færøerne om behandlingen af brystkræft.
Kommuner og region peger på fem nødvendige trafikprojekter i hovedstadsområdet5.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle 29 kommuner i hovedstadsområdet og Region Hovedstaden er gået sammen om at anbefale fem store investeringer i infrastruktur, der skal sikre bedre kollektiv transport og cykelinfrastruktur og mindske trafikstøj.
Flere fysioterapeuter i Region Hovedstaden4.9.2025 14:33:07 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens regionsråd og de 29 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden har netop godkendt en udvidelse af antal fysioterapeuter der kan behandle patienter med offentligt tilskud i privat praksis i regionen. Dermed kan flere borgere blive henvist fra egen læge til fysioterapi tættere på deres hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum