De to østdanske regioner går sammen om at styrke indsatsen mod senfølger
Region Sjælland og Region Hovedstaden har vedtaget en fælles vision for senfølgeområdet med fokus på forebyggelse og en behandlingsmodel for, hvor flest mulige skal have tilbud tæt på deres bopæl. De få med mere komplekse senfølger skal have en klar vej ind til behandling på sygehuset.
Kroniske smerter, kognitive vanskeligheder, søvnbesvær eller angst og depression. Det er nogle af de senfølger, som flere og flere danskere oplever. I takt med at vi bliver ældre, er der flere, som får en alvorlig sygdom. Samtidig er der flere, som overlever deres sygdom, og som dermed lever videre med fysiske og psykiske følgevirkninger, som kan påvirke livskvalitet, funktionsevne og deres deltagelse i et almindeligt hverdagsliv.
Fra Kræftplan V ved man, at 60 procent af alle, der har haft kræft, oplever senfølger. Dertil kommer en række andre alvorlige sygdomme, som også giver senfølger.
Bredere end kræft
Derfor er der på tværs af de to østdanske regioner - fra 1. januar 2027 Region Østdanmark - vedtaget en vision for arbejdet med senfølger. Formand for Sygehusudvalget Anne Møller Ronex i Region Sjælland, der 8. september godkendte visionen, er glad for, at man ser bredt på senfølger og lige adgang til behandling.
- Se Senfølgevision Region Østdanmark i link under nyhed
”Visionen er, at Region Østdanmark vil sikre lighed ved at understøtte, at patienter med behov for hjælp til senfølger får lige adgang til effektive behandlingstilbud af høj kvalitet. Uanset diagnose, alder, bopæl eller social baggrund, siger Anne Møller Ronex.
”Mange patienter med senfølger har de samme gener. Derfor skal vi favne bredt og ikke kun fokusere på kræftpatienter. Eksempelvis kan patienter med senfølger efter hjertesygdom opleve samme typer af fysiske, psykiske og sociale udfordringer som patienter med senfølger efter kræft. Samtidig vil der være særlige senfølger, som er knyttet til et organ eller en bestemt behandling, og dermed ikke ligner hinanden. De skal stadig behandles på for eksempel en specialiseret senfølgeklinik,” siger Anne Møller Ronex.
Tidlig indsats
Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden godkendte 2. september visionen og formand Christoffer Buster Reinhardt lægger vægt på den tidlige indsats.
”Vi ser et voksende behov for forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af senfølger. Derfor er vi nødt til at sætte ind så tidligt som muligt, så senfølgerne ikke udvikler sig til noget mere alvorligt, som betyder, at der skal en langt større og mere specialiseret indsats til. Vi ønsker, at flest mulige hjælpes tidligt og tæt på hvor de bor. Om det er i kommunen, i et tilbud i regi af de kommende sundhedsråd eller hos den praktiserende læge,” siger Christoffer Buster Reinhardt, der nu ser frem til, at arbejdet med at føre visionerne ud i livet kommer i gang.
Fakta - pejlemærker
Visionen lægger op til fem centrale pejlemærker, som skal danne rammen om den videre udvikling på senfølgeområdet.
- Bedre sektorsamarbejde
- Styrket fokus på forebyggelse, præhabilitering og egenmestring
- Opsporing og monitorering af senfølger ved brug af data
- Mere viden
- Stepped care i behandlingen af senfølger
Fakta – bred forankring
- En fælles vision for Senfølgeområdet i Region Østdanmark er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af klinikere fra Region Hovedstaden og Region Sjælland på tværs af specialer og i tæt dialog med fagfolk, forskere og andre samarbejdspartnere.
- Arbejdsgruppen bag visionen har været bredt sammensat med repræsentanter fra de sundhedsfaglige råd for Onkologi, Kardiologi, Lungesygdomme og Kirurgi, samt Senfølgeforeningen, Hjerteforeningen og Videnscenter for Rehabilitering og Palliation.
- Sagen har været behandlet parallelt i de to regioner på møde i Sygehusudvalget i Region Sjælland den 8. september 2025 og i Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden den 2. september 2025. Den er godkendt i begge udvalg.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Håndtering af forurening fra Stålvalseværket koster millioner17.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens undersøgelse af forureningen fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk viser, at der er flere mulige løsninger i forhold til håndteringen af forureningen. De er alle i millionklassen.
Nyt forskningscenter skal skabe gennembrud i forebyggelse og behandling af psykisk sygdom15.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Lundbeckfonden går sammen om at etablere et nyt, nationalt forskningscenter på Bispebjerg Hospital. Målet er ambitiøst: At skabe et gennembrud i klinisk psykiatrisk forskning, der skal komme alle patienter i hele landet til gavn. Med samarbejdet følger en langsigtet bevilling fra Lundbeckfonden på op til 1 mia. kroner, der uddeles over de kommende 10 år.
Penge til kortere ventetid, mere personale på fødeafdelingerne og øget sikkerhed for medarbejderne9.9.2025 23:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne blev her til aften enige om Region Hovedstadens budget for de næste fire år. Samtlige partier i regionsrådet har fokus på at gøre ventelisterne kortere, forbedre forhold for fødende, øge sikkerhed for medarbejderne og bekæmpe ulighed i sundhed. Politikerne prioriterer også et markant løft af psykiatrien og behandlingen af ældre.
Støtten til meget syge børn og ældre forbedres9.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden forbedrer den palliative indsats med døgnåben rådgivningsvagt, udvidet socialrådgiverhjælp til familier med meget syge børn og planer om at forbedre bl.a. samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis for patienter med livstruende sygdom og deres pårørende.
Færøske patienter med brystkræft skal behandles i Region Hovedstaden8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C) er glad for, at det går så godt med at nedbringe ventetiderne til brystkræft, at regionen nu kan samarbejde med Færøerne om behandlingen af brystkræft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum