Topdanmark tager vigtige skridt i Rødovre og Ørestaden

Topdanmark Ejendom har indgået totalentrepriseaftale med V8 Construction om byggeriet af 173 lejeboliger i et nyt boligkvarter, Karrébyen, centralt i den københavnske forstad Rødovre samt 104 boliger i Ørestad Syd på Amager ved København.
Byggerierne har tidligere være annonceret, men nu er der altså en aftale om totalentreprise på plads, hvilket betyder, at opførelsen af boligerne nu er et skridt tættere på at kunne gå i gang.
”Vi er rigtig glade for, at vi nu har nået en milepæl på to af vores vigtigste aktuelle boligbyggerier, der udover at skulle danne en god og tryg ramme om tilværelsen for hundredvis familier også er en vigtig del af vores strategi om flere investeringer i lejeboliger. Efter coronakrisen tror vi, at lejeboligernes popularitet vil stige, da det er en fleksibel boligform. Samtidig er de med til at skabe et stabilt grundlag for kundernes langsigtede pensionsopsparinger,” siger Flemming Bæk Engelhardt, der er adm. direktør i Topdanmark Ejendom.
Han tilføjer, at der har været et godt samarbejde med hhv. Rødovre Kommune og Københavns kommune, senest har der været en smidig proces fra Københavns Kommunes side med at give byggetilladelsen til boligerne i Ørestad Syd.
Byggestart i 2021
Entreprenøren V8 Construction (V8C) lægger vægt på, at byggerierne I Ørestad Syd og i Rødovre begge bliver opført i god kvalitet, så der er noget for de kommende beboere at glæde sig til.
”I V8C er vi stolte af, at Topdanmarks ejendomsselskab betror os at varetage opførelsen af deres byggerier i totalentreprise. Samarbejdet med Topdanmark Ejendom, Agenda Property, rådgiverne Vilhelm Lauritzen Arkitekter og ingeniørrådgiver MOE har været og er utroligt positivt og konstruktivt, ” siger adm. direktør i V8 Construction Morten Baunsgaard.
Det er Agenda Property, som leder byggeriet, og her siger partner Christian Lentz:
"Vi er glade for, at vi sammen med Topdanmark har fundet to attraktive placeringer, som vi er overbeviste om også vil udvikle sig til gode investeringer. Vi har tidligere haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Topdanmark, som vi kender som en særdeles kompetent samarbejdspartner, der har det langsigtede perspektiv for øje, når de investerer."
I byggeriet i Ørestad Syd sættes spaden i jorden til byggestart i løbet af første uge af 2021 med forventet indflytning i november 2022. Byggeriet i Rødovre går i gang i april 2021 og ventes at være klar til indflytning i løbet af februar 2023. Lige nu er nedrivningen af det nuværende erhvervsbyggeri ved rådhuset i gang i Rødovre, så der kan blive plads til de nye boliger samt 1-2 erhvervslejemål.
Fakta
- Byggerierne I Ørestad Syd og Rødovre er alle DGNB-guld-certificerede og lever derfor op til en række krav inden for bæredygtighed.
- Boligerne i Rødovre bliver hovedsageligt lejligheder med 2-4 værelser, men der bliver også enkelte på 5-6 værelser foruden 1-2 erhvervslejemål. Byggeprojektet er på 16.200 m2, og den gennemsnitlige størrelse på boligerne bliver ca. 90 m2. Boligerne kommer til at ligge i det nuværende erhvervsområde ved Rådhuset, tæt på Rødovre centrum.
- I Ørestad Syd er der i alt tale om ca. 8.500 m2 svarende til 104 boliger fordelt på rækkehus- og etageboliger beliggende på en karré mellem Else Alfelts Vej og Richard Mortensens Vej i området lige nord for kvarterets kommende hovedgade, Asger Jorns Alle.
- Opskrivningen til begge boligbyggerier starter 6 mdr. før boligerne står færdige, og i Rødovre har der allerede ved annonceringen af byggeriet i foråret 2020 været borgere, der har været interesseret i at blive skrevet op.
- Agenda Property leder byggeriet.
- Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Ingeniørrådgiver: MOE.
- Bruun & Hjejle har været advokat for Topdanmark ved køb af grund og indgåelse af totalentrepriseaftale.
Nøgleord
Kontakter
Martin OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 34 67 47vto@topdanmark.dkBilleder

Links
Information om Topdanmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Risiko for kraftig regn og lokale skybrud: Her er 5 gode råd til boligejere31.5.2025 17:17:53 CEST | Pressemeddelelse
Årets første skybrud kan ramme Danmark søndag. DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud over hele landet, undtagen Bornholm, søndag den 1. juni. Det får forsikringsselskaberne Topdanmark og If til at opfordre danskerne til at tage forholdsregler allerede i dag. ”Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader, og med det aktuelle varsel vil vi gerne opfordre vores kunder til at tage deres forholdsregler. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Skybrud defineres som mindst 15 mm regn på 30 minutter, og ifølge DMI kan det blive aktuelt i store dele af landet – særligt i Jylland, men også på Sjælland og Fyn. ”De typiske skader, som vores kunder bliver ramt af ved skybrud, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag, kloakvand op gennem toiletter, vand gennem åbne vinduer og døre samt manglende rensning af tagrender og brønde, der giver indtrængende vand,” siger Helene Ibsen. Hos Topdanmark og If opfordrer man boligejere
Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er
Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v
Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters
Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse
Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum