Topdanmark A/S

Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført

Del
Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, har valgt at stoppe 1. juli 2025.
Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, har valgt at stoppe 1. juli 2025.

Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. 

”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. 

Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. 

”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridiske integration 1. juli, hvor Topdanmark bliver en del af If. Det betyder også, at min opgave i Topdanmark snart må siges at være fuldendt. Derfor har jeg valgt at stoppe 1. juli,” siger Peter Hermann.

Morten Thorsrud, adm. direktør i If, udtaler: 

”Peter Hermann har sammen med den øvrige organisation leveret flotte resultater, der gør, at vi har et rigtig stærkt fundament, når vi i fremtiden skal hjælpe vores kunder og skabe vækst i Danmark. Jeg vil gerne takke Peter Hermann for hans store bidrag til integrationen, og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde indtil 1. juli.” 

Store forandringer 
Peter Hermann blev i 2016 adm. direktør i det daværende Topdanmark Livsforsikring, og i start 2018 tiltrådte han som adm. direktør for Topdanmark Forsikring.  

Siden er der blevet igangsat en omfattende it-investering for at effektivisere Topdanmark og gøre selskabet klar til en digital fremtid.  

Derudover er Topdanmark Livsforsikring blevet solgt, og Oona Health og alle datterselskaber, inklusive den markedsledende leverandør af sundhedsprodukter, Dansk Sundhedssikring, er blevet opkøbt.  

Det er sket i tråd med strategien om at gøre Topdanmark til et rendyrket skadesforsikringsselskab, der også tilbyder gode muligheder for at hjælpe sine kunder gennem attraktive sundhedsprodukter.

Nøgleord

Kontakter

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.

Vi er omkring 2.000 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,

Topdanmark lancerer ny graviditetsforsikring i samarbejde med BabySam – skal hjælpe kommende forældre16.9.2024 08:17:02 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt partnerskab mellem Topdanmark og BabySam betyder, at alle kommende forældre nu tilbydes en helt ny graviditetsforsikring hos Topdanmark. Forsikringen dækker fra 21. graviditetsuge til seks måneder efter fødslen, og formålet med forsikringen er at give kommende og nye forældre større tryghed i forløbet. Det sker blandt andet ved at tilbyde et online graviditetsunivers og psykologhjælp. "Vi ved, at det er en spændende tid, men graviditeten kan også være forbundet med usikkerhed, og der kan desværre opstå uforudsete situationer, som kan give anledning til bekymring. Med vores graviditetsforsikring giver vi kommende forældre en ekstra støtte, hvis de får brug for det," siger Carsten Elmose, koncerndirektør for privat i Topdanmark. Samarbejdet mellem Topdanmark og BabySam betyder, at alle medlemmer af Klub BabySam får tilbudt basisudgaven af graviditetsforsikringen sammen med en række andre fordele i en baby-startpakke. "For os er det et naturligt supplement til den brede palette af

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye