Tobias Neher er ny professor i teknisk audiologi ved Klinisk Institut og Forskningsenheden for Oto-Rhino-Laryngologi, begge SDU.

Hans primære interesseområder er de perceptuelle mekanismer bag forskellige typer af hørevanskeligheder, deres funktionelle konsekvenser samt spørgsmålet om, hvordan disse kan afhjælpes med tekniske løsninger.
Tobias Neher har publiceret mange artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter, og hans forskning har medført en række fund og patenter, der har påvirket verdens fire største høreapparatfirmaers produkter.
”Jeg glæder mig meget over, at det er lykkedes for Klinisk Institut på SDU at både rekruttere og fastholde en så velkvalificeret, kreativ og dygtig forsker på det audiologiske område som Tobias Neher,” lyder det fra institutleder, professor Kirsten Ohm Kyvik.
Tobias Neher læste til audioingeniør og forsvarede sin ph.d.-afhandling i psykoakustik i 2004 ved Institute of Sound Recording, University of Surrey i England. Efter en etårig postdoc ansættelse ved samme institut flyttede han til Danmark, hvor han arbejdede som forskningsingeniør og projektleder på Eriksholm Research Centre, Oticon A/S i Snekkersten i 6.5 år. I den tid tilegnede han sig ekspertviden inden for audiologi og høreapparater.
I 2012 tiltrådte han en stilling som seniorforsker ved Medizinische Physik og Cluster of Excellence ”Hearing4all”, Oldenburg Universitet i Tyskland, hvor han opbyggede sin egen forskningsgruppe. I 2017 blev han udnævnt til lektor i audiologi ved Klinisk Institut, SDU. I den stilling var han medansvarlig for et stort nationalt forskningsprojekt (”Better Hearing Rehabilitation”) med adskillige akademiske, kliniske og industrielle samarbejdspartnere. Samtidigt byggede han forskningsgruppen i teknisk audiologi op.
Privat bor Tobias Neher i Odense med sin hustru, som er landskabsarkitekt, samt deres to børn på 15 og 11 år. Han er født i 1977 og opvokset i Tyskland. Han holder sig i form med løb og går gerne tur i den fynske natur. Resten af fritiden tilbringer han med byggeprojekter i hjemmet.
Kontakter
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Stort forskningsprojekt: Ny robotteknologi skal ruste danske virksomheder til en usikker verden10.4.2025 08:23:54 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Robotics er sammen med 22 andre partnere en del af forsknings- og innovationsprojektet MADE REACT. Ved hjælp af nye teknologiske løsninger skal de gøre dansk industri mere modstandsdygtig i en foranderlig verden. Projektet er støttet af Innovationsfonden og har et samlet budget på mere end 100 millioner.
Nye IT- og STEM-uddannelser godkendt til SDU Vejle8.4.2025 14:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye IT- og STEM-uddannelser bliver fundamentet for et internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø på den nye campus.
Nu kan du få ægte foie gras uden tvangsfodring8.4.2025 09:38:21 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Max Planck Instituttet og Syddansk Universitet (SDU) har udviklet en effektiv måde at lave foie gras af ænder og gæs, som ikke er blevet tvangsfodrede. Teknologien er patenteret, og håbet for fremtiden er, at den også vil kunne bruges til f.eks. plantebaserede fødevarer.
Ny klinisk professor i hæmatologi ved Odense Universitetshospital og SDU7.4.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Overlæge, dr. med. Kim Theilgaard-Mönch er pr. 1. september 2025 udnævnet til klinisk professor i hæmatologi ved Odense Universitetshospital (OUH) og Klinisk Institut ved Sydansk Universitet (SDU).
Lys kan afsløre kræft på sekunder – danske forskere bag ny teknologi30.3.2025 09:44:09 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens kræftdiagnose kan blive hurtigere og mere præcis – takket være et forskerteam ledet af SDU, der kan bruge usynligt lys og kunstig intelligens til at opdage sygdomme, før symptomerne viser sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum