To lokale virksomheder høster DI-pris for unik lærlingeindsats
Det skal være sjovt og anderledes at være lærling. Det er grundtanken bag den lærlingeindsats, som både netIP og AB Aluminium i Thy arbejder med. Og strategien virker. Begge virksomheder uddanner ikke bare unge, men også medarbejdere, der har lyst til at blive i virksomhederne. Derfor modtager begge DI Thy/Mors’ PraktikPladsPris 2020.

Ved første øjekast har it-virksomheden netIP og produktionsvirksomheden AB Aluminium ikke meget tilfælles ud over det samme postnummer. Men begge virksomheder har som få knækket koden til, hvordan man tiltrækker, uddanner og fastholder lærlinge.
Derfor modtog begge virksomheder DI Thy/Mors’ PraktikPladsPris 2020 mandag den 24. august ved et arrangement hos AB Aluminium i Thisted. Borgmester Ulla Vestergaard og DI’s regionale formand, Tage Odgaard Nielsen, overrakte priserne.
- Normalt uddeler vi altså kun én pris til en virksomhed, som gør noget særligt på lærlingeområdet. Men her har vi med to virksomheder at gøre, som begge gør et fantastisk arbejde for at skabe nogle rigtig gode forløb for unge mennesker. Det er meget inspirerende, og jeg håber, at flere virksomheder i området og resten af landet vil følge deres eksempel, siger Tage Odgaard Nielsen, formand for DI Thy/Mors.
Hos AB Aluminium har man en såkaldt ”rockkultur”, som indebærer en scene og instrumenter i produktionen, rockkunst på væggene og livemusik i fredagsbaren. Det skaber en helt særlig stemning, som gør det sjovt at gå på arbejde.
- Det må ikke være kedeligt at være i lære hos os. Det skal være et godt sted at være. Ellers kan vi ikke tiltrække de dygtigste lærlinge. Og dem har vi brug for. Også når de engang er udlærte. Så hvorfor ikke bygge det hele op omkring rockmusik? I et rockband er der ingen, der kan undværes. Det er der heller ikke her hos os, siger Hans Buck, indehaver og direktør i AB Aluminium A/S.
Hos netIP handler det også om at skabe et miljø og en kultur, der rummer noget udover det sædvanlige. Eksempelvis har den verdenskendte surfer Casper Steinfath haft alle netIP’s lærlinge i sin varetægt i 24 timer, og der er planlagt lignende arrangementer fremadrettet. Det vægtes også højt, at lærlinge er ligeværdige medarbejdere. De får tekniske og udfordrende opgaver, som passer til dem. De har de samme fordele og det samme udstyr som andre medarbejdere, og de får del i virksomhedens overskudsdeling på lige fod med alle andre.
- Vi er her ikke for sjov, men det må gerne være sjovt at være her. Sådan plejer vi at sige, og det gælder også vores elever. Vi har ingen KPI’er og vi har ingen forudbestemte elevforløb. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elev, og ud fra det skaber vi et lærerigt forløb fyldt med fællesskab og aktiviteter. De skal jo blive dygtige, men det er mindst lige så vigtigt, at de bliver glade for at være her, siger Martin Rotbøll, elevansvarlig hos netIP.
Fakta om DI’s PraktikPladsPris
DI Thy/Mors uddeler i 2020 en pris til den virksomhed, der gør en helt særlig indsats for at uddanne fremtidens faglærte.
Vinderen findes blandt DI’s 170 medlemsvirksomheder i Thy og på Mors, som alle har haft mulighed for at indstille sig selv eller andre til prisen.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent Henrik Marcher Larsen, tlf. 4015 8858 eller mail heml@di.dk
Billeder
Information om DI Thy Mors
For yderligere information om DI Thy/Mors:
Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Thy Mors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Thy Mors
3N Lakering vinder pris for modet til vækst10.11.2021 15:34:43 CET | Pressemeddelelse
”Hemmeligheden hos os er selvfølgelig også vores medarbejdere”, siger Morten Fuhlendorff Nielsen fra 3N Lakering i Thisted, som har taget mange store beslutninger med is i maven. Det har skabt en sund og bæredygtig forretning, som i dag er i kraftig vækst. Nu hyldes de modige beslutninger med DI Thy/Mors’ Initiativpris 2021.
Nordjylland mister borgere og arbejdskraft29.10.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem til 2045 får Nordjylland 7,3 procent færre borgere i den arbejdsdygtige alder fra 20-64 år. Og langt færre i områdets landkommuner. Det er trist for livet og dynamikken især i landkommunerne – og det giver mindre arbejdskraft til de allerede nødlidende virksomheder.
Morsø og Thisted er de mest erhvervsvenlige kommuner i Nordjylland1.9.2021 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nummer 11 blandt alle danske kommuner og nummer 1 i Nordjylland. Sådan ligger Mors i DI’s undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, som rangerer landets kommuner på baggrund af den service og de forhold, som de tilbyder virksomhederne. Thisted Kommune er i lige hælene på Mors, og med placeringer som nummer 11 og 13 har Thy og Mors slået et stort hul til de andre nordjyske kommuner.
Årets lærling er KPK’s Pippi16.6.2021 10:43:23 CEST | Pressemeddelelse
Vaidas Rackauskas vinder prisen som årets lærling for sin entusiastiske tilgang til opgaver og kolleger
Byggeriet ombord hos DI Thy/Mors7.6.2021 16:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Ved en generalforsamling i DI Thy/Mors 7. juni 2021 blev direktør Erik Yde Larsen fra Vils Entreprenørforretning A/S og tømrermester Jan Smed fra Thy Mesterbyg ApS valgt til bestyrelsen. Tage Odgaard Nielsen fra Frontego A/S blev genvalgt som formand for bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum